Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

tirsdag, maj 29, 2007

Vandrejournal @ 10+5

Rejsen jeg var på gik fint uden problemer. I dag har jeg endelig fået startet en vandrejournal op. Alt så fint ud iflg lægen. Så må vi bare håbe at sygehuset tager sig sammen og sender en tid til NF skanning hurtigt.

Status ved 10+5

Vægt: Iflg. mine vejninger om morgenen har jeg ca taget 1/2 kg på siden start på IVF. Vejningen ved lægen i dag vist noget mere (2.4 kg). Så måske ligger det der i mellem...?

Symptomer: ikke ret mange stadigvæk. Jeg havde lidt kvalme et par timer i forrige weekend, men det er det hele mht kvalme. Jeg har nogen gange stadig lidt smerter i siderne, som nok stammer fra æggestokkene eller også er det ligamentsmerter? Men derudover vil jeg næsten gå så langt som til at sige at det er længe siden jeg har haft det så godt som jeg har det lige nu.....både pga. håbet som stadig er intakt og pga at jeg tilsyneladende (indtil videre 7-9-13) slipper for endometriosesymptomer som der ellers er nogen der stadig kan have under graviditet. Måske kan jeg være en af de heldige der får en helbredende effekt på endo'en ud af det her (hybris og nemesis igen)?

Indkøb: Et par nye bukser til mig selv, da jeg synes ret mange af mine bukser strammer ret så meget efterhånden. Enkelte af de allerstrammeste par kan jeg slet ikke knappe mere. Indkøb af babytøj/udstyr og den slags er stadig ALT for grænseoverskridende. I weekenden var jeg i Babysam for at købe gave til en lille ny i den nærmeste familie, men bare at se på noget til os selv det ku' jeg overhovedet ikke indstille hjernen til.......Totalt hybris og nemesis.

Hvad hulen skriver man ellers i sådan en status??? Jeg er helt blank :-)

Jeg bilder mig ind at hvis man ikke ved jeg er gravid så kan man ikke se det selvom maven tilsyneladende er vokset lidt. Men jeg gør også hvad jeg kan for at skjule det :-) Jeg har ikke fortalt noget til arbejdspladsen endnu og der vil jeg faktisk helst holde det skjult indtil efter NF skanningen. Så det håber jeg at jeg kan. Men alle mine nærmeste veninder og familien har selvfølgelig fået det at vide for længe siden.

4 Comments:

Blogger Frøkenhat said...

Dejligt med en opdatering - nu er du rigtigt på vej. Glæder mig til at høre om scanningen - håber du får en hurtig tid. Mener den skal foretages mellem uge 10 og 14, så du har selvfølgelig lidt tid at løbe på endnu. Men man vil jo gerne til så hurtigt som muligt...

tirsdag, maj 29, 2007 9:26:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Kære Mira

Det lyder som om du tror mere på det nu! Og skønt at du ikke har været så plaget af kvalme. Man må have lov at være heldig med nogen ting!
Jeg er lidt forvirret, for vi må da om nogen være lige langt henne, men nu har jeg fået forskellige beskeder fra lægen og fra fertilitetsklinikken?? Så jeg går rundt og tror jeg er 11+2, men det er jeg måske slet ikke. Nå, det er sgi også ligemeget, bare der kommer et barn i december.
Er I begyndt at tale om navne?

tirsdag, maj 29, 2007 9:27:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Mira, du skal være opmærksom på, at man nogle steder selv skal sørge for at bestile tid til nakkefoldscanningen. Jeg troede faktisk det gik af sig selv og var derfor lige ved at havne i problemer:-)

Ellers er det da bare helt fantastisk - så kan vi jo starte en lille tvillingeklub:-)
Søs

onsdag, maj 30, 2007 8:39:00 AM

 
Blogger Mira said...

Navne, hehe nej så langt er vi overhovedet ikke nået endnu...

Hmm, Søs jeg vil prøve at ringe til det sted jeg skal skannes, just in case. Min læge sagde godt nok at det gik af sig selv, men han har jo ikke ligefrem været den mest pålidelige kilde.....

onsdag, maj 30, 2007 9:27:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home