Hvordan kan det være...

....at drømmejobbet dukker op lige præcis når man står i lort til halsen?

At søge eller ikke at søge? Det er spørgsmålet? Gode råd modtages gerne....

Ventetiden er lang når man er bange....

Fik et mindre tilbagefald igår med lidt toilettuderi hjemme hos mine forældre.

Jeg KAN snart ikke vente mere.

Jeg er dødnervøs for operationen.

Jeg er hundeangst for at de siger at min underliv nu er helt ødelagt og at jeg aldrig vil få nogen børn (pga. den kraftige infektion jeg havde som følge af nr 2 operation).

Jeg er bange for at vi aldrig kommer videre til IVF.

Hvorfor er det så svært nogen gange at se det positive i situationen?

Fire

Fire jobs jeg har haft:

Pakker i supermarked (sommerferiejob)
Lagermedarbejder (sommerferiejob)
Konsulent forskning
Forsker

Fire film jeg kunne se igen og igen:

The Big Blue
Mange af Star Trek filmene (JA jeg er en nørd)
Terkel i knibe
The matrix

TV-shows jeg godt kan lide at se (lige for tiden):

Desperate Housewives
Will og Grace
Frasier
Anna Pihl

Fire steder jeg har været på ferie:

Varna, Bulgarien
Prag, Tjekkiet
Albufeira, Portugal
Blokhus, Danmark

Fire websites jeg besøger/bruger (dagligt):

google.com
diverse blogs (der er mange!!!)
lfub.dk
dmi.dk

Fire favorit retter:

Tomatsuppe med masser af grøntsager
Pasta med broccoli, bacon, chili og parmesan
Wokmad
En rigtig god bøf af oksemørbrad

Fire steder jeg godt gad være lige nu:

På den anden side af uge 16 (hvor jeg skal opereres)
På den anden side af uge 16 (hvor jeg skal opereres)
På den anden side af uge 16 (hvor jeg skal opereres)
På den anden side af uge 16 (hvor jeg skal opereres)

Fire bloggere jeg tagger:

Signe
Monja
Kan ikke lige finde på flere....

Mira's dagbog fylder 1 år

I går var det et år siden jeg skrev den første rigtige post på denne blog. Det var med blandede følelser og en stor angst for at blive opdaget af nogen ude i den virkelige verden. Jeg tror ikke at nogen har "genkendt" mig, så har de ihvertfald ikke givet udtryk for det. Jeg håber det bliver ved med at være sådan for denne blog har været en stor hjælp, et afløb for mine til tider meget ubehagelig følelser og frustrationer. Og det har været en stor stor hjælp at møde jer; pigerne her i infertilitetsblog-land, at følge med i jeres liv, at få søde og medfølende kommentarer, gode råd og opmuntring når det så sortest ud.

Det sidste år har været begivenhedsrigt på infertilitetsfronten. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at der skulle ske så mange ting. Da vi i tidernes morgen startede på projekt baby var min tanke at hvis vi ikke kunne få børn, kunne vi jo "bare" få et barn ved IUI eller IVF......

Det er virkelig gået op for mig at det ikke bare er "bare".......I løbet af det år der er gået har vi været igennem 3x IUI. Den sidste med en positiv test som desværre var en graviditet udenfor livmoderen. Efterfølgende en laparoskopi for at fjerne graviditeten og højre æggeleder som var ødelagt. 7 uger efter gennegik jeg endnu en laparoskopi for at fjerne en kæmpe endometriosecyste på den venste æggestok. Endelig fandt vi årsagen til at det ikke ville lykkes med graviditeten; at jeg har endometriose, sandsynligvis stadie 4. Og nok ikke som jeg havde troet; at jeg havde haft en klamydia infektion.

Nu er jeg på nedregulering og skal opereres for endo'en om en måned.

Som jeg skrev for noget tid siden så går det egentlig meget godt, men jeg sidder stadig tilbage med en bitterhed over at det er gået som det er. Jeg er vred over at jeg blev sat i IUI behandlig for det mener jeg var helt forkert. Jeg mener det har gjort endometriosen værre, ja faktisk fået den til at eskalere så vildt at den i høj grad har ødelagt mine reproduktive organer (jeg har nu ingen højre æggeleder og jeg har sammenvoksninger i hele underlivet). De hormoner man får ved IUI stimulerer nemlig østrogendannelsen som får endometriomer til at vokse. Jeg har nævnt mine horrible og eskalerende mens smerter mange gange på fertilitetsklinikken, men har hver gang fået at vide at det var normalt...hvilket på en eller anden måde får en til at føle sig som hypokonder og skør i bolden. Så på mange måder har det været en lettelse at få diagnosen, for så er jeg jo ikke skør i bolden.....

Jeg undrer mig over at man på fertilitetsklinikken ikke gør mere ud af at finde årsagen til infertiliteten og at man ikke lytter til patienterne.....På mig virker det somom at det for lægerne derude bare drejer sig om at få så mange så muligt kørt igennem IUI/IVF procedurene med henblik på at opnå den manglende graviditet. Ikke altid hensigsmæssigt da man kan gøre mere skade end gavn. Jeg mener de har haft muligheden for at se mit problem, for det første pga. mine egne udsagn og for det andet pga. min HSG undersøgelse. HSG undersøgelsen viste faktisk en mindre defekt på højre æggeleder, dog med gennemløb. Faktisk bankede jeg i overlægens bord umiddelbart før den sidste IUI for at få en henvisning til endo-specialisterne og den fik jeg. Det var desværre bare for sent.......Det gør mig GAL at man selv på den måde skal sørge for at der sker noget, at man selv skal tage ansvaret.......Fuldstændig ude af proportioner.

Det var tankerne her et år efter blogstart. Et år som på mange måder har været et skridt frem og to tilbage. Jeg håber virkelig at det næste blogår kommer til at gå bedre, at jeg går igennem en succesfuld IVF, at jeg bliver gravid, at det bliver siddende det rigtige sted.......

Er det for meget at forlange?

Toilettuderi afblæst....

...det blev ikke til noget alligevel. Var nervøs for at der var en graviditetsannoncering i farvandet, men det var der ikke......Paranoid er man vel altid.

Tænd et lys.....

....for et par som måtte foretage en provokeret abort halvvejs i graviditeten på et foster som var uhelbredeligt sygt. En graviditet der havde været svær at opnå.....

.....historie hørt i min sfære af mennesker....

Makes you think......selvom man får de to forjættende streger er intet sikkert (Det kan jeg vist roligt skrive under på)......selvom man når de magiske 12 uger....... Yikes livet er skrøbeligt.....

Pyyha, fik et sug i maven af at høre den historie. Det var faktisk lige så hårdt at høre om som de der "vi-blev-gravide-med-tvillinger-i-første-hug" historier.

PS. potentiel toilettuderi episode comin' up....mere om det senere...

Check

Har været på sygehuset i dag for at checke at nedreguleringen virker som den skal og at cysten ikke var kommet tilbage.....

...jeg blev undersøgt og skannet og heldigvis så alt ud som det skulle.....ingen mystiske ting.....pyyyyyyyyh

Så nu kan jeg se frem til operationen som ligger i ugen efter påske. Gud fader hvor jeg dog glæder mig til det er overstået!!!! Hvis jeg er heldig kan jeg fortsætte direkte i IVF før sommerferielukningen på fertilitetsklinikken og hvis jeg er uheldig skal jeg vente til efter. Og dermed skal jeg måske være nedreguleret hele sommerferien. Med mit held er det nok den sidste option det ender med.

You gotta fight for your right....

to paaaaaaaaaaaaarty..........

En lettere rødvindsberuset Mira følger Søs´eksempel og fulder sig sammen med manden (ja, sikken en fest :-)) hjemme på matriklen.......

Alt fra AC/DC til Aretha på CD afspilleren.....bare kald mig en trucker....

Rock and rooooooooll, yeah

PS: har det stadig fint, skal til check på sygehuset i næste uge.

Egentlig går det ok....

Jeg har det bedre og bedre psykisk, selvom der stadig er endnu en sort sky der truer i horisonten i form af endnu en operation. Jeg prøver at glæde mig over de ting vi kan gøre fordi vi ingen børn har.

Jeg forsøger at nyde weekenderne med fred og ro. Tid til at læse avisen og sidde i havestuen og se ud på sneen og fuglene.

Jeg forsøger at nyde at det går godt på mit arbejde på trods af at jeg jo har været fraværende en del. At nyde at jeg kan blive længe og sige ja til flere ting end hvis jeg hvade børn.

Jeg forsøger at nyde at vi kan tage til koncerter osv når det passer os. At jeg kan shoppe og bruge penge når jeg vil (Dog med tanke på opsparingen til hvis nu....det ikke lykkes med de tre offentlige forsøg).

Det går helt godt, men ind imellem er den der alligevel......smerten......den slipper jeg nok aldrig af med. Det er stadig værst når jeg bliver mindet om min egen uduelighed som kvinde i form af andres graviditeter og børn.

OP Dato

Yay, har lige hørt fra sygehuset at de kan flytte min OP dato så det bliver ca en uge før den første dato de gav mig. Det passer mig glimrende for den uge de først havde givet en dato duede bare overhovedet ikke.

Så uge 16 lige efter påske skal jeg under kniven igen......