Aftermath

Tusind tak for jeres søde kommentarer, det varmer i en svær tid.

Jeg er er langsomt men sikkert ved at komme oven op igen. Hullerne i maven er stadig ømme, men det bliver bedre og bedre.

De sidste par dage har været en følelsesmæssig rutschetur, hvor alle mulige tanker har hjemsøgt mit i forvejen overbelastede hovede.

Jeg føler mig lidt amputeret med kun en æggeleder, men fornuften siger mig at hvis den alligevel var defekt er det vel også bedst at den er væk så den ikke kan lave mere ravage.

Jeg er ked af det på min mands vegne, dvs. at han er så uheldig og have valgt en gold kvinde som mig. Han bliver ved med at forsikre mig om at han elsker mig alligevel.

Vi har valgt at fortælle begge vores forældrepar om situationen og de har begge været meget søde og forstående, så nu er det spændende hvad fremtiden bringer på den front. Jeg overvejer også at fortælle om det til 2 af mine nærmeste veninder som begge lige har født.

Jeg spekulerer meget på hvad chancerne for os nu vil være ved evt IVF behandling og hvad næste skridt overhovedet bliver. Lægerne jeg talte med efter operationen sagde at de også så efter endometriose, men de kunne ikke se ret meget pga. at der var en del blod. De sagde dog at jeg sandsynligvis ikke har store endo-infiltrater, men de kan ikke udelukke at jeg har nogen små. Det er selvfølgelig godt nok, men hvor kommer mine horrible mens smerter så fra? Måske har det været æggelederen som har drillet mig? Det kunne de selvfølgelig ikke sige med sikkerhed og der er ikke andet at gøre end at vente og se hvad der nu sker. Jeg har en tid til opfølgning om ca 3 måneder. De sagde også at venstre æggeleder så normal ud, men at de selvfølgelig ikke kan garantere for funktionen af den. Jeg håber virkelig ikke det bliver nødvendigt med endnu en laparoskopi for at afklare det med endometriosen.

Vi har bestilt tid til at komme til samtale på fertilitetsklinikken midt i december så til den tid får vi forhåbentlig lidt mere klarhed over hvad der nu skal ske. Iflg. lægerne på operationsstedet ville vi nok kunne starte med IVF om 2-3 måneder så det håber vi at vi får lov til.

4 huller i maven

Onsdag aften fik jeg smerter, blev skannet og indlagt med det samme. Torsdag fik jeg lavet en laparoskopi og graviditeten sad i højre æggeleder som var ødelagt og derfor blev fjernet.

Jeg er lige kommet hjem og sidder nu og sunder mig lidt på sofaen.

Jeg er rigtig vred og ked af det. Jeg hader min krop fordi den har forrådt mig på det groveste. Første graviditet=graviditet udenfor livmoderen, det er noget L-O-R-T.

Så nu er næste skridt nok IVF.

Styrtdyk, nej desværre.....

Så har jeg lige fået 3. blodprøvesvar, hCG er kun faldet til 3800 på trods af at jeg har blødt som ind i helvede. PIIIIIIIIIIS!!!! Så jeg skal skannes igen imorgen. Og jeg er absolut ikke frikendt for at have en graviditet udenfor livmoderen.

Nogen der har oplevet en meget langsomt faldende hCG?

Jeg kan ikke tage det her, igår var jeg tæt på at få et regulært panikanfald fordi jeg havde spist for meget for hurtigt og derfor havde lidt luft i maven. Jeg er mildest talt pissebange og reagerer på hvert et lille prik eller stik jeg kan mærke i underlivet. Rigtig, rigtig sjovt!!!!!

Jeg har mest lyst til at ringe ud til Akut Gynækologisk afdeling og kræve en skanning NU!!!!

Hvorfor lige mig????? Det er simpelthen psykisk terror det her, jeg hader min dumme åndsvage krop der ikke engang kan finde ud af at lave en ordentlig abort!!!! Hvis jeg engang i fremtiden skulle være så heldig at blive "rigtigt" gravid er jeg ret overbevist om at den angst jeg har fået indgydet i mig nu vil torturere mig i lang lang tid. Den vil sidde i mit baghovede og springe ud i fuldt flor hvis jeg en gang kommer til at stå med de to streger på testen igen. Jeg er kraftedme træt af det her lort, måske skulle man gå direkte til adoption. Så er man da i det mindste fri for denne her slags tortur (det bliver bare en anden slags tortur....).

hCG er faldet til 4000

Pyyyyyyh, blodprøve igen på onsdag, så jeg er ikke i sikker havn endnu!!!!
Jeg bløder stadig med klumper og så videre så jeg håber inderligt at jeg er igang med at få udspyet de sidste hCG producerende celler og at der ikke er noget udenfor livmoderen.......
... og så hCG'en kan styrtdykke til på onsdag. Kryyyyyyds fingre for mig!!!

Jeg er stadig ok

Nå, men der har ikke været nogen dramatiske hændelser endnu. Jeg har haft lidt lette mens lignende smerter og ret kraftig blødning igen, så hvis der har været et eller andet i livmoderen så er jeg næsten sikker på at det er strøget nu.
Håber, håber, håber at hCG'en er faldet lidt i morgen, så vi snart kan se en ende på det her mareridt.

Samtidig med al den dramatik har vi haft besøg af den gravide veninde og hendes mand. Vi indviede dem i situationen. Det synes jeg næsten jeg var nødt for i går aftes var jeg mildest talt ikke i solstrålehumør. De var meget søde og forstående og selvfølgelig bekymrede på mine vegne. Så et eller andet sted var det faktisk rart at fortælle det til nogen.

I dag var vi så til barnedåben og det gik også ok, bortset fra de obligatoriske dumme kommentarer til det eneste vennepar i kredsen (os) som endnu ikke har fået børn. Der er sgu altid nogen der lige skal pirke lidt i det åbne sår. Pisseirriterende, men de kan selvfølgelig ikke vide at det er så ømt et punkt. Nogen gange kan man bare undre sig over at folk ikke har mere pli og da slet ikke med de relativt mange historier der efterhånden er i medierne om infertilitet og deslige.

Nu stopper det fandme snart!!!!

Under en hyggelig familie middag her i aftes ringer sygehuset med besked om min serum-hCG ca 1 1/2 time efter senest lovede tidspunkt. Lægene der ringer starter med at spørge om jeg har det godt. Det i sig selv er jo bekymrende. Mit hCG tal er 5500, altså mega-fucking højt når man ikke kan se en graviditet inden i livmoderen. Så jeg har fået besked på at jeg skal tage ud på sygehuset hvis der bare kommer den mindste antydning af smerter i underlivet, da de jo så alligevel er nervøse for en graviditet udenfor livmoderen. Og jeg må ikke sove alene, der skal hele tiden være nogen omkring mig. Rigtig, rigtig sjovt!!!!!

Lige som man tror at nu kan det ikke blive værre, så bliver det gudhjælpe mig værre. Jeg kan snart ikke tage det mere.

Mandag skal jeg have taget en ny blodprøve.

Forundersøgelse

Så har jeg været til forundersøgelse for endometriose. Jeg talte først lidt med lægen og fortalte om symptomer, smerter og sådan. Derefter lavede han en GU og en skanning. Ved GU'en kunne han mærke at der muligvis er en endolæsion bag ved livmoderen, imellem livmoderen og tarmen. Han kunne mærke en "masse" og det gjorde ondt ved tryk. Ved skanningen kunne han se at aborten stadig er igang hvilket jeg også selv kan se da der stadig kommer rødt/brunt udflåd. Derudover kunne han se at der muligvis er en væskeansamling i højre æggeleder (FUUUUUCK). Han mente dog stadig ikke at der var tale om graviditet udenfor livmoderen, ihvertfald ikke noget som havde sat sig fast et forkert sted. Han mente også at pga. livmoderens udseende ved skanningen i mandags var der god sandsylighed for at det havde været en graviditet inden i livmoderen. Jeg fik taget en blodprøve for at måle på hCG og jeg får svar i eftermiddag eller mandag.

Nu har han så henvist mig til en MR skanning for at få set nærmere på den mulige endolæsion mellem livmoderen og tarmen. Der kan godt være lidt ventetid inden jeg kommer til. Når det så er overstået mener han at det er uundgåeligt med en laparoskopi og hvis det viser sig at der er væske i højre æggeleder skal den fjernes. Det bliver nok først om 3-4 måneder at laparoskopien skal udføres, da MR skanningen skal overståes først. Han mener at vi i mellemtiden godt kan forsøge igen med IUI. Det kan dog måske blive lidt svært da det jo snart er jul og da jeg jo først skal tilbage i normal cyklus igen før vi kan gøre det. Måske kan vi nå en enkelt gang eller to.

Øv, det er kraftedeme noget lort!!!!!!! Hvorfor ku' den gravididitet ikke bare have hængt ved, så kunne jeg have undgået alle de undersøgelser og operationer? Mega fucking frusterende at være så tæt på og så alligevel så langt fra. Verden er bare pisseuretfærdig!!!!

Kan man virkelig fjerne en æggeleder ved en laparoskopi, er der nogen som har prøvet det, var det ikke det der skete hos dig Amocca?

Beslutning - nu med endnu et drama!

Jeg vil starte med at sige tusind tak til alle jer der har givet jeres input til mit dilemma. Det betyder meget og det er rart at høre andres mening om en svær situation.

Jeg har taget den beslutning at jeg bider tænderne sammen og prøver at klare det på bedste beskub. Som sagt er der de geografiske/praktiske grunde som jeg ikke vil gå i detaljer med her da det vil kunne afsløre min identitet hvis nogen jeg kender læser med her. Og det er de grunde der gør at jeg har besluttet at det er ok at den gravide veninde + mand kommer dagen før barnedåben. Jeg har undersøgt hvilke muligheder de ville have med offentlig transport osv. og det er praktisk taget umuligt hvis de ikke overnatter hos os. Og der er ikke andre veninder her i området som kunne "tage over".

Derudover har veninden selv været i en svær situation for år tilbage som jeg heller ikke vil gå i detaljer med, og da tog hun alligevel imod os med åben arme. Så på den måde synes jeg også at jeg skylder hende at være lidt storsindet.

Jeg overvejer lige nu om vi skal sætte dem ind i situationen når de kommer. Måske er det ved at være på tide at jeg indvier mine nærmeste veninder i min situation på infertilitetsfronten. Det kunne måske være rart at nogen i "det virkelige liv" ved noget så jeg kan tale med dem om det. Jeg tror min gravide veninde vil kunne forstå det og jeg tror ikke hun ville være fordømmende eller noget i den retning. Det kunne måske også afværge at det hele går op i baby- og graviditets-snak.

Nu til noget helt andet. Jeg har hertil morgen taget endnu en graviditetstest og den er stadig ligeså positiv som den hele tiden har været, hvilket bekymrer mig lidt. Den burde da gå i 0 ret hurtigt ikke? Jeg håber dælme ikke det bliver nødvendigt med en udskrabning eller noget i den retning. Jeg er stort set holdt op med at bløde igen bortset fra lidt pletten. Derfor har jeg ringet til min praktiserende læge og ENDELIG har han indvilget i at tage en blodprøve og lave en GU. Det er vel heller ikke mere end rimeligt at serum-hCG'en bliver monitoreret indtil den er nul og at jeg bliver checket for at det hele er "skyllet ud" og sådan? Så der skal jeg ned i dag.

Der kommer nok ikke nogen update før onsdag, da jeg igen skal ud at rejse. Det er sgudda også utroligt at alle mine rejser ligger ligenu. Det er skideupraktisk når man hele tiden skal ringe til lægen og alt det der.

Update: Så kom der lige en update alligevel......Jeg var hos lægen og fik lavet en GU, men ingen blodprøve. Blodprøven nåede vi ikke da han ved GU fandt en "masse" i højre side. Han mente det måske kunne være en graviditet udenfor livmoderen og ville derfor sende mig ud på Akut Gyn. afd. på det nærmeste sygehus med det samme for at blive checket inden jeg skulle ud at rejse. Som sagt så gjort. Jeg blev sendt afsted i en taxa og kom efter lidt ventetid ind til en læge på sygehuset. Her fik jeg endnu en GU og en skanning. efter GU'en sagde denne læge at han også kunne mærke noget i højre side, men at det var alt for stort til at være en graviditet, når det ikke var længere siden at jeg blev insemineret (for 3 uger siden). Han skannede mig efterfølgende og kunne se at det højst sandsynligt var det gule legeme og at jeg nok havde været en lille smule overstimuleret da mine æggestokke var ret store pga. mange follikler/gule legemer. Det passer også med at jeg havde en meget stor follikel i højre side lige for inseminationen. Derudover kunne han se rester af en graviditet i livmoderen og sagde at jeg nok skulle forvente at det ville begynde at bløde lidt igen. Han mente at han med 99% sandsynlighed kunne sige at det ikke kunne være en graviditet udenfor livmoderen. Så han ville ikke have nogen betænkninger ved at sende mig ud at rejse..................Pyyyyyyyyyh, så en lettet Mira sætter sig om nogen få timer på en flyver ud i verden og kommer hjem onsdag. Hold da kæft det fik sgu godt nok lige adrenalinet op at køre!!!!! Jesus fucking christ, er der drama i mit liv lige for tiden eller hvad?

På fredag skal jeg se den samme læge på sygehuset, da jeg skal til forundersøgelse/udredning for endometriose, så der bliver jeg nok checket en gang til.

Dilemma nr. 117

Grrrrlllls I need your input once again. Mira er stødt på endnu et dilemma........Here goes.....

Næste weekend skal jeg til barnedåb hos en af mine hyperfertile veninder, her kommer der også 2 andre hyperfertile veninder hvor den ene er gravid og den anden lige har fået barn.

Imens jeg har været væk på arbejdsrejser har min mand talt med den gravide veninde i telefon. Hun vil gerne komme dagen før barnedåben sammen med manden til aftensmad og overnatte og min mand har halvvejs sagt ja til det. Det er af "praktisk/geografiske" grunde at de gerne vil overnatte her og køre med os derhen, bl.a. da de ikke har nogen bil.

Af indlysende grunde synes jeg ikke lige det er så mega fucking sjovt at skulle tilbringe aftenen før barnedåben med den gravide veninde. Jeg synes ligesom jeg har nok at gøre med at skulle mobilisere kræfter til barnedåben dagen efter som er højrisiko zone for all-time dumme spørgsmål til infertile + hvad der ellers hører til når man som infertil skal ud i en sådan situation, if you know what I mean?

På den anden side synes jeg ikke rigtigt jeg kan "tillade" mig at sige nej, da der jo er de såkaldte "geografiske/praktiske" grunde som jeg ikke vil gå i detaljer med her. Derudover er det en gammel kær veninde som jeg ikke har lyst til at såre uanset hvor gravid hun er :-/Derudover er jeg vel bare den værste veninde nogensinde når jeg er så smålig at jeg ikke kan "se igennem" det faktum at hun er gravid og jeg ikke er.

Hvad hulen gør jeg?

Skal jeg finde på en lille hvid løgn og sige at det ikke kan lade sig gøre og så leve med den sorte samvittighed bagefter?

eller

Skal jeg bide tænderne sammen og være en god infertil veninde og gøre "det rigtige"?

Historien

Nå, men mandag eftermiddag tog jeg af sted på en arbejdsrelateret rejse og ankom til destinationen mandag aften. Var ude at spise og da jeg så kom hjem til hotellet begyndte jeg at få meget ondt i maven og der begyndte at komme mere blod end de pletblødninger jeg havde haft. Så vidste jeg jo godt hvad klokken var slået. Sov ikke særligt godt om natten, tog test tirsdag morgen som dog stadig var positiv. Tirsdag var jeg til møde hele dagen og kom hjem tirsdag aften. Hele tirsdagen var der blod og smerter. Jeg tog igen en test hertil morgen og den er stadig ligeså positiv som den hele tiden har været. Jeg ringede til fertilitetsklinikken (den private) for at spørge hvordan jeg skal forholde mig og de siger at jeg bare skal afvente af hCG'en forsvinder og at det helt sikkert har været en biokemisk graviditet. Jeg nævner min nervøsitet for at det kan være en graviditet udenfor livmoderen, men det mener de ikke jeg behøver være bange for og de mener at jeg sagtens kan tage afsted på arbejdsrejse igen i aften.

Så nu har jeg endnu en bedrift at skrive på mit gynækologiske CV, (heh, måske skulle man lave sådan et for "sjov" og for at tage med til diverse "samtaler" på klinikker osv. som et lille addendum til deres til tider mangelfulde journaler) er det ikke bare herligt?

Behøver jeg at sige at jeg er rigtig ked af det og godt træt af det? Selvom det hele tiden har været ret tvivlsomt pga. pletblødningerne kunne jeg jo ikke lade være med at håbe lidt.

Nogen der ved hvorlænge testene bliver ved med at være positive efter en biokemisk graviditet?

Hvad mener man egentlig med en biokemisk graviditet? Der er vel sket en befrugtning, men har ægget så bare ikke sat sig fast eller hvordan?

Det VAR for godt til at være sandt!

Mens er kommet med masser af blod og smerter 3-4 dage over tiden. Så nu er det definititivt slut. Mere detaljeret historie kommer senere....

Tør vi tro på det?

Jeg er stadig i en tilstand af vantro over min positive test og har lige indkøbt et større parti tests på internettet så jeg kan blive ved med at teste hver morgen. (Er jeg skør i bolden eller hvad?)
Jeg havde håbet på måske at kunne se en udvikling i kraftigheden af stregen, men det kan jeg ikke. Teststregen på de billige tests er lige så kraftig som kontrolstregen og det har den faktisk været fra den første test. Lidt underligt.

Manden og jeg taler en del om det og vi kan stadig ikke rigtig forholde os til det. Men vi er da begyndt at håbe lidt, det er svært at lade være.

Jeg pletbløder stadig en lille smule og jeg kan ikke lade være med at tænke på om det er en graviditet udenfor livmoderen. Jeg har to risikofaktorer for det; en tidligere klamydiainfektion og sandsynligvis endometriose. Jeg har dog indtil videre ikke haft nogen alvorlige smerter, så der er vel ingen grund til at male fanden på væggen endnu.

Jeg har besluttet mig for at tage afsted på rejserne. Signe spurgte om det er vigtigt for mig. Det er faktisk ret vigtige ting jeg skal og de er en del af at jeg er ved at bygge noget op som forhåbentlig kan lede til et fast job på et tidspunkt. Jeg vælger at stole på fertilitetslægens ord, han er trods alt eksperten.

Besøg hos lægen - nyt dilemma!!!!

Nå, men jeg tog alligevel ned til lægen og fik lavet en urinprøve og den var også positiv.
Jeg talte lidt med lægen om at jeg pletbløder lidt og at jeg skal ud og rejse 2 gange i næste uge. Begge gange bare 1-2 dage af gangen og indenfor europa. Lægen mente at jeg skulle sygemeldes!!!!! Så nu er jeg jo fandme meget i tvivl om hvad jeg skal gøre? Det er ligefør jeg fortryder at jeg tog til lægen. Hvis jeg ikke havde været i behandling osv havde jeg jo nok ikke engang vist det endnu.

Helt ærligt så tror jeg ikke at nogle smutture rundt i europa kan være det der gør udslaget om jeg forbliver gravid eller ej. Jeg skal jo ikke på hike i Amazonjunglen, som min mand sagde :-) Og det ville sgu da godt nok være tidligt at blive sygemeldt. Jeg ved jo for hulen ikke en gang om graviditeten bliver til noget eller ej. Derudover har jeg absolut ikke lyst til at skulle forklare hvorfor jeg evt. skulle sygemeldes, da slet ikke fordi det er så tidligt i forløbet og alt stadig kan ske.
Som det ser ud nu tror jeg at blodet kommer fra de føromtalte endo-læsioner, men jeg kan selvfølgelig ikke være 100% sikker. Og ligenu taler vi altså ikke en seriøs pletblødning, men en lille smule lyserødt udflåd indimellem når jeg tørrer mig.

Er jeg fuldstændig sindssyg eller hvad? Er det for vild en chance at tage med rejserne?
Hvad synes i?

Update: Har ringet til lægen på den private fertilitetsklinik og han mener det er noget pjat min praktiserende læge siger. Han siger at hvis det går galt så tidligt i forløbet er det sandsynligvis pga. en kromosomfejl og så kan jeg hverken gøre fra eller til om jeg så ligger med benene i vejret i en uge. Og at det i øvrigt er gammel overtro at det så tidligt i forløbet hjælper at tage den med ro.
Så må jeg bare tage den risiko at jeg er langt væk fra manden hvis der skulle ske noget.

Er jeg en drama queen lige for tiden eller hvad? Jesus, det stresser mig sgu mere med alt den bekymring end det at tage ud at rejse ville gøre!!!

Opkald til klinik

Jeg ringede til klinikken for at høre om de ville tage en blodprøve. Jeg havde lidt på fornemmelsen at det nok ikke var en mulighed da det er et lille sted. Og ganske rigtig, det har de ikke mulighed for. Men de sagde at jeg kunne få en tid til skanning i uge 47. Det var jeg dog ikke helt parat til at aftale endnu, så de sagde jeg bare kunne ringe igen. De foreslog at jeg kunne gå til min egen læge og bede 0m at få en blodprøve, men jeg er ret overbevist om at han bare ville bede om en urinprøve og så er vi lige vidt.

I øvrigt pletbløder jeg lidt igen, så måske er det også bare bedst at vente lidt og se hvad der sker..... Selvom det er MEGAsvært og selvom jeg er pisseutålmodig for at få et definitivt svar så må jeg jo nok acceptere at ligenu er der ikke nogen definitive svar......

Testomania - Update

Har taget endnu en graviditetstest nu her til eftermiddag, resultat = positiv.

Pga. min mistanke om krydsreaktion tog jeg også en ÆL-test, resultat = knaldhamrende positiv, mere positiv end jeg nogensinde har set en ÆL-test, altså en MEGET mørk streg som er mørkere end den på graviditetstesten.

Hvad fanden foregår der?

Jeg mener at have læst et sted at der kan være krydsreaktion imellem LH og hCG. Det er måske forklaringen? Måske er det nogen skod-tests jeg har købt billigt over internettet?

Nå, men så sender jeg manden på apoteket for at hente deres bedste bud på en graviditetstest og hele seancen gentager sig. I en ny prøve dypper jeg ny og dyr graviditets-test, en billig graviditetstest og en ÆL-test. Alle 3 er positive og jeg er lige vidt.......

Som et bevis på min trang til at udlevere mine mest pinlige hemmeligheder kommer her et billede af alle testene jeg har taget indtil videre, bare kald mig exhibitionist og testoman :-) Grøn er ÆL-tests, resten er graviditets-test. Tallene der står på er dato og klokkeslet.




Er det hCG eller LH eller begge dele der giver anledning til de positive tests?.......Jeg ved det sgu ikke!!!

PS. lige nu er der ingen pletblødning, men til gengæld underlige mensagtige smerter???

what the fuck? - part 2

Nå, men dum som jeg er kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at lave en graviditetstest hertil morgen........Så søvndrukken kl . 5.30 vakler jeg ud på toilettet.
Her kommer resultatet:

Test nr. 1: trækker ikke så meget væske ind, svag kontrol, svagt positiv!!!!

Derfor tager jeg

Test nr. 2: fin kontrol, meget positiv!!!!

Hvad SKER der lige? Jeg pletbløder stadig?

Derefter lægger jeg mig ind i seng igen uden at vække manden. Ligger stiv som en pind i ca. 1 time indtil uret ringer og spekulerer som en gal over hvad der mon kan have forårsaget en falsk positiv.

Har jeg stadig meget hormon i kroppen (har dog IKKE tage ÆL-sprøjten) som kan krydsreagere, evt. LH?
Er testene blevet dårlige?
Er det noget der sidder i "koppen" jeg har tisset i som krydsreagerer?
osv osv osv.

Da uret ringer sætter jeg manden ind i situationen og han er lige så skeptisk som mig og vi ligger i en 1/2 time og snakker lidt frem og tilbage om hvad det mon er der sker?

Jeg tør overhovedet ikke tro på noget endnu og jeg bliver nok nødt til at tage en ny test i morgen tidlig eller måske senere idag. Så please ingen lykønskninger endnu!!!!!!