Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

onsdag, august 30, 2006

Beslutning....eller...?

Tusind tak for jeres input piger, det er dejligt at høre fra jer!!!! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden jer.

Vi var ude på klinikken igår for at samle op på hvad der nu skal ske og fordi mit sidste Procrene depot udløber i morgen.

Konklusionen blev at jeg tager et nyt Procrene depot i morgen og hvis alt går vel starter vi på næste runde af IVF d. 14 sept. Dvs. jeg starter med Menopur den dag.....

Vi blev enige om at der var for mange hvis'er med det potentielt nye job og vi kan ikke vente på at de tager en beslutning. Derudover har den 2 mdrs pause på Procrene gjort godt og det har gjort at jeg nu føler mig nogenlunde klar til behandlingsræset igen. Det har været fedt ikke at skulle tænke så meget på behandling og dertil har der været den bonus at mit underliv faktisk mod al forventning har artet sig nogenlunde og ikke givet hverken smerter eller mystiske blødninger (7-9-13, bank-under-bordet). Alt i alt ser det ud til at Procrene er lidt af et wonder drug for mig, ærgerligt at jeg ikke kan være på det indtil jeg naturligt går i overgangsalderen.

Meeeen, for der er jo altid et men, jeg har stadig lidt i baghovedet at det kan jo være at firmaet ringer inden jeg starter på Menopuren og hvad gør jeg så? Så der cirkler stadig noget rundt inde i hovedet. Derudover er jeg ved at lægge planer for hvad jeg skal gøre hvis de ringer midt i IVF runden eller efter når jeg har svaret.

Men alt i alt er der nok ikke andet at gøre end at vente og se hvad der sker og lade skæbnen råde. Bare ærgerligt at det er noget af det jeg er dårligst til, jeg kan bedst lide at alting er planlagt, planlagt, planlagt.

Som frøkenhat nævner så er jobbet faktisk en stor del af min identitet (jeg har jo ikke nogen børn, så mor identiteten er der jo ligesom ikke og et eller andet skal man jo lave :-) .... ) Det job jeg har søgt er en lederstilling af samme , måske lidt højere kaliber end den jeg har, så det har også gjort at jeg har overvejet meget om det er forenligt med IVF, barsel og alt det der. Og jeg må sige jeg er ikke nået til nogen endegyldig konklusion, men af et ærligt hjerte mener jeg det BURDE være muligt. Men desværre er der stadig barrierer, glaslofter og andet shit for kvinder og især kvinder der får børn.

DIBK må på barrikaderne!!!!!! Al magt til de infertile kvinder (gudinder)!!!!

mandag, august 28, 2006

Jeg er her endnu...

...jeg har bare holdt ferie. I sidste uge var vi i sommerhus og i denne uge er vi bare hjemme. Vi har rigtig nydt det selvom vejret ikke har været supergodt.

Jeg talte for ca et par uger siden med firmaet hvor jeg har søgt job og det lyder til at jeg stadig er i gamet!!!! Meget mærkeligt, jeg havde ellers forventet at få beskeden om at de var ved at ansætte en anden. De siger at beslutningen er udskudt pga af ting som jeg ikke vil komme ind på her af frygt for at nogen vil kunne genkende situationen. Såeh jeg venter stadig på besked, det er ved at være lidt træls, det er over 4 måneder siden jeg sendte ansøgningen. Jeg var ellers ved at indstille mig på snart at skulle starte med IVF igen og så lige pludselig får jeg at vide at jeg stadig har en rigtig god chance for at få jobbet. Desværre kunne de ikke rigtig sige helt bestemt hvornår jeg kan få besked, så nu er jeg igen fanget i et dilemma!

For skal jeg satse og tage en IVF runde nu eller skal jeg vente til jeg ved besked med jobbet?
Jeg kan jo risikere at komme i en situation hvor jeg midt i IVF runden skal tage stilling til om jeg vil have jobbet. Derudover kunne jeg forestille mig at de udskyder startdato for jobbet til efter jul og der er jo ligesom lidt lang tid til.

Samtidig er der med det job jeg har nu det problem at jeg helst skal blive gravid inden marts hvis jeg skal kunne få løn under barsel da jeg er i en tidsbegrænset stilling.

Aaaaaarggh, jeg gider ikke det her pis! Det er bare SÅ besværligt.

Derudover er jeg også lidt i tvivl mht jobskifte fordi jeg jo egentlig er glad nok for det job jeg har bortset fra at det er tidsbegrænset, men der ved jeg ligesom hvad jeg har. Bla. har jeg meget stor frihed hvilket gør det lettere at smutte lidt here og der under behandlingerne. Derudover er der en rimelig change for at jeg godt kan finde flere penge til min egen løn i det job jeg har, men man ved jo aldrig....
Mht evt nyt job ved jeg jo ikke hvor "strenge" de er med at smutte en time her og der. Men derimod er karriere mulighederne meget bedre det nye sted og med bedre muligheder for efteruddannelse, bedre løn og andre ting.
Måske er det egentlig et luksusproblem for det er to gode jobs jeg måske kan vælge imellem......Men det gør det altså ikke lettere når man har SÅ lang tid at spekulere over det i.

Jeg modtager gerne input; Ville i gå igang med IVF nu eller vente til beskeden om jobbet er kommet? Hvordan ser i på det med jobsikkerhed og tidsbegrænsede stillinger, er i ligeglade eller hvad foretrækker i?

PS. Så i den udsendelse der var i sidste uge med Lene Gammelgaard som fortalte om sine fertilitetsproblemer og adoption som nu var blevet "aflyst" pga. at Kina lukker for adoption af større børn. Eller det vil sige Kineserne havde sagt at de 10 på venteliste (deriblandt Lene Gammelgaard) til større børn godt kunne få, men den danske regering sagde nej!!! Det var hun meget forståeligt helt vildt oprørt over. Jeg blev sgu godt nok lidt panikken da jeg så det, for hvis nu man bliver for gammel til at adoptere også, fordi der går for lang tid med behandlingerne.....AAAARGH endnu et dilemma!!!

torsdag, august 03, 2006

Så tæt på og ...

....så alligevel så langt fra.

Har stadig ikke hørt fra det job jeg har søgt. Det kan jeg vist godt skyde en hvid pind efter. ØV. Når man er 32 og ingen børn har er det så godt som umuligt i min branche. Til den stilling jeg har søgt havde de så også mere end 200 ansøgere at vælge imellem.....

Jeg var et smut på klinikken igår for at få et nyt Procrene depot. Blev skannet og den mystiske dims i venstre side er der stadig. Men lægen i dag mente ikke at det var den samme som der er blevet set hver gang. Så derfor var hun ikke overbvist om at det var væske i venstre æggeleder og derfor mente hun ikke jeg skulle opereres. Dyyyyybt suk, det er jo det jeg gerne vil høre, men alligevel stoler jeg ikke helt på dem. De har jo ligesom lavet en del fuck up efterhånden. Jeg overvejer at få en second opinion....Nogen der kan anbefale en superstjerne læge...jeg overvejer Svend Lindenberg.

Jeg har endnu ikke besluttet hvornår vi går igang med behandlinger igen.

Jeg står lidt i stampe for tiden. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil. Jeg føler lidt jeg sidder fast. Pga. behandlingerne kan jeg ikke gøre ting som måske ville være gode for min karriere f. eks. tage et år i udlandet. Man kan desværre ikke flytte behandlingerne, så skal man selv betale. Samtidig sker der ikke en skid ved de behandlinger andet end ubehagelige gener og mutant-graviditeter. Derudover er det noget lort at være i en tidsbegrænset stilling. Jeg har regnet ud af hvis jeg skal nå at have et halvt års barsel, skal jeg blive gravid inden marts 2007 (as if!!!!). Det er pga. en regel om at barslen kun må strække sig indtil stillingen udløber. SUCKS.

Jeg MÅ bare ikke blive voksen....ingen børn og et tidsbegrænset job.....SUK