Overgangsalder

Nu er de første tegn på at jeg er sat i kunstig overgangsalder ved at vise sig. Jeg har idag opdaget at jeg har tørre slimhinder "dernede", hvilket ikke ligefrem gør "samlivet" til nogen fornøjelse. Altså helt ærligt, alt det her gejl med operationer, hormoner osv er desværre ikke ligefrem nogen booster til sex-livet. Dødsygt!!!

Jeg må nok snart til at tage de østrogentabletter jeg har fået besked på at tage når bivirkningerne melder sig. Det skulle kunne tage det værste.

Ellers sker her ikke så meget. Jeg tror snart jeg vil ind til byen og trøste-shoppe lidt....

Nogen der har et par skyklapper så jeg kan undgå at se alle de gravide og barnevognene?

PS. jeg fik shoppet lidt...herligt!!!! Sidder nu og smører mig ind i læbepomade og creme fra Bodyshop imens jeg læser en nyindkøbt bog (sikken et fedteri :-)) Der var ikke så mange barnevogne og gravide, måske havde de hørt jeg kom.....

Slam....

....endnu en graviditetsannoncering på arbejdet.....Ovenikøbet tvillinger...naturligt.....Mira flygter ud af pauserummet igen for at undgå spørgsmålene.......

Det går over min forstand hvordan fanden det kan lade sig gøre......Tvillinger...naturligt......

Aaaarrgh jeg er træt af det her pis.

Gaaaaab

I må snart begynde at kede jer for der sker ikke så meget på denne blog for tiden.....

Ingen dramatiske hændelser (7-9-13..... bank under bordet), men dem har der sgu også været rigeligt af.

Nedtællingen til operationen er begyndt. Jeg har forgæves forsøgt at få OP tiden ændret, men det er ikke lykkedes endnu. Men jeg står på venteliste hvis en anden før mig melder afbud.

Min 14-dage lange menstruation ser endelig ud til at være stoppet, så nu venter jeg på om der skulle komme andre bivirkninger af nedreguleringen, men har ikke mærket noget endnu.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive mit humør lige for tiden for det er lidt underligt. Måske kan det bedst beskrives som at jeg er rastløs og lidt forvirret. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gribe og gøre i.

Skal jeg melde mig ud af fitnessklubben som jeg har brugt 2 gange i de sidste 4 måneder?
Skal jeg søge et nyt og helt anderledes job?
Skal vi lave noget om i indretningen af huset?
Skal jeg være lidt mere aktiv i form af at finde en ny hobby?
Skal jeg invitere gæster?
Osv osv

Resultatet af min rastløshed bliver som regel at jeg kører igennem på arbejdet så godt jeg kan og at fritiden bliver tilbragt med manden foran fjersynet, at lave mad eller gøre rent eller noget i den retning. Altså jævnt kedeligt.

Jeg kan huske de fester mine forældre holdt da min bror og jeg var små. Sådanne nogen fester har vi aldrig mere (Vi havde da jeg boede på kollegie, men det er længe siden...).

Hvor blev alt det sjove af? Er det bare mig der har så kedeligt et liv?

PS. Efterskrift: slæbte mig efter at have skrevet denne post ned i Fitness centret og fik trænet. Har indtil videre besluttet at beholde medlemsskabet og så sætte det i bero ved den planlagte operation. Lidt fysisk udfoldelse kan vel ligefrem være gavnligt :-)

Sumpen

Jeg prøver ihærdigt at hive mig selv op af den sump jeg er havnet i. Men det er ikke let. Humøret ligger og kravler omkring nul stadigvæk og jeg synes det virker somom jeg skal løbe en uendelig maraton for MÅSKE at nå det ultimative mål; et sundt og raskt barn (60% chance ved 3 IVF´s) .

Jeg diskuterer hele tiden med mig selv om det nu også er det værd. Jeg vil vildt sindssygt og ubeskriveligt gerne være "biologisk" mor, men kan prisen blive for høj? Kan de psykologiske og fysiske ar man uundgåeligt får blive for store? På den anden side vil jeg ikke som 50-årig vil sidde og fortryde at jeg ikke tog imod de behandlingstilbud der var. Så konklusionen er nok at jeg indtil videre bider tænderne sammen.

Jeg var til kontrol i torsdags og infektionstallene var faldet fint. Jeg har også fået en operationsdato som ligger dagen før min fødselsdag. Hvad giver i mig? Forstår de ikke konceptet CPR numre? D-e f-ø-r-s-t-e f-i-r-e t-a-l e-r f-ø-d-s-e-l-s-d-a-t-o-e-n..... Hvor svært kan det være? Nå, men hvis der ikke kommer et afbud så kommer jeg nok til at fejre min 32 års fødselsdag på gyn. afd. og det er ikke for at føde et barn ....YAY.

Jeg har endnu ikke rigtig mærket til nedreguleringen. Det skulle da lige være mit sorte humør, men det er ikke til at sige om det er pga. nedregulering eller alt det lort der er sket de sidste 3-4 måneder.

Gad vide om jeg uden at vide det i bedste "1984 - big brother is watching you" stil deltager i et sociologisk eksperiment med titlen "hvor meget kan en gennemsnitlig dansk kvinde i 30'erne klare af modgang"?

Hjemme igen

Efter en laaaaaang dag på sygehuset med ventetid, blodpøver og undersøgelse fik jeg sammen med en lastbilfuld af antibiotika lov til at tage hjem. Så nu står den igen på 2 slags antibiotika de næste 8 dage........oh what fun!

I tror det er løgn----part III

Er igen hjemme på aftenorlov. Skal derud igen i aften og have antibiotika. Får måske lov til at sove herhjemme. Det bad jeg selv om da de vil flytte mig fra en 2-sengs stue til en 4-sengs stue, ikke særligt sjovt når man er rigtig ked af det og har det skidt. Det startede ellers ret godt med at jeg var på en en-sengs stue.

Det har simpelthen været en horribel dag. Jeg er pisseked af det og fatter ikke hvordan alt det her kan overgå mig. Jeg er stadig meget øm i underlivet og det i sig selv er jo ret bekymrende for hvem ved hvad det betyder for fertiliteten?

Havde et mindre clash med en læge som jeg ikke vil beskrive i detaljer her. Men bottom line må være at de enten er meget stressede derude eller også er de trætte af en besværlig patient som mig. En patient som ødelægger deres statistikker for hvor godt det går deres patienter efter operation.

Lægerne derude har ved flere lejligheder antydet at det jo godt bare kan være en almindelig influenza kombineret med endo-menstruationssmerter. Men helt ærligt jeg ved sgu godt hvordan både en influenza og mine mens-smerter plejer at føles og det er ikke sådan her! Det at de behandler mig med intravenøs antibiotika må jo også betyde at de mener at det med stor sandsynlighed er en infektion i underlivet. Selvom de tilsyneladende gerne vil finde på undskyldninger for at skjule at de har fucket mit underliv up big time. Det gør mig pissegal og frustreret. Det er virkelig svært at være stærk og banke i bordet og sige noget igen.

Derudover har jeg på fornemmelsen at nogen har mærket min journal med "besværlig", for hver gang jeg stiller det mindste spørgsmål bliver de pisseirriterede og siger at jeg ikke skal tænke så meget over det. Grrrrrrrr, hvis nogen havde lyttet til mig MEGET før er der en ret god sandsynlighed for at jeg ikke havde siddet i lort til halsen lige nu.

I tror det er løgn----part II

Hmmm, ja det bli'r sgu bedre og bedre det her.

Min fredag efter arbejde: Et splitsekund efter jeg kommer hjem får jeg kraftige smerter i maven og feberlignende rystelser. Mand og jeg kører på sygehuset til Akut Gyn Modtagelse for gud ved hvilken gang. Jeg bliver indlagt og sat på skrap intravenøs antibiotika kur. De mener at infektionen fra den sidste operation er blusset op igen. Så nu er jeg midlertidigt løsladt, jeg skal stille derude igen kl. 22.

Fuck, det her er simpelthen noget L... Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive hvordan jeg har det. Det er bare for ufatteligt. Klichéen om at man skal have et godt helbred for at komme på sygehuset må vist sige at ramme plet her.

I tror det er løgn.......

......efterhånden skulle man tro at min blog indeholder løgnehistorier som jeg finder på for at gøre mig selv interessant. Men tro mig kære læsere, det er sandheden i får serveret. Det der sker lige nu er simpelthen for usandsynligt, jeg må konstant knibe mig i armen for at overbevise mig selv om at det er virkelighed og ikke et mareridt. Jeg vil bare gerne have et barn og så sker alt det her LORT.

Jeg har været til kontrol. Konklusionen er desværre at cysten jeg blev opereret for anden gang var en endometriose cyste. Så det der skal ske nu er at jeg skal være på nedregulerende hormoner i ca 12 uger med ambulant kontrol et par gange. Dvs. kunstig overgangsalder og hvad der til hører.....rigtig rigtig usjovt!!!! Og som kronen på værket skal jeg kikkertopereres igen efter de ca 12 uger for at få fjernet hvad der måtte være af endometriose rundt omkring.

Det er kraftedeme det værste PISSE-LORTE-MØG. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal udtrykke det. Der findes ikke eder og forbandelser som er kraftige nok. Jeg er gal, ked af det og opgivende. Får vi nogensinde det barn vi ønsker så højt?

Det betyder at IVF er udsat, dvs. at vi nok tidligst kommer igang efter sommerferien.

Jeg må virkelig have gjort noget meget meget slemt i et tidligere liv. Gudernes hævn er over mig!!!!

År 2006 er startet og det tegner lige nu ikke godt!!!!

Hermed en lille sangtekst af Blicher som passer til min sindsstemning og datoen idag som er kyndelmisse:

Det er hvidt herude
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård
hvidt forneden hvidt foroven
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård

Det er tyst herude
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit
Der er ingen fugl, der synger
finken kun på kvisten gynger
ser sig om og hvipper lidt

Det er koldt herude
ravne skrige, ugler tude
søge føde, søge læ
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden
skeler til det tamme kræ

Hanen sig opsvinger
på en snemand sine vinger
klaskende han sammenslår
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger
kom med dine tågevinger
kom og løs den bundne jord!