Long time no see
Det er lang tid siden hva? Faktisk 2 måneder siden mit sidste indlæg.
Jeg er stadig i live og tvillingerne har det bare supergodt. De vokser og vokser og kan begge to snart kravle. De har fået hhv 2 og 5 tænder og er bare ved at være nogen små personligheder. Jeg har lige haft ferie i 3 uger. Det var godt men også hårdt da vi brugte ferien på en masse småprojekter herhjemme. Nu er jeg så på arbejde igen og der er 2 uger til at min mand også starter på arbejde efter sin barsel. Så er bliver det alvor...... med bringe og hente stress osv.
Lige nu må jeg sige at jeg er ret godt tilfreds med mit liv. Jeg har et godt arbejde, en god mand og søde unger. Selvom de faktisk er begyndt at sove ad h. til om natten føler jeg mig stadig relativt overskudsagtigt. Meget mystisk, gad vide hvor længe den form for "high" bliver ved. Ej indrømmet der kan da være dårlige dage, men det er ingenting imod at være i fertilitetsbehandling - ingenting....
Men vi har travlt - hold fast hvor har vi travlt og det bliver ikke bedre om to uger når manden skal på arbejde igen. Og det lider bloggen her under... Jeg har jo heller ikke så meget at klage over lige nu og det er jo mest det jeg har brugt bloggen her til. Et outlet for alle frustrationerne - et sted at søge støtte fra lidelsesfæller - og hold fast hvor har det været godt. Jeg var seriøst gået ned med flaget hvis jeg ikke havde haft denne blog og alle i tøser der har gidet at læse med - tak allesammen. En eller anden dag - engang når overskuddet er der - gad jeg dælme godt se jer IRL og gi' jer en takkeknuser for jeres fantastiske støtte.
Jeg kommer nok en gang imellem og gir lyd fra mig, men det bliver nok ikke så ofte som det var en gang.
PS. jeg læser stadig med hos jer allesammen - selvom jeg ikke kommenterer så meget. I skal vide at jeg tænker på jer der endnu ikke har fået ønskebarnet - gid i snart må få noget medvind.

2 Comments:
Dejligt at høre fra dig. Det lyder til, at livet flasker sig for dig/jer - det er godt at høre.
Lad høre fra dig fra tid til anden ... :-)
tirsdag, august 19, 2008 5:25:00 PM
Skønt at høre lidt liv fra dig Mira! Og dejligt at høre du har det godt.
tirsdag, august 26, 2008 1:34:00 PM
Send en kommentar
<< Home