Nye links

Faldt lige over to hjemmesider i Maachs gæstebog som jeg synes i skulle have muligheden for at se.

Janina

Birthe og Hermann

Hvis i læser med her, så håber det er ok jeg linker, ellers skal jeg nok fjerne dem igen.

Godt nytår

Vil bare lige sige godt nytår til alle jer i blogland. Nu er der kun 2 dage til jeg tager afsted til varmen. Det bliver fedt at komme væk ovenpå en jul med blandede oplevelser.....

Min jul startede lillejuleaften med en maraton af toilettuderi (jf. Amoccas nytårstale). Vi var sammen med familien inklusive min bror og hans kone som fik barn for 1 1/2 år siden. At se den lille purk som er som snydt ud af næsen på min bror var bare for meget. Han var simpelthen så sød og lille som han sad der og pakkede gaver op. Og tankerne om at der nu er gået endnu et år væltede ind over mig. Dem plejer jeg ellers at kunne holde nogenlunde stangen i hverdagen. Det resulterede i at jeg sad på grådens rand det meste af aftenen. Og det resulterede i en del toilettuderi.

Forfærdeligt, helt forfærdeligt. Det værste er at jeg ikke har fortalt min bror om min situation endnu. Han må tro jeg er blevet skør (det er jeg vel også....). Jeg kunne bare ikke. Hvis jeg havde gjort det ville det have endt i et sandt tårespringvand og aftenen ville være ødelagt. Jeg må have det lidt på afstand for at kunne tale om det uden at græde fuldstændig sindssygt.

Resten af julen har været ok. Selvom der da har været optræk til tårer ind i mellem. Det er som om afslutningen på året virkelig er noget der sætter gang i eftertanken.

Med håbet om at 2006 bliver meget bedre for os allesammen vil jeg ønske jer alle Godt Nytår.

Glædelig jul

Jeg vil bare lige sige glædelig jul til jer allesammen. Håber i må nyde ferien selvom der måske ikke er så meget at glæde sig over på projekt barn-fronten.

Jeg vil forsøge at nyde min ferie. Glæder mig til at vi om ca en uge tager ned til solen. Forsøge at glemme alt om operation, cyklus, hormoner og behandling.

I morgen drager vi hjem til familien så der bliver nok lidt stille her. Det bliver godt at komme hjem og blive forkælet lidt.

Syn ind i fremtiden

Jeg har lige siddet og set Søren Ryges julegave på DR1. Han besøger en gammel dame som pynter sit hus til jul med 1000 engle og nisser. Et hyggeligt og sødt program. Den sædvanlige af Søren Ryges historier med "anderledes" mennesker af den lidt ældre generation. Pludselig var der noget der slog mig.

Damen han besøgte i dag havde ingen børn og mon ikke det er sådan for de fleste af de andre "særlige" mennesker han har besøgt og lavet programmer om, f. eks. Anders og Julius?

Selvom det overhovedet ikke er pointen med programmerne, så ligger der alligevel under overfladen et budskab som måske er med til at skabe stereotypen om den "underlige barnløse".

Så måske en dag når jeg bliver gammel kommer der en Søren Ryge efterkommer og vil lave et program om mig og mine 1000 katte, påskekyllinger eller hvad ved jeg? Aaaaaaaaaargh.

God help me - jeg håber ikke det bliver sådan. Jeg vil bare så gerne være normal og have nogen børn til min egen lille kernefamilie, er det for meget forlangt?

PS. Jeg vil gerne sige tak til Familien Maach for at give et godt modstykke til denne stereotyp med et nydeligt program om "moderne" barnløse. Jeg tror det hjælper mange til at forstå vores situation. Det var virkelig modigt af jer at stå frem. Gid jeg var så modig.

Samtale på klinik

I dag var vi til samtale på klinikken for at aftale det videre forløb. Som forventet synes de at IVF er den bedste løsning og vi kan sandsynligvis gå igang engang i februar. Altså om laaaaaaaang tid. Endnu mere ventetid.

Ellers talte vi lidt om forløbet med graviditeten udenfor livmoderen og tilsyneladende er der lidt forvirring om hvad der egentlig skete. Jeg fik at vide at æggelderen var sprængt og at de derfor var nødt til at fjerne den, men lægen i dag sagde at den ikke var sprængt men bare kraftigt udvidet....hmmmmm. Der var også andre uklare punkter. Jeg må have en kopi af journalen. På det punkt kommer kontrolfreaken op i mig. Jeg synes ikke der er rart at der er imellem 1 og 2 timer (altså operationen) hvor man ikke ved hvad der er foregået.

Derudover har vi købt en solferie i den første uge af januar. Glææææææææder mig!!!

Endnu en indviet

I weekenden fik jeg fortalt endnu en af mine veninder om min situation og den sidste måneds begivenheder. Hun var simpelthen så sød og hun sagde endda at hun havde været lidt bekymret for mig for hun synes ikke jeg havde virket så glad.....det kan hun jo have ret i :-) Så hun var glad for at få at vide hvad der var galt og sagde at hun ville være der og lægge øre til mine beklagelser, rigtigt rigtig rart. Jeg var simpelthen ved at tude.......Rart at der er nogen som bekymrer sig og som ikke bare synes det er et luksusproblem.

Derudover gik weekenden med julefrokoster og familiebesøg så den var hurtigt væk. Her må jeg også give en rose til mig svigermor som også var utroligt sød og forstående da vi talte lidt om vores situation.

Så alt i alt er det indtil videre rart at få fortalt det til de allernærmeste.

Tristesse og december-laparoskopi blues

Fysisk er jeg ved at være næsten helt normal igen bortset fra sårene på maven. Stingene er væk, så jeg mærker kun til det hvis jeg strækker mig lidt for langt.

Psykisk fylder det stadig en hel del. Jeg synes i bund og grund at verden er døduretfærdig og jeg fatter ikke hvordan man kan være så forbandet uheldig som mig. På den klinik jeg bliver behandlet på opstår der ved 1 ud af 400 IUI'er en graviditet udenfor livmoderen....talk about beating the odds...... Hvorfor kan jeg ikke slå oddsene i en positiv retning?

Jeg har fortalt endnu en gammel veninde om situationen. Hun lyttede til mig og kom ikke med dumme kommentarer og forslag. Men på en eller anden måde synes jeg ikke det virkede som om hun var særligt engageret eller oprigtig i sin medfølelse..... Måske er det bare svært for almindelige (læs, superfertile) folk at forstå..... På den anden side kan jeg jo også godt forstå at folk føler med mig, men de føler ikke det samme som mig.....Derfor vil jeg vel altid føle mig alene med det, der er ingen normale mennesker som 100% kan "være med"?

Jeg mangler stadig at fortælle det til en af mine rigtig gode veninder, men efter oplevelsen beskrevet ovenfor er jeg lidt tilbageholdende. Men det er selvfølgelig ikke til at vide hvordan hun vil reagere. Jeg er nok nødt til at tage mig sammen snart.....

Derudover er jeg begyndt at spekulere lidt på nytårsaften. Den plejer vi at tilbringe i gode venners selskab, men eftersom de allesammen lige har fået en baby, såeeh ved jeg ikke rigtig hvad der sker. Det er ikke fordi jeg har lyst til den store vilde drukfest....og så alligevel har jeg heller ikke lyst til at sidde blandt fortravlede nybagte forældre og deres børn.....Men det bliver nok heller ikke noget problem for vi har ikke fået nogen invitationer endnu....plejer altid at have fået mindst 2 invitationer by now.......Palle alene i verden....

Hvor er jeg bare ynkelig !!!

Undskyld folkens, jeg var bare nødt til at få det ud....

Nå, men løsningen bliver måske at manden og jeg tager til "de varme lande" imellem jul og nytår. Vi skal lige have talt knapper....

nysgerrighed og søforklaringer

Jeg er startet på arbejdet igen og desværre fik vi i sidste sagt til dem at jeg var blevet akut indlagt (I princippet ku' jeg jo bare have sagt influenza.......). Så folk var ret nysgerrige. Jeg fik dog inden start på arbejdet strikket en plausibel søforklaring sammen så jeg tror jeg har dodget de fleste kugler nu og forhåbentlig kan denne lille sygemelding nu gå hen i glemslens tåger.
For ingen og jeg mener ingen på mit arbejde skal vide noget om denne episode i mit reproduktive liv for jeg har absolut ikke lyst til at blive betragtet som dårlig arbejdskraft før det er højst nødvendigt (altså hvis jeg engang skulle være så heldig at blive "rigtigt" gravid).
Lige nu er mit arbejde min mentale redningsplanke og min "undskyldning" for at jeg ikke har børn, så derfor ville det være en katastrofe hvis det også blev ødelagt.

Mira, byen uden navn, Danmark......

Go weekend til jer alle.