Breaking the news - hvordan siger man det til sin chef?

Jeg ved godt jeg i går sagde at jeg vil vente så lang tid som muligt med at sige det til min chef, men det kører alligevel lidt rundt i hovedet og jeg har bestemt mig for at forberede mig godt. Jeg har jo som sagt kun været ansat i 7 måneder og er lidt nervøs for reaktionen fra min chef som jeg er bange for måske er lidt konservativ på det område. Men jeg ved det reelt set ikke, da afdelingen er ny og da ingen andre endnu har været i min situation imens den har eksisteret, selvom vi er en del piger i den såkaldt ”fødedygtige” alder.
Måske er al denne planlægningstrang igen et udslag af hybris, men min planlægger natur og angsten for hvad chefen vil sige for lov at vinde over angsten for at miste fostrene.

Derfor kære piger har jeg brug for noget input.....Her kommer et lille spørgeskema:

1. Hvornår fortalte du din chef om graviditeten eller hvornår vil du fortælle det?

2. Fortalte du eller planlægger du at fortælle en "sob story" om fertilitetsbehandlingen for at blødgøre chefen lidt? (Det overvejer jeg, men jeg ved ikke rigtig om det er for grænseoverskridende...)

3. Hvad med tvillingeproblematikken og øget fravær, fortalte du / ville du fortælle om det i første omgang? (hvad nu hvis man f.eks. mister den ene?)

4. Hvormeget ville du planlægge og fortælle om mht mængden af barselsorlov, start og slut, hvor meget manden tager, osv. til den "første orientering" af chefen om situationen?

5. Ville du komme med konkrete forslag til hvad der kan gøres for at lette overgangen til evt barselsvikar eller andre praktiske forslag for at gøre det lettere for arbejdspladsen?

6. Andre gode råd eller erfaringer?

Vandrejournal @ 10+5

Rejsen jeg var på gik fint uden problemer. I dag har jeg endelig fået startet en vandrejournal op. Alt så fint ud iflg lægen. Så må vi bare håbe at sygehuset tager sig sammen og sender en tid til NF skanning hurtigt.

Status ved 10+5

Vægt: Iflg. mine vejninger om morgenen har jeg ca taget 1/2 kg på siden start på IVF. Vejningen ved lægen i dag vist noget mere (2.4 kg). Så måske ligger det der i mellem...?

Symptomer: ikke ret mange stadigvæk. Jeg havde lidt kvalme et par timer i forrige weekend, men det er det hele mht kvalme. Jeg har nogen gange stadig lidt smerter i siderne, som nok stammer fra æggestokkene eller også er det ligamentsmerter? Men derudover vil jeg næsten gå så langt som til at sige at det er længe siden jeg har haft det så godt som jeg har det lige nu.....både pga. håbet som stadig er intakt og pga at jeg tilsyneladende (indtil videre 7-9-13) slipper for endometriosesymptomer som der ellers er nogen der stadig kan have under graviditet. Måske kan jeg være en af de heldige der får en helbredende effekt på endo'en ud af det her (hybris og nemesis igen)?

Indkøb: Et par nye bukser til mig selv, da jeg synes ret mange af mine bukser strammer ret så meget efterhånden. Enkelte af de allerstrammeste par kan jeg slet ikke knappe mere. Indkøb af babytøj/udstyr og den slags er stadig ALT for grænseoverskridende. I weekenden var jeg i Babysam for at købe gave til en lille ny i den nærmeste familie, men bare at se på noget til os selv det ku' jeg overhovedet ikke indstille hjernen til.......Totalt hybris og nemesis.

Hvad hulen skriver man ellers i sådan en status??? Jeg er helt blank :-)

Jeg bilder mig ind at hvis man ikke ved jeg er gravid så kan man ikke se det selvom maven tilsyneladende er vokset lidt. Men jeg gør også hvad jeg kan for at skjule det :-) Jeg har ikke fortalt noget til arbejdspladsen endnu og der vil jeg faktisk helst holde det skjult indtil efter NF skanningen. Så det håber jeg at jeg kan. Men alle mine nærmeste veninder og familien har selvfølgelig fået det at vide for længe siden.

Lægebesøg nr. 2 - en farce

Nå, men så havde de fundet ud af ved lægen at den blodprøve jeg fik taget til dobbelttest sidste mandag ikke var god nok fordi det var for tidligt og den SKULLE tages om NU mente de, for at være ok. Så gæt hvor Mira var henne i formiddag for at få taget en ny.......Grrrrr og jeg skal stadig derned på tirsdag d. 29/5 for at starte vandrejournalen op. Tre gange til lægen for at få lavet en vandrejournal og blive tilmeldt NF skanning, for satan da, rimelig amatøragtigt!!!! Jeg har opgivet at brokke mig....Det er simpelthen dråben, efter på tirsdag skifter jeg læge som RikkeS så klogt foreslog :-)

Grunden til at det er ekstra irriterende at skulle derned er også at lægens hus ligger laaaaangt væk fra mit arbejde, og forholdsvis langt væk fra mit hjem, så der er en times transport tur-retur ialt fra mit arbejde og ned til lægen, hvilket jo betyder at man kan bruge uforholdsmæssigt meget tid på en lille ting. Så derfor vil jeg prøve at finde en læge som befinder sig imellem mit arbejde og mit hjem, det kan forhåbentlig gøre tingene knap så frustrerende og lettere.

Jeg havde håbet at finde en læge med lidt mere fleksible konsultationstider også, men det kan åbentbart ikke lade sige gøre mere (min barndoms læge havde nogen dage åbent til kl. 20-21 stykker).

Nå, men jeg smutter en tur til syden med arbejdet (Så ingen sol til mig, højst skæret fra lampen i konferencelokalet), er hjemme igen imorgen aften...sent....

Skanning nr. 4

Fire skanninger i de første 9 uger af graviditeten, pyha det er da meget godt klaret. Heldigvis bløder jeg ikke, der kommer dog stadig lidt brunt en gang imellem.

Skanningen i dag gik godt. De to små var vokset fint til ca. 24 mm hver og der var stadig fint hjerteblink. Størrelsen skulle svare til at jeg er 9+1 henne. Vi så dem endda bevæge sig og sparke lidt med ben og arme :-) Rigtig sødt :-)
Livmoderen var fin og lukket og ikke noget mystisk at se nogen steder, rigtig godt!!! :-) Så må vi se om vi kan bevare modet oppe til den næste skanning som nok (forhåbentlig) bliver NF skanningen.

Nu er vi så frigivet fra fertilitetsklinikken med mindre der altså opstår noget igen så er vi velkomne til at ringe. Så kryds lige for at det ikke mere bliver nødvendigt at ringe til hverken fertilitetsklinikken eller Akut Gyn. afd!!!!!

Næste skridt er opstart af vandrejournal hos lægen d. 29/5.

Er jeg et slemt menneske?

Jeg har for nylig forhandlet mig til et godt løntillæg..... er jeg et slemt menneske?

Hvis denne her graviditet holder var det jo nok ved at være det strategisk seneste tidspunkt det kunne lade sig gøre at få en væsentlig ekstra pulje penge.

For vi ved jo allesammen at man ikke får et væsentligt løntillæg hvis man er synligt gravid, imens man er på barsel eller lige efter man kommer tilbage.....

Men jeg har alligevel lidt dårlig samvittighed selvom jeg jo stadig ikke er 100% sikker på at denne graviditet ender ud med mindst et levende barn.

Lægebesøg - nu med irritation

Nå, men jeg fik på fertilitetsklinikken besked på at ringe til lægen og bestille tid til at få lavet en vandrejournal. Så derfor ringede jeg til lægen idag for at bestille tid. Jeg havde det indtryk at det kun var ét besøg hos lægen det drejede sig om for ligesom at få hele systemet startet op.

Men nej, jeg skulle først til en konsulation med sygeplejersken hos min læge for at afgive urinprøve til graviditetstest (gudhjælpemig!!!) og blodprøver til at undersøge for Hepatitis B (Så barnet kan vaccineres ved fødslen hvis moderen har HepB) og til bestemmelse af blodtype (rhesus problematikken). Men altså helt ærligt synes jeg godt det (også tids nok) kunne være klaret ved den normale graviditetsundersøgelse og vandrejournals-ting som jeg så fik en tid til d. 29/5. Jeg synes jeg har haft og sikkert kommer til at have rigelig kontakt med sundhedssystemet og det er sgu lidt træls at tage en eftermiddag fri for at underholde sygeplejersken :-)

Skulle i andre også til to besøg hos lægen for at få lavet en vandrejournal?

Ellers går det ok, jeg bløder stadig lidt, men heldigvis efterhånden kun lidt brunt udflåd. Har ikke de store symptomer, udover en lillebitte smule kvalme indimellem, men overhovedet ikke noget jeg kan klage over. Altså ikke udover at jeg synes det er lidt bekymrende ikke rigtig at have nogen symptomer.

Hektisk dag

Pyyha, så er skanningen overstået passet ind imellem flere forskellige møder i dag, så det har været ret hektisk. Især også fordi de var meget bagud på klinikken, så vi sad som på nåle i mere end en halv time og ventede på at komme ind. Både pga nervøsitet over hvad skanningen mon ville vise og fordi jeg helst skulle være tilbage på arbejde på et bestemt tidspunkt.

Skanningen gik ok, de to små er der stadig og de er vokset fint og har den størrelse de skal have på det her tidspunkt. I eller ved den ene fostersæk kunne ses noget der ligner blod, men jeg er ikke helt klar over om det var et hæmatom eller hvad. Sådan en helt god forklaring synes jeg ikke vi fik på den der blødning, men der var noget derinde som havde med blødningen at gøre. Hvordan ser et hæmatom mon ud på en skanning, nogen der ved det?

Om det kommer til at gå godt er stadig svært at sige, men det er selvfølgelig et godt tegn at der er hjerteblink stadigvæk og at de vokser fint, men der er ingen garantimærker på....desværre....

Jeg skal skannes igen fredag. d. 18/5.

Melankoli

Nobody feels the weight of your mission
Nobody can set you free
Nobody knows the way to your fortune
Nobody and least of all......me

Tekst: Tina Dickow

Teksten er taget ud af en anden kontekst, men denne bid passer alligevel meget godt på hvordan jeg har det. Ingen (undtagen jer piger) kan forstå hvordan det er.

Jeg er så vant til at være den lille procentdel i statistikken som det går galt for at jeg har meget svært ved at forestille mig at det kan gå godt. Jeg vil vide svaret NU!

Beslutninger - veninder

Idag og resten af weekenden var det meningen at manden og jeg skulle have været i sommerhus med nogen af mine veninder, deres mænd og børn. Jeg ringede i morges til den ene af veninderne for at forklare situationen. Jeg har ærligt talt mest lyst til at være så tæt på mit sygehus som muligt hvis der skulle ske mere. Vi har fået mere eller mindre "fribillet" til at komme igen hvis der er noget.

Veninden der ellers plejer at være forstående og empatisk havde lidt svært ved at forstå min situation; "Der er jo masser af piger der bløder i graviditeten og får raske børn ud af det" sagde hun og i næste åndedrag " jeg er forresten også gravid, 3 mdr henne og jeg har også blødt lidt". (Hun er typen der bliver gravid i første forsøg, naturligt altså) Og så videre om " ....og jeg har jo prøvet at være gravid før og blablabla......" somom jeg var en tåbelig overspændt førstegangsgravid.... Jeg blev egentlig lidt sur.

Hvis jeg skal være helt ærlig gjorde de sidste kommentarer faktisk at jeg blev mere glad for på forhånd at have valgt ikke at tage afsted. Jeg orker simpelthen ikke at høre på "almindelig" glad graviditetssnak. Jeg har nok at gøre med at holde mig selv nogenlunde oven vande, ikke gå helt i spåner over hvad der er sket og med at prøve at bevare modet og håbet. Og selvfølgelig prøve at lægge en dæmper på trangen til at skynde mig ud på sygehuset for at få en skanning til.

Jeg bløder stadig og er meget ked af det. Har virkelig svært ved at se det positive lige nu.

Styrtblødning

Jeg har desværre lige fyldt et bind på 10 min med blod, for SATAN da også!!!!

Har fået en tid på akutstuen til kl. 20, opdatering følger.

FUCK for noget LORT. Worst case scenario is my middle name.

Update kl. 20.35: er lige kommet tilbage fra akutstuen hvor vi heldigvis kom til med det samme.
Lige før vi tog afsted kom der en ordentlig gang blod igen med en KÆMPE klump så jeg var helt sikker på at alt var slut.

Men skanningen viste igen 2 fostre med hjerteblink....jeg fatter ingenting!! De kunne ikke umiddelbart se nogen steder hvor blodet skulle komme fra (som f.eks. en blodansamling), så det er meget mærkeligt. Pyyyh det bliver sgu hårdt hvis det skal til at være sådan her...

Blødning og skanning

I et par dage har jeg haft lyserødt udflåd og imorges var det særlig slemt. Da jeg også var vågnet flere gange om natten med smerter i højre side var jeg ret bange. Derfor bestemte jeg mig for at ringe til klinikken, da der jo er lang tid til torsdag d. 10/5. De var heldigvis så søde at tage mig ind til en hurtig skanning. Rart da jeg jo som bekendt hurtig kan få de værste skrækscenarier malet på væggen, så som f.eks. graviditet udenfor livmoderen.

Men....skanningen gik fint. Der var 2 små fine fostre med hjerteblink og den rette størrelse i livmoderen. Så vi jubler forsigtigt. Men...... jeg har stadig meget lyserødt udflåd.....så på sikker grund kan man vist ikke sige jeg er endnu.....desværre. Dog kan vi idet mindste udelukke det værste skrækscenarie; en graviditet udenfor livmoderen.

Vi holder fast i skanningstiden torsdag d. 10/5.....pyyyha trææææææk vejret dyyyyyybt og slap af .........(as if).