Er jeg et slemt menneske?
Jeg har for nylig forhandlet mig til et godt løntillæg..... er jeg et slemt menneske?
Hvis denne her graviditet holder var det jo nok ved at være det strategisk seneste tidspunkt det kunne lade sig gøre at få en væsentlig ekstra pulje penge.
For vi ved jo allesammen at man ikke får et væsentligt løntillæg hvis man er synligt gravid, imens man er på barsel eller lige efter man kommer tilbage.....
Men jeg har alligevel lidt dårlig samvittighed selvom jeg jo stadig ikke er 100% sikker på at denne graviditet ender ud med mindst et levende barn.

5 Comments:
Jeg forhandlede mig til lønforhøjelse lige da jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid. Jeg har ikke det mindste dårlig samvittighed. For det første fortjente jeg fuldt ud en lønforhøjelse, for det andet er det the name of the game. Vi kvinder skal virkelig til at lægge denne dårlige samvittighed fra os, hvis vi ønsker bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Din arbejdsplads får det bedste ud af dig - så er det vel kun fair, at du også får det bedste ud af dem?
Min chef har da heller ikke løftet et øjenbryn på grund af lønforhøjelsen - heller ikke da jeg fortalte ham, at jeg var gravid. Han ved, at den løn jeg får er til hans fordel. Jeg får så også kun halv løn under barsel...
Søs
torsdag, maj 17, 2007 9:36:00 AM
Nej slet ikke, du fortjener det jo ellers gav de dig det jo ikke.
Her er situationen lidt en anden fordi jeg jo er sygemeldt. Vi skulle nemlig tale løn inden 1. juni og jeg havde sikkert godt kunne få en lønstigning hvis jeg var på jobbet og gravid, men nu hvor jeg er sygemeldt har jeg allerede skudt en hvid pil efter det. Ret øv.
Mange af os bliver jo heller ikke rige under barsel, jeg når at have været der så længe at jeg får fuld løn 4 uger før og 14 uger efter. Derefter hedder det barselsdagpenge fra kommunen, og jeg regner med at holde så lang tid som det er muligt med den barselsorlov vi har, så det er jo mange uger på dagpenge.
Så nyd du bare lønstigningen
torsdag, maj 17, 2007 9:56:00 AM
Selvfølgelig skal du da have den lønforhøjelse - graviditet eller ej. Hvorfor skulle det ikke være sådan? Kunne du forestille dig en af dine mandlige kolleger holde igen med lønkrav af personlige årsager?
torsdag, maj 17, 2007 11:07:00 AM
Godt gået! :-)
Og jeg istemmer koret om at du har fortjent det og du bare skal nyde det.
Du får jo også brug for noget at spare op af, nu hvor du skal have tvillinger til jul! (ja, jeg tror altså på det!)
Var der ikke noget med at du skal scannes i dag? I så fald: held og lykke og god fornøjelse!
fredag, maj 18, 2007 12:39:00 PM
NEJ (you go girl)
mandag, maj 21, 2007 1:04:00 PM
Send en kommentar
<< Home