Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, oktober 31, 2005

What the fuck?

Nu går det sgu helt galt for min krop. Pletblødningen fra endo-læsionerne var stoppet og jeg troede alt var nogenlunde ok, men nej.........

Jeg er begyndt at pletbløde 2 dage før forventet start på pletblødning/mens (ihvertfald iflg. ÆL-tests), hvad fanden sker der?

Jeg kan vist godt skyde en hvid (tisse-)pind efter graviditet i denne omgang. Sådan noget fucking lorte gyllepiiiiiis!!!!!

Havde ellers håbet at jeg kunne ringe og aflyse min endometriose-forundersøgelse på sygehuset pga. graviditet. Naivt, forbandet naivt!!!!

Det er sgu ligefør jeg overvejer at begynde på p-piller igen for at endo'en ikke skal eskalere fuldstændig vildt. Jo værre den bliver jo dårligere ser det jo ud for graviditetschancerne. Jeg tror nemlig at p-pillerne i mit tilfælde kan holde den lidt nede, da jeg ikke havde så vilde mens-smerter imens jeg tog p-piller og da de er blevet gradvist værre efter p-pille stop. Ringer måske til lægen imorgen og spørger.

fredag, oktober 28, 2005

Elastiktid

Så er der gået 4 dage siden inseminationen og jeg veeeenter.....Jeg hader det!!!!

Jeg er alene hjemme og med Cream på CD afspilleren sidder jeg og drikker et glas rødvin (FY, FYYYYYYH!!!!) Hvor er det bare røvsygt. Tror i normalt fertile har dårlig samvittighed over at tage et glas rødvin i den periode de "prøver"............ Nej vel....

Jeg er træt af at være en freak med en defekt krop!!!

På den gode side er mit job rigtig rigtig sjovt lige for tiden, selvom det kræver en del kampe med han-elefanter, -næsehorn og kamphaner :-) Jeg er sgu ved at være ret god til det efterhånden :-) Hvis jeg ikke havde mit job tror jeg virkelig jeg ville gå ned med flaget. Hvad fanden skulle jeg ellers bruge al min overskydende tid til?

mandag, oktober 24, 2005

De golde og de smukke.....

... (The Barren and the Beautiful) følg med i den indtil videre 94 afsnit lange sæbe opera med den golde Mira som hovedperson :-) (cheasy 80ér jingle med blæsere høres i baggrunden)

94. afsnit i føljetonen bliver et recap af weekendens + mandagens begivenheder.

Lørdag fik jeg som fortalt brev fra sygehuset. Men det var ikke den eneste der skete. Hele dagen havde jeg ÆL-lignende symptomer og tog derfor en ÆL-test. Gudhjælpemig om testen ikke var knaldhamrende positiv....meget mystisk, det er aldrig sket så tidligt i cyklus før, heller ikke på hormoner.....De ekstra hormoner havde sgu sat gang i tingene. Nu var gode dyr rådne..... Forsøgte at få fat i klinikken, men det var ikke muligt før søndag formiddag. Jeg spurgte om det virkelig ku' passe at folliklerne var vokset SÅ hurtigt, hvortil sygeplejersken svarede: Tjaaah, kvinder ER mærk'lige.......Det ku' jeg jo kun give hende ret i :-) Herefter fik jeg besked på at jeg ikke skulle tage flere hormoner, at manden skulle aflevere sædprøve mandag morgen og jeg skulle insemineres mandag, altså idag. Som sagt så gjort.

Jeg kom op på klinikken idag, fik en hurtig skanning som viste 1 mega-stor follikel + 2 pænt store i højre side, en masse små i venstre side. Fin slimhinde. (Fik ikke fat på målene). Manden havde leveret 38 millioner haletudser.

Så nu er der bare tilbage at krydse fingre.....

lørdag, oktober 22, 2005

Brev fra sygehuset

Så fik jeg brev fra sygehuset. Jeg er henvist til den gynækologiske afdeling for at blive udredt for endometriose. Et ret underligt brev forresten. Der står jeg skal møde op til "forundersøgelse" som kan tage op til 3 timer....Men der står ikke et ord om hvad der skal foregå? Kun at jeg måske skal have taget en blodprøve og snakke med en narkoselæge hvis de beslutter jeg skal opereres på et senere tidspunkt. Men hvad selve undersøgelsen består af melder brevet intet om. Jeg gætter på at det måske er en lidt udvidet GU.....

Nogen der har prøvet det? Hvad er det der skal foregå?

Lige et par spørgsmål til jer der har fået en laparoskopi: Er det slemt mht smerter og sådan? Hvor lang tid er man nødt til at være sygemeldt? Hvor lang tid går der før man er "normal" igen?

fredag, oktober 21, 2005

skanning nr. 1

Så har jeg været til skanning på privatklinikken. Jeg har blødt temmelig meget, det er blevet værre siden i mandags og det var de meget forundrede over, men det var der en forklaring på....

Skanningen viste en follikel på højre side på 12 mm og en nogenlunde slimhinde, dog lidt diffus. Derudover kunne lægen se at jeg havde endometriose læsioner på livmoderhalsen som nok var skyld i blødningerne.

Så er det jeg spørger hvorfor fanden har ingen opdaget den endometriose før. Jeg har sgudda fået et hav af underlivsundersøgelser (faktisk også før jeg blev "barnløs" pga. pletblødninger imellem mens) Jeg har selv sagt ved flere lejligheder at jeg har mange smerter......Grrrrrrr

Nå, men jeg fik jo presset overlægen på den offentlige klinik til at lave en henvisning til udredning for endometriose, så der venter jeg stadig på at høre noget....

Planen er så nu at jeg skal tage Puregon i 3 dage mere og skannes på mandag. Jeg er dog ikke helt tryg ved at skulle tage flere hormoner for de kan måske fodre endo-læsionerne?

Hmmmmm, det her er fandme en lortecyklus...

onsdag, oktober 19, 2005

Pletblødning?

Jeg har nu taget pergotime i 5 dage og Puregon 1 gang. Jeg har siden mandag haft pletblødning, nogen der har oplevet det ved IUI hormoner?

Jeg ringede til klinikken og spurgte og de sagde at det var meget normalt og at det sikkert bare var pga. hormonerne. Men de to andre gange jeg har været på IUI hormoner har jeg ikke haft pletblødning? Håber ikke det er et skidt tegn ......

mandag, oktober 17, 2005

Hormon mandag eller Tycho Brahes dag?

Idag har bare være et gennemsnitlig grå skod-mandag, hvor stort set alting er gået galt. Skal man skyde skylden på Tycho Brahe eller hormonerne ? Jeg ved det ikke.

The upside er dog at jeg nu har en god undskyldning for at tage dynen med ind i stuen og se fjernsyn indtil jeg skal sove. Man sku' jo nødig komme til at brænde hele hytten af eller noget i den retning....bare pga. en uheldig og dum dag ;-)

Imorgen, onsdag og torsdag står den på 50 IE Puregon. Fredag skal jeg skannes. Ret spændende i grunden eftersom jeg aldrig har sat mine ben på privatklinikken (Har dog læst om andre som bruger dem og som synes det er ok såeeeh, helt galt er det vel ikke :-)) .

lørdag, oktober 15, 2005

STOOOOOOP hooooooooldt jeg vil af!!!!

Nu gider jeg snart ikke mere!!!!! Megastor tudetur udløst hertil morgen af de glade nyheder om den nye tronfølger. "Hvad er der galt med mig følelsen" overvælder mig og det går ud over min stakkels mand som må lægge øre til det hele......

Den her måned har simpelthen været horribel, 2 veninder der har født, en veninde der annoncerer graviditet, x antal abejdskollegaer der har født, afvisning fra fertilitetsklinikken og som "kronen" på værket: mediehype omkring Marys baby.

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaargh, jeg er snart nødt til at købe nogen ørepropper og nogen skyklapper.

PS. Monja du tæller ikke med, du er månedens glimt af håb :-)

torsdag, oktober 13, 2005

Vi har meldt os til...

Vi har nu meldt os til IUI forsøg #3 i det private. Vi blev enige om at det var for lang tid at vente til efter jul. Når vi så har overstået dette forsøg kan vi så slappe af indtil 1. januar og bruge tiden til at tænke over hvad vi så vil. Altså om det skal være IUI #4 eller om vi vil igang med IVF.

Jeg snakkede i øvrigt igen med overlægen fra den offentlige klinik igår vedr mine meget kraftige menstruationssmerter. Han har nu henvist mig til en specialist for at finde ud af hvad det kan være, dvs. f.eks. om det er endometriose. Jeg har dog fundet ud af at ved at spørge Dr. Google at Naproxen faktisk skal tages mindst et døgn inden man forventer at smerterne starter. Det er fordi dette stof virker ved at dæmpe dannelsen af de uheldige prostaglandiner (se dette link) som er med til at få det hele til at gå i kramper og blive inflammeret dernede. Og de skal tages i opløbet (altså før det gør ondt) ellers er løbet kørt. Så jeg er nok nødt til at give det en chance til næste cyklus.

PS. Er der nogen der ved hvilke størrelser nåle og sprøjter man skal bruge til Puregon og Pregnyl?

tirsdag, oktober 11, 2005

Grrrrrrrrr

Som forudsagt kom mens for fuld hammer idag og jeg ringede glad og fro til fertilitetsklinikken for at høre om det var muligt at komme med denne gang.

Det var det IKKE. Gudhjælpemig om de ikke kører med nedsat bemanding i efterårsferien (dvs. i næste uge) og de kunne derfor ikke tage flere ind. Jeg forsøgte endda at ringe til overfertilitetsdoktoren for at klage min nød, men han var hverken til at hugge eller stikke i.

Jeg er ekstra sur over det fordi de ikke har annonceret på deres hjemmeside at de kører med nedsat mandskab i uge 42. De plejer ellers at skrive alt vedr ferier og sådan. Så jeg regnede med at der var en god chance for at komme med og har netop fået omlagt diverse arbejdsrelaterede rejser af den grund (dog med andre "argumenter" (læs løgnehistorier) overfor kollegaerne). Hvis jeg havde vidst at der var større chance for at blive afvist havde jeg nok ikke brugt så meget energi på det. Fra klinikkens side sagde de at jeg ku' da bare have ringet noget før og spurgt. Ja godaw do, for mit vedkommende er det ikke let at forudsige hvornår jeg får mens, så jeg kan ikke se hvad det havde hjulpet. De havde vel ikke holdt en plads åben til mig?
Og når man (i sagens natur) ikke har børn tænker man jo ikke nødvendigvis på at efterårsferien kan være et problem.......Så hvordan skulle jeg være kommet i tanke om at ringe? Da jeg blev afvist lige før sommerferien, sagde klinikken at den slags blev annonceret på deres hjemmeside og at jeg burde have nærlæst den lidt bedre......Jeg fik heldigvis også sagt det til overlægen og han kunne godt se at det var en fejl....

For helvede da noget pis og lort!!!! GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR Næste forsøg kan måske blive i november (der har jeg lagt en del af de arbejderelaterede rejser, så det kan måske blive et problem) og ellers bliver det først efter jul.

Overlægen foreslog at vi da bare kunne tage dette forsøg i det private, dvs. en ekstra udgift på ca. kr. 1500 .- Det er så hvad vi overvejer nu. Hvad synes i, er det det værd for at få det som man vil have det?

PS. har fået noget nyt "narko" fra min praktiserende læge som skulle være bedre til mens smerter, er i øjeblikket ved at teste.....

Update: Det (Naproxen) virker ikke en skid, kl. er nu 1.30 og jeg kan ikke sove pga. mens smerter. Har ringet til vagtlægen og spurgt om jeg måtte tage andre piller oveni og fik "lov til" at tage to panodiler, sidder nu og venter på at de virker......

mandag, oktober 10, 2005

Spot is here

Så er den gode gamle pletblødning startet og jeg regner med at mens kommer for fuld hammer imorgen. Så hvis den gør ringer jeg til klinikken og hører om vi kan starte sidste IUI i denne måned.

Så er det også endnu engang bevist at det ikke hjælper at "slappe af" og tænke på noget andet. Jeg har ikke taget ÆL-tests i denne måned for at være fri for at tænke alt for meget på projekt baby. Men det hjalp altså heller ikke en skid.....

On the bright side ser det ud til at min cyklus er ved at blive kortere, nu er den nede på 30 dage mod 36 dage lige da jeg smed pillerne. Det gør dog i det mindste den forbandede ventetid en anelse kortere.

lørdag, oktober 08, 2005

Akupunktur eller ej?

Efter at have læst at en del af jer bruger akupunktur i forbindelse med behandling er jeg selv ved at overveje om det er noget for mig. Jeg har læst at det øger sandsynligheden ved IVF, men hvad med IUI, er der nogen fordel ved at bruge det der?

Spørgsmål til i....... oooh infertilitetens gudinder:

Har nogen prøvet akupunktur i forbindelse med insemination?

Hvor mange gange skal der til og hvor lang tid tager det?

Gør det ondt?

Andre erfaringer?

Forslag til gode akupunktører?

PS. har tilføjet link til Malle også, håber det er ok.

mandag, oktober 03, 2005

Graviditeter i farvandet...continued

Jeg fik ret i at der var graviditet i farvandet dog ikke fra den ventede kant som jeg beskrev i går. Det er en af mine nærmeste veninder og den sidste rigtige "main excuse person*" jeg havde tilbage.

Fuuuuuck, jeg burde være glad, men hold da kæft hvor er det bare nedtur!!!!! Endnu et bevis på min uduelighed ud i fertilitetens lyksaligheder.

Hvor er det bare ubehageligt at have det sådan...ikke at kunne glæde sig på andres vegne over en glædelig situation.....

Heldigvis fik jeg besked pr mail, så jeg føler mig ikke forpligtet til at ringe.....endnu. Det er trods alt lettere at lyde glad på skrift.

Jeg må holde op med at sammenligne mig med normalt fertile!!!! Hvordan gør man? Kommer det af sig selv bare der går lang tid nok?


*Main excuse person=udtryk fra tv-serie (vistnok Ally). En person man bruger som undskyldning for sin egen situation, eks. "når hun ikke er gravid endnu er det heller ikke så slemt at jeg ikke er det."

søndag, oktober 02, 2005

Parcelhus og stationcar og .....

Det lyder umiddeltbart ikke som et indlæg en en tur i byen, men det er faktisk det aktuelle scenarie.

I går aftes var manden og jeg i byen med en kreds af venner som vi ser ca 2-3 gange om året mest i forbindelse med fest eller koncert eller lignende. De fleste af dem er par på vores alder som har mødt hinanden relativt sent + nogen singler. Jeg har brugt dem som et af mine sidste frirum. Dvs. det (næsten) perfekte børnefri forum.
Jeg vil skynde mig at sige at vi havde det helt vildt hyggeligt, men jeg kunne ikke lade være med at bemærke forskelllige tegn på ændringer. Som infertil er man jo mere eller mindre paranoid og bemærker de mindste tegn på at børn er på vej......

Nu har parrene dog efterhånden kendt hinanden en del år og og de er allesammen igang med eller har lige købt hus. Det sidste par i færd med at købe hus fortalte om dets fine beliggenhed igår: ......det ligger i nærheden af vuggestue, børnehave og skole.....

Derudover er en del af dem ved at købe ny bil og diskussionen igår gik på praktikaliteterne ved at købe en stationcar og hvilken model man så skal vælge for at få bedst plads.....

Parcelhus + stationcar........ser vi en tendens?.....

Jeg tror desvære dette forums dage som børnefri er ved at være talte.......Så vil vi ultimativt være alene med undtagelse måske af nogen enkelte "die hard" mandlige singlevenner. Suuuuuuuk.

Jeg burde selvfølgelig være glad på folks vegne, men det bliver sværere og sværere efterhånden som tiden går. Og ja jeg ved godt at jeg måske overreagerer og at parcelhus og stationcar ikke nødvendigvis behøver betyde at der snart kommer børn.
Men jeg er bange for det og jeg orker snart ikke at blive overhalet indenom af flere, jeg VIL ikke være alene......