Lang tid siden

...jeg ved det.

Der er sket en del siden sidst. Jeg var for 2 uger siden endnu engang på akutstuen med blødning og blev sygemeldt (jeg tog dog på arbejde alligevel da blødningen hurtigt tog af igen og da jeg simpelthen ikke kunne holde ud at skulle sidde hjemme og glo ud i luften). Jeg har dog afholdt mig fra al fysisk aktivitet udover gang rundt i huset og på arbejdet. Manden har lavet alt husarbejdet. Igen er det den lavtliggende moderkage der driller, men de mener stadig at den nok skal flytte sig op i takt med at livmoderen vokser. Blødningen er stoppet og vi krydser for at den ikke kommer igen. Jeg må gerne begynde forsigtigt at lave lidt fysisk igen.

Samme dag som blødningen fandt jeg ud af at der blandt mine kollegaer gik rygter om at jeg er gravid. Ikke skidesjovt når man sidder og er pissebange for at graviditeten går til grunde. Hvordan de har fundet ud af det ved jeg ikke, måske har nogen lyttet ved døren da jeg fortalte chefen det, rimelig lousy gjort ikke? Jeg er sgu nok også lidt mærkeligt for jeg har egentlig ikke lyst til at snakke graviditet med kollegaerne, det er stadigvæk meget privat for mig, men jeg er jo nødt til det.....jeg skal jo måske snart gå fra..... Men nu må vi se hvordan det går for jeg har lige gjort det rigtig "officielt" ved at fortælle det til alle.

Idag har vi så været til en kontrolskanning hvor alt var fint; to spjættende og hoppende fostre med hjerteblink, arme, ben, rygsøjler og det hele. Og jeg har fået lov at komme igen om 14 dage til en "trøsteskanning" så jeg kan have lidt ro i sjælen. Vi har i dag også været til første jordemoderbesøg som bare var snak om de bløde ting og almindeligheder såsom vitaminer osv. Hun mente ikke vi skulle gøre andet da vi jo lige for en halv time siden var blevet skannet og det hun kunne gøre jo ikke ville kunne måle sig med det mente hun. Nu er vi så blevet sluset ind i tvillingeforløbet på vores sygehus med alle de check de indebærer og det føles rart.

Jeg er ved at se ret gravid ud og jeg er glad for at et par af mine veninder har doneret deres ventetøj til mig. Nogen fordele er der trods alt ved at være den sidste der får børn :-)

Chefen - pyyyh

Så fik jeg det endelig sagt til chefen....og han tog det pænt. Meget pænere end jeg havde regnet med. Jeg fortalte ham ikke tudehistorien i detaljer, men bare at det havde været svært og vi havde ventet længe og været meget igennem. Og så viser det sig at han også er en af os!!! Jeg fik ikke ikke nogen detaljer, men han sagde at det også havde været svært for ham og han kone. Pyyyyh!!!! Hvilken lettelse.

Han var dog overrasket over at jeg allerede sagde det nu, for man kunne jo ikke se noget som han sagde :-) (Det synes jeg nu man kan, men det er måske fordi jeg selv ved at jeg ikke kan passe nogen af mine gamle bukser :-)) Wow og jeg synes selv det måske var lidt sent at fortælle det. Så det kunne ikke være bedre.

For at sikre mig selv juridisk fik jeg ham til at skrive under på et papir med oplysninger jeg havde givet ham. Så hvis han vender på en tallerken og vil fyre mig eller sådan noget kan jeg bevise at jeg har fortalt det og så skulle jeg jo været sikret lovmæssigt. Jeg tænkte også på det med e-mailen som nogen af jer foreslog, men det virke være lidt mærkeligt på min arbejdsplads tror jeg.

Så det var endnu en hurdle...nu mangler vi bare at resten af graviditeten går godt.

NF skanning

NF skanningen gik i princippet fint.

Den ene fik målt CRL til 7.1 cm (tvilling A1 som ligger til venstre og længst nede mod livmoderhalsen) og den anden 6.4 cm (tvilling B2 som ligger til højre og længst oppe i livmoderen). Jeg tror dog den sidste blev målt lidt for kort da det så ud til at den lå mere sammenbøjet end den anden lige i målingsøjeblikket. Det skulle svare til at jeg er 13+1 i dag (beregnet ud fra den største). Hoveddiametrene var imellem omkring 2.1-2.3 cm tror jeg nok.

Begge var meget livlige og spjættede og hoppede rundt og vi så mavesække og blærer hvilket tyder på at synkerefleks (vistnok) fungerer som det skal. Livmoderhalsen blev også målt og den var fint lang og lukket som den skal være. Blødningen kan måske stamme fra den nederste moderkage som sidder tæt på livmoderhalsen. Iflg. jordemoderen vil den efter al sandsynlighed flytte sig op i takt med at livmoderen vokser.

Nakkefolderne blev målt til 2.1 og 2.2 mm hvilket jeg synes lyder lidt højt.....Risikoen for den ene var 1:947 ......men jeg fik kun det ene tal (jeg tror det andet måske var ca. 1:3000). Skanningsjordemoderen var ikke så meget for at fortælle det fordi hun ikke kunne lide at folk sammenligner tal......hvad vi jo også gør.... Jeg var lidt for rundt på gulvet til at spørge mere, dels pga. at blødningen stadig er der og dels fordi jeg synes tallet ikke var helt så lavt som jeg havde håbet. Vi så dog et fint næseben på dem begge som yderligere skulle indikere at risikoen for kromosomfejl er lav.

Så alt i alt er humøret ikke helt så højt som jeg havde håbet på efter denne skanning. Dels pga blødningen og dels pga. at jeg synes tallene ikke er helt så gode som jeg havde håbet. Jeg havde virkelig håbet at jeg efter denne milepæl kunne begynde at tro mere på at alting er ok nu, men helt ærligt sådan har jeg det ikke lige nu. Og jeg har ikke lyst til at fortælle det på arbejdet endnu, jeg følger mig simpelthen for sårbar og lidt ked af det......Håber snart jeg er klar til det for det er ved at være lidt svært at skjule det. Måske er jeg bare overpylret, hormonel og utaknemlig....jeg ved det ikke rigtigt

Måske ændrer det sig snart.....det håber jeg!!!!

"Akut" skanning

Nå men vi kom først til idag kl. 10 og blev skannet. Alt så igen fint ud!!! Pyyyyh!!!! De er begge vokset som de skal til ca 6.5 cm og de hoppede og dansede for os på skærmen og der var fine hjerteblink. Livmoderhalsen så også ok og lukket ud, men de ville overlade den mere detaljerede evaluering til NF skanningen i morgen. Så forhåbentlig kan der findes en forklaring på blødningen der. Blødningen er dog aftaget meget, men der kommer stadig lidt.

Så jeg har fået besked på at tage den med ro i skyggen...som sagt så gjort.

Rødt blod

Ja, det var sgu nok alligevel for godt til at være sandt, for jeg bløder meget og rødt. Fuck for noget lort. Jeg kan først komme til på akutstuen om to timer (so much for "akut") eller i morgen for at blive skannet.

Jeg er selv sagt ved at gå i spåner.....

12+0: tid til NF skanning

Så er jeg nået den magiske 12+0 grænse, som ikke forekommer helt så magisk endda da jeg stadig er lige bekymret :-) Det er stadig masser af tanker om døde babyer og så videre. Jeg har stadig lidt lyserødt/brunt udflåd ind imellem som bekymrer mig lidt. Men dog har der ikke været alvorlige mængder af blod, så måske er jeg bare pylret. Derfor har jeg holdt mig i skindet og det er lykkedes at styre trangen til at bruge mit "frikort" til Akut Gyn. Afd. Jeg vil jo helst have det i baghånden til hvis der virkelig sker noget ubehageligt.

Jeg har dog langt om længe fået en tid til NF skanning som bliver allerede på mandag d. 11/6, så det glæder jeg mig til. Det har taget lang tid for dem at finde en tid fordi jeg var så sent ude og fordi jeg pga. tvillinger skal have en dobbelttid (Jeg har ringet derud et par gange for at høre om det blev til noget, derfor ved jeg det). Men heldigvis kunne det lade sig gøre. Forhåbentlig kan jeg få lidt mere ro efter skanningen. Kryds for at alting er ok!!!!

Derudover har jeg også fået diverse tider til jordemoder, svangreambulatorium osv. Jeg håber virkelig jeg får brug for dem og ikke skal ringe og aflyse...

Ellers er der ikke så meget mere at sige. Jeg har det stadig fint og har ikke gjort nogen babyindkøb endnu. Jeg synes stadig det er lidt surrealistisk at jeg er gravid og har meget svært på rigtig at tro på det. Jeg har dog været nødt til at købe et par shorts da jeg overhovedet ikke kunne passe nogen af de gamle :-) Jeg har stadig ikke sagt noget på arbejdet, men det bliver nok i næste uge efter skanningen, hvis den altså går godt. Og forresten...ikke at glemme.... tusind tak for jeres input på det emne.