Positivt overrasket...

....kan man åbenbart også blive en "risiko-for-en-zillion-dumme-spørgsmål" event (Kombineret bryllup og barnedåb jeg var til i går).

Der var INGEN der stillede dumme spørgsmål...... I-N-G-E-N.....Det er en personlig rekord, det har jeg aldrig oplevet før. Helt helt utroligt og fantastisk befriende :-) Det var lige før jeg næsten følte mig som mig selv igen....men også kun lige før!

Udebliven af dumme spørsmål hænger måske sammen med at en stor del af gæsterne var klar over at jeg var blevet opereret i underlivet da jeg var nødt til at melde fra polterabend. Eller også var det den empatiske brud/moder som er en af mine gamle veninder der har gødet jorden lidt for mig. Hvad end det var så virkede det ihvertfald.

Men helt smertefrit følelsesmæssigt var det nu ikke. Især ikke under seancen i kirken. Jeg var simpelthen ved at tude stort set hele tiden. Det plejer jeg ellers ikke (altså før jeg blev hvirvlet ind i den her barnløshedstornado). Selv uskyldige linjer fra salmerne vi sang var ved at få mig til at tude. Jeg ku' slet ikke synge med.

Og helt ærligt så er det altså hårdt når alle omkring mig får opfyldt "mit" store ønske så let som at klø sig i r.... Ikke at jeg ikke under dem det bedste for det gør jeg helt bestemt!!! Jeg ønsker ikke infertilitet for min værste fjende (ah ok...... måske en rigtig led fjende :-)). Jeg elsker mine veninder og jeg er sikker på at de vil være en god støtte i den tid der kommer nu. Jeg glæder mig stadig over at jeg har indviet de nærmeste, det gør altså tingene lidt lettere.

Into the void

Lige et lille pip fra mig.....Her sker der ikke så meget andet end at jeg er tilbage med fuld kraft på arbejdet. Min krop er heler tilsyneladende godt og lige nu er der ingen gener. Er også færdig med den forbaskede antibiotikakur.

I næste uge skal jeg til check på sygehuset og have svar på mikroskopi af cysten. Det gruer jeg lidt for, ikke at jeg tror det er noget ondartet i form af kræft eller den slags. Det har lægerne sagt at det ikke er. Men de har sagt at det måske kan være endometriose og hvis det er det skal jeg igennem endnu en laparoskopi, så kryds for at det bare er en almindelig harmløs cyste!!!!!

I weekenden står den på en mega "risiko-for-en-zillion-dumme-spørgsmål" event i form af kombineret bryllup/barnedåb. Hmmmmm, man burde jo glæde sig til sådan en lejlighed. Nogen der har nogen gode tricks til at komme i "party"-humør?

Kamp.....

.....for at holde hovedet oven vande. Her er hvad der sker lige nu i mit infertile liv.

Jeg har "kvindet" mig op og sagt nej til et arrangement denne weekend som ville involvere endeløse forklaringer af min fysiske situation. Det var en polterabend med en del fysiske udfoldelser som jeg ikke ville udsætte mig selv for endnu. Så har jeg også lidt ro til at finde den mentale energi frem til bryllup i næste weekend. Plus at jeg slipper for at høre på babysnak fra alle de deltagende piger, en heller ikke uvæsentlig bonus i min situation.

Måtte i denne uge på arbejdet igen verfe en masse nysgerrige mennesker af. Hold da op som folk synes det er interessant jeg har været indlagt igen....og jaja jeg ved det godt det kan jo også bare være almindelig høflighed at vise lidt interesse. Men i min situation vil jeg faktisk foretrække at folk glemmer det så hurtigt som muligt.

Og somom det ikke skulle være nok så fik jeg for én million'te gang spørgsmålet om mit biologiske ur da ikke snart begynder at tikke. Hallooooo, hvad er det for et spørgsmål at stille til en kvinde som har været indlagt 2 gange indenfor usandsynligt kort tid pga. underlivsproblemer? (og det vidste spørgeren udmærket)
Gav vedkommende et lille verbalt svirp og så var den sag lukket. Hvis jeg selv skal sige det var jeg min situation taget i betragtning totalt cooooool.
Grrrrrrr, nogen gange skal folk altså virkelig lære at styre deres nysgerrighed. Det burde være almindelig pli ikke at spørge om en kvindes alder, vægt og biologiske ur!!!

Emma Gad hvor er du henne?

Lige over det absolutte nulpunkt....

...er hvor jeg befinder mig nu. Min krop er langsomt ved at finde sig selv igen. Det ser ud til at antibiotikaen virker selvom jeg er plaget af dårlig mave og lettere kvalme hele tiden. Det er desværre en kedelig bivirkning af den store dosis jeg tager. Jeg tager den sidste pille lørdag så der hører det forhåbentlig op. Så kan jeg også tage mig et glas rødvin, det har jeg ikke kunnet indtil nu da en af de antibiotika jeg tager virker som antabus.

Psykisk bevæger jeg mig stadig på og nær ved knivsæggen. Jeg er stadig i en tilstand af vantro over at alt det her lort kan overgå mig. Jeg er meget glad for at jeg har fortalt det til de nærmeste så jeg kan tale med dem om det og alle er søde og forstående og har meget medlidenhed med mig. Jeg har stuen fuld af blomster som folk har sendt til mig.
Jeg vil også gerne sige tak til jer i blogland for jeres søde og medfølende kommentarer. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer. Tusind tak!

Jeg fik også aftenen før den sidste indlæggelse fortalt min bror om situationen. Han var mildest målløs over hvad jeg kunne fortælle og meget ked af det på mine vegne. Han fik hele historien på en gang så det var nok også lidt overvældende.

Jeg håber inderligt at det vender nu og at jeg får lov til at bevæge mig et godt stykke op over nulpunktet så jeg i det mindste kan være mig selv igen, med en nogenlunde normal tilværelse.

Lige nu kan jeg overhovedet ikke overskue hvornår vi skal i gang med IVF, men det kommer nok på et tidspunkt. Det er alt andet lige en streg i regningen at det nu er yderligere udskudt, men jeg er nødt til at være klar til det både fysisk og psykisk.

Rundstyk - det var ik' Guds vanillie*

Imens jeg lå og ventede på at komme ind til operation (jeg blev indlagt kl 11 formiddag og kom ind kl. 22.30!!!!) delte jeg noget af tiden stue med en ung pige som var inde for at få lavet en udskrabning. Jeg gætter på at hun fik en udskrabning pga. en ufuldstændig medicinsk abort, men er ikke helt sikker.

Den unge pige havde til at starte sin veninde med som dog gik efter et stykke tid. De to sad og hviskede og fnisede. Pisseirriterende og absolut ikke noget der gjorde ventetiden kortere.

Da hun så blev alene kunne jeg ikke undgå at høre hvad hun talte med sygeplejersken om og da kom jeg til at tænke på Søs' indlæg om Guds vilje. Jeg må sige at nu kan min tro på Guds vilje være et nanoskopisk sted (den var nu også meget lille før). Jeg tror at barnløshed og hvad der følger med er et resultat af tilfældighedernes til tider grusomme ondskab. Men det forhindrer mig ikke i at være bitter.

Her er et lille uddrag af samtalen imellem den unge pige (UP) og sygeplejersken (S):

UP er ved at få antibiotika igennem et drop og skal vente på at det løber igennem for hun må komme hjem. Hun er noget utålmodig og sidder og sukker og siger av hele tiden.

UP (henvendt til S): Hvornår må jeg komme hjem? Jeg har lige fået at vide at min søn render rundt hjemme hos hans far med bar numse fordi faren ingen bleer har. Han har heller ingen sut, så jeg er altså nødt til at tage mig af det.

S: Nååååh men han (faren) kan vel finde en klud og binde om numsen på knægten, det gjorde man da i gamle dage. Du er nødt til at vente på at det her er færdigt ellers kan du få en infektion.

UP blev ved med at gentage historien flere gange og efter lidt tid kom hendes "chauffør" som hun førte en meget "intelligent" samtale med. Jeg vil ikke gå i detaljer her.

Jeg sagde ingenting, men KOGTE indvendig. Hvad fanden sker der, ku' faren ikke bare sende en af bøvsevennerne ned i supermarkedet efter en pakke bleer? Der er fandme ingen retfærdighed til når folk der er så uinteresserede kan få en unge og der er en masse "almindeligt" begavede mennesker som ikke kan.

Guds vilje MIN BARE RØV. Hvis jeg er forkert på den og det virkelig ER Guds vilje så er han fandme den ondeste MF jeg er stødt på. Det kan simpelthen ikke passe. Det MÅ være tilfældighedernes ondskab.

Rundstyk - det var ik' Guds vanillie*


Lige en sidebemærkning: Det pisser mig også af at hendes tilfælde åbenbart var mere akut end mit for hun kom til prompte. Nå, ja smut du da bare foran i køen jeg sidder her med en stor klump i maven som kan sprænges når som helst, men det skal du ikke tage dig. Det er jo vigtigt for dig at komme hjem når faren ikke kan finde ud af at passe jeres unge. (Bitter, hvem mig.....neeeeeej). Helt ærligt en bette udskrabning ku'da for helvede vente til i morgen, men hun råbte nok højere end jeg.

*Omskrevet replik udtalt af Peter Frödin i et satireprogram (vistnok Lex og klatten, han var bla. udklædt som Hitler imens han udtalte replikken): Rundstyk- det var ik' med vanillie (undskyld det var ikke med vilje).

Freakshow: Mira's fantastisk umulige krop

.....Hjemme igen efter endnu en tur efter kniven. Man sku' fandme tro jeg har partoutkort til Gyn. Afd. som en af narkoselægerne sagde.

Det var ikke en blødning som gav anledning til smerterne, det var en megafucking stor cyste på venstre æggestok med en diameter på 10 cm!!!!! Er min krop TOTALT umulig eller hvad?
De er i gang med at checke den mikroskopisk, da lægen som opererede ikke helt kunne sige om det var et løbsk gult legeme (=harmløst) eller en endo-cyste (=endnu en operation står på programmet). Kryyyyyds for at jeg slipper for endnu en operation, det holder jeg simpelthen ikke til!!!! Der går desværre lidt tid inden det svar kommer.

I tilgift til operation nr. 2 har jeg så fået en dejlig stor øm rød hævelse på den ene side som lægerne ikke rigtig kan blive enige hvad er, der er flere bud; infektion, hæmatom (blodsamling) eller skyllevæske fra operationen. Så nu er jeg udover de smertestillende også på antibiotika.

Jeg skal ud på afdelingen på mandag til blodprøver og generelt check efter jeg allernådigst blev "løsladt" idag så jeg kunne være hjemme i weekenden.

Som flere har sagt må jeg da snart have noget held til gode. Jeg er sgu da snart klar til optagelse i Guiness Rekordbog!! Eller jeg kan starte et freakshow med udstilling af alle mine cyster og mislykkede graviditeter: "Mira's fantastisk umulige krop"

Indlæggelse igen....

.......for helvede da!!!!!

Blev skannet på akutstuen og de kunne se en stor masse foran livmoderen som sandsynligvis er en blodansamling. Derfor skal jeg indlægges i morgen og opereres igen. FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCK for noget pisselortemøg!!!!!!!!

Jeg mangler ord.....

.....men hvis jeg skulle finde ord ville det være de værste eder og forbandelser jeg kunne finde på.

Jeg har lige været til lægen fordi jeg efter menstruation stadig havde smerter i underlivet og derfor lige ville checkes. Lægen laver en GU og finder en "udfyldning" i venstre side som han mener kan være en ovariecyste, arvæv, eller blod......Så nu har jeg en tid til kl. 18 på akutstuen på Gyn. Afd på det nærmeste sygehus for at blive skannet.

JEG KAN SNART IKKE TAGE DET MERE!!!!!! Holder det aldrig op?

Det har ikke noget med mig at gøre - det har ikke noget med mig at gøre -

det har ikke noget med mig at gøre - det har ikke noget med mig at gøre......

Det er overlevelsesmantraet for denne morgen. Der har de sidste to timer på mit arbejde været et sandt nytårs-fest-fyrværkeri af graviditetsannonceringer. Ufatteligt at det stadig kan sende mig til tælling, selvom det ikke har noget med mig at gøre og det er nogle ret perifere kollegaer som er de heldige.

Efter den sidste kaffepause blev resultatet en Mira som i supersonisk fart fik røven ud af kaffestuen og ind til computeren.......al den hast for at undgå det uundgåelige i en sådan situation..... Det berømte og berygtede spørgsmål som kan have mange udformninger. Hvad så med dig, skal du ikke snart?....Pyyyyyyh, jeg er clear for now ihvertfald.

Aaaaaaaaaargh........jeg må have gjort noget virkelig slemt i et tidligere liv for at fortjene det her!!!! Jeg hader hader hader at være infertil!!!!

Hey - så er jeg tilbage....

.......kæk efter en rigtig god ferie som dog fik en lidt "rocky" start da flyet blev forsinket 5 timer pga. snestormen.

Derudover blev jeg også "velsignet" med en dejlig lille forkølelse som startede lige præcis da vi trådte ind i lufthavnen. Og somom det ikke skulle være nok startede mens dagen efter vi ankom........ Jeg har sgu ikke meget "positiv karma" omkring min krop for tiden....

Som den sortseer jeg er efterhånden er blevet, var jeg forberedt på det værste og bevæbnet til tænderne. Min fucking idiotiske krop skulle IKKE have lov til at ødelægge min ferie. Selvom den gjorde sit bedste......

Som profylakse imod de sædvanlige horrible mens smerter tog jeg fra dag 1 af ferien punktligt Panodil og Ipren i en skøn blanding og på max dosis. Jeg havde nemlig på fornemmelsen at den var på vej pga. af den sædvanlige bums osv. Og det virkede sgu med selvmedicineringen....... eller også var mens smerterne ikke så slemme.....Så jeg var heldigvis ikke totalt lammet af mit umulige underlige underliv.
Forkølelsen fortsatte dog, men udviklede sig heldigvis ikke til influenza så det var til at leve med. Den blev bekæmpet med masser af te og eukalyptusbolscher.

Vi fejrede nytår med en lækker middag på restaurant og med champagne akkompagneret af den lokale fyrværkerisalut kl. 12. Rigtig hyggeligt og romantisk.

Ellers bød ferien på masser af oplevelser, vi tog rundt på egen hånd og fik set lidt på stedet. Dog var der ikke helt så meget sol som vi havde håbet, men den gennemsnitlige temperatur var et pænt stykke over temperaturene i det danske.

Så alt i alt er jeg tilfreds med ferien og er nu tilbage på banen, kampklar til IVF som forhåbentlig kan starte ved næste mens.