Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, maj 14, 2007

Lægebesøg - nu med irritation

Nå, men jeg fik på fertilitetsklinikken besked på at ringe til lægen og bestille tid til at få lavet en vandrejournal. Så derfor ringede jeg til lægen idag for at bestille tid. Jeg havde det indtryk at det kun var ét besøg hos lægen det drejede sig om for ligesom at få hele systemet startet op.

Men nej, jeg skulle først til en konsulation med sygeplejersken hos min læge for at afgive urinprøve til graviditetstest (gudhjælpemig!!!) og blodprøver til at undersøge for Hepatitis B (Så barnet kan vaccineres ved fødslen hvis moderen har HepB) og til bestemmelse af blodtype (rhesus problematikken). Men altså helt ærligt synes jeg godt det (også tids nok) kunne være klaret ved den normale graviditetsundersøgelse og vandrejournals-ting som jeg så fik en tid til d. 29/5. Jeg synes jeg har haft og sikkert kommer til at have rigelig kontakt med sundhedssystemet og det er sgu lidt træls at tage en eftermiddag fri for at underholde sygeplejersken :-)

Skulle i andre også til to besøg hos lægen for at få lavet en vandrejournal?

Ellers går det ok, jeg bløder stadig lidt, men heldigvis efterhånden kun lidt brunt udflåd. Har ikke de store symptomer, udover en lillebitte smule kvalme indimellem, men overhovedet ikke noget jeg kan klage over. Altså ikke udover at jeg synes det er lidt bekymrende ikke rigtig at have nogen symptomer.

7 Comments:

Anonymous Anonym said...

Næ, jeg kom op til lægen og hun ordnede det der skulle ordnes. Mange af de der blodprøver har de vel taget i forbindelse med fertilitetsbehandlingen? Vi skulle da i hvert fald lægge blod til hepatitis, HIV osv. Så dem ville hun bare rekvirere fra laboratoriet. Og en graviditetstest! Det er jo latterligt!
Dejligt at der ikke er mere frisk blod. Det tegner jo rigtig godt!

mandag, maj 14, 2007 7:52:00 PM

 
Blogger Frøkenhat said...

Altså, jeg fik en tid, hvor jeg først var inde hos sygeplejersken og siden kom ind til lægen.

Og jo, jeg fik da vist også taget blodprøve og skulle medbringe tisseprøve (for at tjekke for infektioner tror jeg). Begge dele føltes som spild af tid - jeg vidste jo godt, jeg var gravid - havde sågar set det på en skærm. Og jeg var jo også blevet tjekket for diverse ting på fertilitetsklinikken.

Og for at det ikke skal være løgn, så gav min læge sig også til at regne på terminen og insisterede på at den var den 4. februar - øh, nej, måtte jeg så indvende, det er 1. februar. Da jeg efterfølgende nævnte det på fertilitetsklinikken, rystede lægen på hovedet "ja, det er sgu da os, der ved, hvornår æggene er lagt derop..."

Men min lægeklinik kunne da i det mindste planlægge det, så det blev samme dag lige i rap. Kunne du ikke ringe derned og insistere på en samlet tid?

mandag, maj 14, 2007 7:57:00 PM

 
Blogger Mira said...

Jeg prøvede at insistere på en samlet tid, men det kunne under ingen omstændigheder lade sig gøre lige meget hvor meget jeg talte for min syge moster (det er jeg efterhånden ellers blevet ret god til efter lang tid i systemet). Jeg skulle komme derned før jeg kunne få en ny tid til den "rigtige" undersøgelse. Det var fandme lige før jeg kom helt op i det røde felt, men kapitulerede lige inden, da det jo heller ikke rigtig kan betale sig. Det var hende sygeplejersken (desværre) der tog telefonen og hun er mildt sagt en spade. Jeg været til konsultation hos hende før (den gang med graviditeten udenfor livmoderen) og da var hun også træls.
Ja og det der med at regne på terminen ku' hun heller ikke finde ud af, det var alligevel for avanceret det der med ægoplægning og IVF :-) Fucking waste of time.....

mandag, maj 14, 2007 8:07:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Du har jo nok den samme termin som mig, selvom dine æg var lidt mere fremme i skoene. Så det hedder vist d. 20/12 ifølge et sted på nettet, hvor der blev taget hensyn til at det var IVF og 19/12 da jeg spurgte min læge. Men hvad fanden, de vælger jo alligevel selv hvornår de vil ud. Og når det nu er tvillinger, kan det være de skal ud noget før.
Man bliver sgu så træt af alt det renderi hos læger osv. - især når de ikke har en scanner! ;-)

tirsdag, maj 15, 2007 12:27:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg fik også ordnet det hele af en omgang!
Spiren

tirsdag, maj 15, 2007 2:38:00 PM

 
Blogger LOK said...

Først må jeg altså sige stort tillykke til dig Mira!! Det har jeg vist slet ikke fået gjort (pinligt.

Nogen sygeplejesker ville have godt af et service kursus :):)

Synes bare at det virker latterligt at du skal komme 2 gange.

onsdag, maj 16, 2007 9:39:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Har du mulighed for at skifte til en anden læge? Du får jo rigtigt meget kontakt til lægehuset i fremtiden med to små krudtugler der skal tjekkes, vejes og vaccineres. Det kører du da surt i... Jeg kan slet ikke huske at jeg afleverede nogen blodprøve før i uge ...hmmm var det 8-10 stykker - den var til dobbelt testen.

onsdag, maj 16, 2007 2:25:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home