ventetiden brydes med......En Konkurrence!!!!!

Nå infertile piger (og drenge?) nu skal vi til det igen. Det er konkurrencetid. Et eller andet skal jeg jo give mig til i de 10-14 dage jeg nu skal vente på min mens...... Forgive me jer der er gravide eller har en lille i barnevogn. Konkurrencen er ikke så "børne-venlig" :-)

Problemstillingen:
Det er lørdag og solen skinner. I må bare ud for at genfinde forbindelsen til moder natur om det så bare er på et fluepapir af en strand tæt på storbyen. Ud at se åbent landskab, havet, skoven, you name it. ...
Eller det er lørdag og det øsregner og i dødkeder jer, der må bare ske noget andet end at glo på stuens fire vægge.

Men, men, men når man er infertil kan den slags situationer godt give problemer, man sku' jo nødig bevæge sig hen et sted som er fyldt med barnevogne og gravide maver og ende med at dagen bliver knapt så god. Men hvor tager man så hen?

Er det nødvendigt at finde det fjerneste og højeste fjeld i Norge hvor man hiker op til en sæterhytte eller kan mindre gøre det?

Her kommer konkurrence spørgsmålene til jer bloggere:

1. Udflugtsmål for de reproduktivt handikappede hystader, hvem kan flest?
2. Absolut greatest no-no udflugtsmål for ovennævnte, hvem kan flest?

Sæt igang......

Inseminationsdag

Så er inseminationen veloverstået. Manden havde leveret 20 millioner små haletudser med fin mobilitet. Så nu er der bare tilbage at krydse fingre!!!

Selve inseminationen var ikke nær så slem som sidste gang, hvor det gjorde lidt ondt også bagefter. Jeg havde en time inden taget et par aspiriner for ikke at kunne mærke noget og enten virkede det eller også var lægen mindre hårdhændet end sidste gang. Herligt!!!

Efterrationaliseringer........

Set i lyset af fredag og lørdags hændelser kombineret med en artikel i Weekendavisen kommer her lidt efterrationaliseringer.

Artiklen i weekendavisen er et åbent brev til sundhedsministeren skrevet af læge Bent H. Claësson. Det handler om hans indlæggelser/undersøgelser på Riget i forbindelse med en svulst i maven, hvilket selvfølgelig er meget mere alvorligt end min situation!!! Han bliver her undersøgt af flere forskellige læger hvilket resulterer i at undersøgelser må gentages og behandlinger udsættes. Bla. får han pga. de mange lægers divergerende vurderinger udført gastroskopi uden narkose (ikke specielt sjovt kan jeg forestille mig). Køb weekendavisen og læs artiklen, det er virkelig en hårrejsende historie.

Jeg kunne ikke lade være med at komme til at tænke på min egen situation som jo godt nok ikke på nogen måde er livstruende......

Scenarie 1: Hvis jeg i fredags havde sagt ja tak til konvertering til IVF var jeg begyndt at tage flere hormoner samme dag ville der igår ikke have været nogen vej tilbage. Så ville jeg sandsynligvis fået taget æg ud mandag hvor der pga. at jeg ikke havde fulgt den normale stimuleringsprotokol sikkert ville være væsentligt færre æg end der normalt er = dårligere chancer for succes. Måske havde der slet ikke været nogen æg til oplægning pga det lille antal. Dvs. jeg ville have brugt en masse tid og penge og sygehuset ville have brugt en masse tid og penge på noget som sandsynligvis ville have været spildt.

Scenarie 2: Hvis jeg havde sagt ok til at annullere forsøget var mine og sygehusets anstrengelser indtil da også blevet spildt. På trods af alt var som det skulle være.

Scenarie 3: Hvis Dr. MFS havde skannet mig om lørdagen ville hun så have fundet 4 follikler igen?.....Ville jeg så have fået foretaget en unødvendig punktering uden bedøvelse?

Jeg er virkelig glad for at jeg tog den beslutning jeg gjorde, altså at komme igen til skanning om lørdagen og det var så mit held at det var Dr. Rar som havde vagten!!!!

Ud af denne oplevelse har jeg lært følgende:

1. Follikel og slimhinde målinger er afhængige af personen som måler. Målingerne foretaget af de to læger hang ikke sammen......
2. Hvis jeg nogensinde kommer i en lignende situation igen vil jeg insistere på en second opinion.
3. Netop når der er flere læger på ens sag skal man være på vagt.
4. At jeg selv vil holde meget skarpt øje med alt hvad der foregår fremover.

Det ville være rart hvis det var den samme læge som fulgte en hele vejen i forløbet. Det tror jeg ville give en bedre og mere effektiv behandling. Jeg kan selvfølgelig godt se at det kan blive et problem i relation til at lægerne selvfølgelig ikke skal arbejde i døgndrift (tænk på alle de fejl det kunne medføre). Jeg kender ikke systemet godt nok til at kunne sige om det på nogen måde er muligt, men jeg håber at de har tænt sig godt og grundigt om de der står for driften af afdelingerne.....

Hvordan er det på jeres behandlingssteder, er det den samme læge der følger jer hele vejen igennem en behandling?

Det kunne egentlig være interessant at læse sin egen journal, er der nogen af jer som har prøvet det? Kan man overhovedet få lov til det?

Follikel fuck up continued.....

Nå men nu er det vist på tide at jeg begynder at navngive de kjære doktorer på klinikken.
Den første dag (onsdag) blev jeg skannet af Dr. Rar og han fandt tre follikler.
Den anden dag (altså igår) blev jeg skannet af Dr. MFS (Mange Follikel Skræk) og hun fandt 4 follikler.
I dag blev jeg så skannet af Dr. Rar igen og han kunne stadig kun finde 3 follikler: 1 i højre (16,5 mm) og 2 i venstre (16,5 og 17 mm). Slimhinden var på 11 mm. Han mente at Dr. MFS havde taget fejl fordi æggestokkene ligger så tæt og man derfor godt kan komme til at scanne lidt over den anden imens man skanner den ene. Han ville godt lægge hovedet på blokken for at der kun var tre.

Pyyyyyh dvs. at jeg slap for punkteringen uden bedøvelse. ÆL-sprøjten bliver søndag aften og inseminationen er sat til tirsdag.

En lettet Mira og mand kan nu holde en afslappet weekend ovenpå den lille forskrækkelse.

Aaaaaaaargh - et firkløver af follikler

For helvede da, der er fuck up i det her forsøg. Jeg havde det lidt på fornemmelsen til den første skanning.....Lægen så kun tre follikler men jeg synes selv jeg så fire og det viste sig at være rigtigt.....
Det follikulære trekløver er blevet til et firkløver. To på 15 og 17 mm i højre side, to på 14 og 15 mm i venstre side. Slimhinde på 6,7 mm. Nu skulle man jo tro at et firkløver kunne betyde held........

Det gør det ikke fordi der nu er tre muligheder for næste skridt:

1. aflyse hele forsøget da de kun inseminerer på max tre follikler.
2. at få punkteret og udsuget nogle af folliklerne og derefter fortsætte med insemination som planlagt (punktering lørdag og insemination mandag)
3. at konvertere til IVF

Nr. 1 ville jeg ikke være meget for nu har jeg været igennem besværet med hormonerne.
Nr. 3 dur heller ikke da det ville betyde flere hormoner og ægudtagning mandag (hvor jeg skal tilbage på arbejde efter ferien) og ægoplægning tirsdag (hvor jeg også skal noget arbejdsrelateret som er svært at aflyse). Det kan jeg ikke lige overskue, har ikke energi til at finde på så mange løgnehistorier.
Vi valgte nr. 2 mulighed (med mindre jeg altså chickener out og ikke vil "punkteres"). Så jeg skal skannes i morgen og hvis jeg er meget heldig er mindst 1 af folliklerne holdt op med at vokse og vi kan så fortsætte som planlagt uden punkteringer. Og hvis de stadig vokser skal 1 eller 2 follikler punkteres imorgen.....uden bedøvelse....rigtig sjovt!!!

Er der nogen som har prøvet at få punkteret follikler uden bedøvelse, hvad er jeres erfaringer?????

En god nyhed er dog at jeg tilsyneladende er let at stimulere til at producere mange æg hvilket lægerne siger er en god ting hvis vi skal videre til IVF.

Skanning nr. 1

Så er skanning nr. 1 veloverstået. Der var 1 follikel i højre side på 13 mm og 2 i venstre side på 12 og 13 mm. Slimhinden var 4 mm. Det sagde de var fint, selvom jeg nu synes at slimhinden lyder lidt tynd.

Jeg skal skannes igen på fredag og insemination forudsiges at være i weekenden eller mandag.

Håber det bliver i weekenden eller skal jeg til at finde på løgnehistorier da jeg skal starte på arbejde på mandag. Så jeg kryyyydser for at mine follikler vokser med lynets hastighed!!!!

I øvrigt....

...læste jeg to bøger imens jeg lå på sofaen i tirsdags. Manden var så sød at gå på biblioteket for mig. Det var "Har du børn" Ulla Haahr og "Ingen børn" af Trine Baadsgaard. Der er sikkert nogen af jer som har læst dem også. De indeholder begge beretninger fra ufrivilligt barnløse. Den information man får er lidt på linje med det man kan læse i diverse infertile blogs (dog i en lidt anden form) og det var rart igen at få nogen oplevelser af genkendelse af tanker og følelser. Så føler man sig knap så skør....

I den ene af bøgerne stod der at for ca 100 år siden var der 25% af kvinder på 45 år som ikke havde børn. I dag er det 10% af kvinder over 45 år som ingen børn har. Så selvom der bliver født færre børn i dag bliver de fordelt på flere kvinder. Dermed er det med at få børn så at sige demokratiseret som bogen (den af Trine Baadsgaard) så smukt siger. Så det er ikke så underligt at man føler sig som en outsider når man ikke kan få børn. Man ER en outsider, man kan ikke tale med når de andre snakker om børn, man deltager ikke i de samme sociale sammenhænge som dem der har børn, man bliver betragtet som "ikke-rigtig-voksen" (især som kvinde tror jeg).

Mange af kvinderne i bogen skriver også som jeg og andre bloggere har skrevet om mange gange: At man føler sig fanget som semi-teenager, ikke-rigtig-voksen, lige præcis når man er allermest klar til at flytte sig videre. Børn er på mange måder adgangsbeviset til næste livs-fase. Ikke særlig sjovt!!!!

Men hvor er det godt at læse om andres tanker. Det er somom jeg ikke kan få nok af at læse om andres erfaringer lige nu. Det gør efter min mening den mentale del af infertilitet meget lettere. Det kan helt klart anbefales.

P.e.r.g.o.t.i.m.e.

Så er jeg på pergotime...... startede igår og skal fortsætte til og med søndag. Mandag og tirsdag står den så på Gonal-F og onsdag som i ved skanning.

Lige nu har jeg et ambivalent forhold til tid. Tiden går laaaangsomt i forhold til behandlingen og jeg venter bare på at skanningen. Men tiden går også aaaalt for hurtigt og jeg har snart brugt den ene ferieuge.......mærkelig fornemmelse

Mine mens smerter er heldigvis gået over. De varer heldigvis ikke mere en 1-2 dage, men er ret kraftige. Så nu kan jeg nyde solen i fulde drag!!!!

At vånde sig - om en ordbogsforklaring og en pige der har ondt

Til ære for Gitte og Amocca kommer her Nudansk ordbogs forklaring på vånde:

Vånde I (navneord): vanskelighed, nød, kval.

Vånde II (udsagnsord): -ede (fællesnord.: norsk d.s., svensk våndas; afl af vånde I) v. sig af smerte; v. sig ved at betale prisen.

I dag er det ikke mit dankort som vånder sig, det er mig!!! Som sædvanlig har jeg mega-mange menstruationssmerter og det er bare noget LORT. Håber det er bedre i morgen så jeg for alvor kan begynde at nyde ferien og være lidt aktiv. Lige nu har jeg ikke lyst til meget andet end at ligge på sofaen.

Vi er med! - startskud for IUI nr. 2

Har lige ringet til fertilitetsklinikken. Vi er med og skal nu igang med IUI nr. 2. Så om lidt skal jeg ud for at shoppe hormoner, jeg kan allerede mærke Dankortet vånde sig :-)

Idag er dag 1 med rigtig blødning og ikke bare pletter så jeg starter med pergotime på onsdag og skal skannes onsdag d. 24/8.

Ferie!!!

Nå men nu har jeg to ugers ferie. Den bliver tilbragt her i Danmark og en den af tiden bliver brugt herhjemme på at lave lidt på huset.

Stress faktoren var ellers helt oppe i det røde felt igår. Det er den sgu altid inden jeg skal på ferie. Havde et clash med en flok gamle sure hanelefanter på arbejdet. Dem er der sgu mange af hvor jeg er og de kan godt irritere min blindtarm!!!! Det var til et møde hvor jeg bare med det samme fornemmede at der var ugler i mosen, karma'en dårlig og den undertrykte vrede hang tykt og klæbrigt i luften.

Så jeg brugte det meste af fredag aften på at falde ned og blive beroliget af min mand som må lægge øre til mange hanelefant historier. Lidt træls måde at starte ferien på.

Ellers er jeg begyndt at pletbløde=mens er på vej. Så på mandag kan jeg nok forsøge at melde mig til næste IUI.

Rapport fra et villakvarter

For lidt over 1 år siden købte manden og jeg et hus i et pænt lille villakvarter. Dermed flyttede vi fra vores super-duper centralt beliggende men dyre lejlighed. Vi gjorde det dels for at få en opsparing i huset, så de penge vi bruger på husleje hver måned i højere grad går til os selv og ikke en tilfældig udlejer. Men også for at have plads til de børn vi jo regnede med snart ville komme.

Ud fra et økonomisk og fornuftigt synspunkt har det været en god investering indtil videre. Huspriserne har jo fortsat deres himmelflugt og vi har da helt sikkert også nydt det meget at have vores eget med have osv.

Ud fra et andet og mere følelsmæssigt synspunkt kan jeg godt nogen gange ønske at vi stadig boede i den smarte lejlighed i centrum. Når man bor her er det ligesom mere legitimt ikke at have nogen børn. Så kan man jo altid undskylde sig med at man ikke har plads og at der ikke er nogen have børnene kan lege i. Når man køber et hus gør det absolut ikke spørgsmålene om hvornår man skal have børn mindre, nu har man jo al den plads og hvad skal man ellers bruge den til......

Vi har nogen vældigt søde naboer. Til den ene side et ældre ægtepar som har boet her siden 60érne og til den anden side et ungt par med to børn. Den sidste har de fået for ca. et halvt år siden. Men jeg skal være den første til at indrømme at jeg foretrækker det ældre par som naboer. De unge er vældigt søde, men de har nogen vaner som går mig lidt på. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dem..... tænk hvis de læser med her.... men jeg kan afsløre at det har noget med deres børn at gøre. Derudover er det selvfølgelig pisseirriterende at de får et barn mens vi stadig kæmper. Det gør måske også at der ikke skal så meget til at irritere mig.

Hvorfor købte vi ikke bare et super-trendy byhus blandt unge singler i stedet?

Bless me bloggers for I have sinned....

It's been 6 days since my last confession.....

Grrrrr jeg er faldet i med rygningen. Masser af dårlige undskyldninger så som stress på jobbet og andre ting.......

Jeg må virkelig snart til at tage mig sammen, det er simpelthen for svagt.

Jeg må tage den tilgang som Lisa foreslår; at holde fast i at jeg VIL holde op selvom jeg har tilbagefald og acceptere at der kan ske tilbagefald.

Fra lørdag til tirsdag forventer jeg mens og dermed en mulighed for at melde mig til næste IUI. Der SKAL jeg holde, det lykkedes ihvertfald sidste gang.

9 en halv dag!!!!

Tusind tak fordi i hepper på mig allesammen, det varmer og er ret motiverende :-)

Jeg er på 9 en halv dag efter rygestop. Indtil videre går det fint og jeg kan virkelig begynde at mærke forskellen til fitness. Så jeg har øget modstanden på alle styrketræningsinstrumenterne og crosstraineren. Om morgenen når jeg står op er der også en mærkbar forskel, ingen hoste og jeg føler mig ikke så træt.

Jeg har ind i mellem stadig nogen kriser hvor rygetrangen kommer som et lyn fra en klar himmel, men heldigvis forsvinder det ret hurtigt igen. Det er især hvis jeg om aftenen kommer til at tænke på arbejdsrelaterede problemer eller hvis jeg bliver sur på manden. Heldigvis er jeg vant til ikke at ryge på arbejdet da det er forbudt så her er det ikke det store problem.

Derudover havde jeg i forgårs og igår positive ÆL-tests så nu er der kun ca 14 dage til mens kommer og jeg kan tilmelde os til nr to IUI forsøg. Så må vi håbe der er plads så jeg kan komme ud af tilstanden som ufrivillig pausefisk for at bruge et af Amoccas udtryk.