Breaking the news - hvordan siger man det til sin chef?
Jeg ved godt jeg i går sagde at jeg vil vente så lang tid som muligt med at sige det til min chef, men det kører alligevel lidt rundt i hovedet og jeg har bestemt mig for at forberede mig godt. Jeg har jo som sagt kun været ansat i 7 måneder og er lidt nervøs for reaktionen fra min chef som jeg er bange for måske er lidt konservativ på det område. Men jeg ved det reelt set ikke, da afdelingen er ny og da ingen andre endnu har været i min situation imens den har eksisteret, selvom vi er en del piger i den såkaldt ”fødedygtige” alder.
Måske er al denne planlægningstrang igen et udslag af hybris, men min planlægger natur og angsten for hvad chefen vil sige for lov at vinde over angsten for at miste fostrene.
Derfor kære piger har jeg brug for noget input.....Her kommer et lille spørgeskema:
1. Hvornår fortalte du din chef om graviditeten eller hvornår vil du fortælle det?
2. Fortalte du eller planlægger du at fortælle en "sob story" om fertilitetsbehandlingen for at blødgøre chefen lidt? (Det overvejer jeg, men jeg ved ikke rigtig om det er for grænseoverskridende...)
3. Hvad med tvillingeproblematikken og øget fravær, fortalte du / ville du fortælle om det i første omgang? (hvad nu hvis man f.eks. mister den ene?)
4. Hvormeget ville du planlægge og fortælle om mht mængden af barselsorlov, start og slut, hvor meget manden tager, osv. til den "første orientering" af chefen om situationen?
5. Ville du komme med konkrete forslag til hvad der kan gøres for at lette overgangen til evt barselsvikar eller andre praktiske forslag for at gøre det lettere for arbejdspladsen?
6. Andre gode råd eller erfaringer?
posted by Mira at 8:22 PM
6 Comments:
Jeg synes at det kommer meget an på hvordan jeres forhold er, hvordan jeg ville gribe det an. Er det strikt professionelt til din chef eller har I også hyggelige samtaler ved kaffemaskinen?
Det vigtige for mig var at have dokumentationen i orden. Jeg valgte derfor at skrive en mail. På den måde kunne jeg til enhver tid bevise, at jeg havde varslet min barsel rettidigt. Jeg skrev meget kort, at jeg var gravid med termin den xxx og forventede at gå på barsel den xxx - du kan evt sige at det er tvillinger og du derfor forventer at gå fra i uge - er det 24-28 stykker? Jeg skrev også at hvilke opgaver jeg ville afslutte inden min barsel, og at jeg ville gøre mit for en god overdragelse til en barselsvikar.
Jeg forventede et stort tillykke og det var hvad jeg fik.
Det er ekstremt normalt i min branche at kommunikere på mail, men andre vil måske finde det stødende?
Jeg synes ikke at man skal forsøge at undskylde sig eller søge om forståelse. Lægger man selv op til at man har gjort noget 'forkert', så giver man folk mulighed for at antage den holdning. Derfor ville jeg heller ikke fortælle en tåreperser historie om fertilitesbehandling ved den lejlighed. Det rykker jo ikke på at du er gravid og at der skal findes en barselsvikar.
Mængden af barsel og hvor, hvornår og hvorfor er man ikke forpligtiget til at oplyse for senest 4 uger EFTER fødslen, så det kan du bare sige at I ikke har taget endeligt stilling til.
I forhold til barselsvikar, så synes jeg at det er vigtigt at du melder klart ud at det er en 'risiko graviditet' du har, så man kan tage forbehold hurtigt, finde vikar osv. Der er jo desværre en forhøjet risiko for at du må gå fra før tid med en tvillingegraviditet og gode vikarer hænger jo ikke på træerne. Hvis du skal have en chance for at overdrage, skal vikaren findes i ordentlig tid (taler af erfaring, jeg blev jo synemeldt en måned før barsel).
Held og lykke. Du er i lykkelige omstændigheder, husk det! Lad være med at undskylde ;-)
onsdag, maj 30, 2007 9:20:00 PM
Tag det roligt - de bliver sikkert superglade på dine vegne! Jeg arbejder i en meget lille virksomhed, som også har været orienteret om min fertilitetsbehandling. Alligevel kom det lidt som et chock for dem tror jeg, fordi de (ligesom jeg) ikke rigtig troede på, at det nogensinde ville lykkes. Men det gjorde det altså og jeg valgte at være fuldstændig ærlig fra starten og sige det med det samme. Bl.a. fordi min mave meget hurtigt begyndte at vokse og jeg fik en frygtelig kvalme. Hvis du vokser lige så hurtigt som jeg tvivler jeg på, at du kan holde det hemmeligt ret meget længere?? Jeg synes i hvert fald det var mest sikkert, at jeg selv informerede om det og at de ikke selv gættede det først. Du skal huske, at når du først har sagt det står du meget sikkert rent juridisk.
Jeg skrev, ligesom Rikke, også en mail for at kunne bevise, at jeg havde informeret om det i tilfælde af problemer.
Jeg fik også et stort tillykke og endda et kram af min chef... alle var glade på mine vegne.
Jeg har siden valgt at være ærlig hele vejen og meldt klart ud til min chef, hvad der var specielt ved en tvillingegraviditet etc. Og han har været meget forstående (han har så ogs selv 4 børn)...
Jeg har også sagt til ham, at vi er i en situation, hvor jeg bliver nødt til at tage så meget barsel, som jeg kan, da det er min mand der tjener mest hjemme hos os. Det at jeg har været meget up-front har gjort, at han også har været det og vi har nogle gode dialoger om, hvad der var mest hensigtsmæssig for mig og for virksomheden. Så det har alt i alt været en positiv oplevelse.
Pøj pøj med det:-)
Søs
torsdag, maj 31, 2007 8:34:00 AM
1. Jeg fortalte det til min chef før første scanning, fordi hun blev ret sur da jeg skulle ha’ fri igen igen. Hun tog det hele meget bedre da hun fik grunden af vide og var superglad på mine vegne.
2. Min chef havde så allerede fået af vide at jeg var i behandling før jeg blev gravid. Jeg fortryder ikke at jeg fortalte det, men ærlig talt synes jeg det er for privat at dele det med chefen. Det er squ grænseoverskridende. Jeg ville nok ikke fortælle det, hvis jeg kunne blive fri.
3. Ja, det kom jeg jo så til at fortælle min chef samme dag som scanningen viste to, da hun jo lynhurtig spurgte til scanningen da jeg kom tilbage. Jeg var stadig helt paf, så det var lidt uplanlagt. Jeg ville vente til NF, hvis jeg var dig. Det burde også være i ok tid mht. planlægning og barselvikar.
4. Jeg ventede med at fortælle planer med barsel til langt henne i forløbet, simpelthen fordi jeg ikke vidste det. Tjek hvad de forlanger på din arbejdsplads i god tid – og husk din graviditetsorlov starter xx antal uger før forventet fødsel, så det er 14 dage før termin i dit tilfælde. Få evt. jordemoder eller læge til at skrive det på din vandrejournal.
5. Dette har jeg intet konkret på, da jeg jo er Ph.d. studerende og har mit eget projekt. Mon ikke din chef har nogle meninger om det og at I sammen kan finde de bedste løsninger.
6. Åh jo, tag lige at nyd at du er gravid og at du venter tvillinger. Det lyder helt vildt basalt, men slap af og nyd stilhed og at kunne være sig selv. Vær i god tid med alt det praktiske. Jeg ved godt at det er svært med vores erfaringer sådan virkelig at tro på at man kommer hjem med to babyer, men det gør du. Og i slutningen af graviditeten er du tung, besværet og træt, og måske føder du før tid. Mit råd er at supershoppe efter MD scanningen, så ved du måske også hvad køn du venter.
Pas på dig selv og tvillingerne.
Knus Monja og tvillinger på 1 år
torsdag, maj 31, 2007 11:04:00 AM
Jeg fortalte det til min chef efter første scanning. Hun vidste godt at jeg var i fertilitetsbehandling, så det kom ikke som det store chok.
Alle mine kolleger blev glade og der blev slet ikke snakket om barselsorlov og vikar den dag.
Det er en kreativ og ikke særlig kionservativ arbejdsplads, så det er noget helt andet end det du beskriver.
Jeg holder med de andre: sig at du er gravid og rigtigt glad for det for I har ventet længe (behøver ikke at nævne behandling, men det kan forklare hvorfor du ikke ventede til du havde været der længere). Meddel at du regner med at gå fra tidligere, fordi det er en tvillingegraviditet, men jeg synes ikke der er nogen grund til at male fanden på væggen og tage alle forbehold for at den ene skulle dø. Det må I tage, hvis det kommer.
Og det er fint at sige, at du vil sørge for en god overdragelse af opgaverne.
En veninde blev gravid efter at have været 3 måneder på sit nye job - og chefen tog det superfint. Hun var bare glad på hendes vegne. (det skal siges at chefen viste sig at være "en af os").
Held og lykke med det. Det skal nok gå godt.
torsdag, maj 31, 2007 11:12:00 AM
1. Min chef vidste det allerede inden blodprøven, men efter den anden graviditetstest. Hun havde fulgt med i forløbt, og jeg trængte til at dele det med nogen udenfor. Hun blev meget glad....
2. Ja, hun kendte til det inden.
3. Pas, desværre.
4. Ingenting. Det er ikke relevant endnu. Og strengt taget synes jeg at det er meget svært at have en holdning til før efter fødslen.
5. Næ, ikke i første omgang.
6. Jeg vil tro, at det går meget bedre end du forestiller dig :-) Fortæl "tudehistorien" hvis du har lyst, og lad være, hvis du synes at det er for personligt. Du skylder ingen at vente med at blive gravid bare fordi du ikke har været der så længe. Jeg havde f.eks. kun arbejdet 4 måneder på stedet da jeg blev gravid.
Held og lykke, søde. Det skal nok gå!
torsdag, maj 31, 2007 8:39:00 PM
1. Min chef fik besked efter blodprøven - men de øvrige kolleger fik det først at vide efter tre måneder. Chefen blev i øvrigt meget glad på mine vegne - også selv om det gav ham noget besvær.
2. Chefen kendte forhistorien - havde været nødt til at have en del fri til behandling og havde sådan en paragra-aftale.
3. Jeg fortalte ikke på forhånd, at der måske kunne være to. Men i dit tilfælde synes jeg, du skal gøre op med dig selv, om chefen skal kende til behandlingsforløbet. Skal han det, så er det jo oplagt at nævne ordet tvillinger - ellers synes jeg, du skal vente til efter scanningen.
4. Barselsorlov fortalte jeg først langt senere i forløbet. Lovmæssigt skal du jo først give besked nogle uger efter fødslen, så du har god tid til at gøre dig dine overvejelser. Hvis han spørger kan du jo bare sige, at du ikke er helt afklaret endnu.
5. Nej da slet, slet ikke endnu.
6. Da de øvrige kolleger skulle have det at vide, sendte jeg en mail rundt om, at der stod kage til alle, fordi jeg var gravid og meget, meget glad. Det bestød masser af smil og lykønskninger resten af den dag.
Se at få det sagt til chefen - det fylder tilsyneladende meget i dit hoved, så se at få det ud. Er overbevist om, at din chef reagerer positivt - med mindre han er en eller anden neanderthaler, der ikke selv har eller kender nogen der har børn og i øvrigt slet ikke kan se charmen ved dem. Og gentager så lige mig selv: det kan jo ikke komme bag på ham og kollegerne, at kvinder i den fødedygtige alder rent faktisk bliver gravide!
fredag, juni 01, 2007 1:47:00 PM
Send en kommentar
<< Home