Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

søndag, januar 15, 2006

Rundstyk - det var ik' Guds vanillie*

Imens jeg lå og ventede på at komme ind til operation (jeg blev indlagt kl 11 formiddag og kom ind kl. 22.30!!!!) delte jeg noget af tiden stue med en ung pige som var inde for at få lavet en udskrabning. Jeg gætter på at hun fik en udskrabning pga. en ufuldstændig medicinsk abort, men er ikke helt sikker.

Den unge pige havde til at starte sin veninde med som dog gik efter et stykke tid. De to sad og hviskede og fnisede. Pisseirriterende og absolut ikke noget der gjorde ventetiden kortere.

Da hun så blev alene kunne jeg ikke undgå at høre hvad hun talte med sygeplejersken om og da kom jeg til at tænke på Søs' indlæg om Guds vilje. Jeg må sige at nu kan min tro på Guds vilje være et nanoskopisk sted (den var nu også meget lille før). Jeg tror at barnløshed og hvad der følger med er et resultat af tilfældighedernes til tider grusomme ondskab. Men det forhindrer mig ikke i at være bitter.

Her er et lille uddrag af samtalen imellem den unge pige (UP) og sygeplejersken (S):

UP er ved at få antibiotika igennem et drop og skal vente på at det løber igennem for hun må komme hjem. Hun er noget utålmodig og sidder og sukker og siger av hele tiden.

UP (henvendt til S): Hvornår må jeg komme hjem? Jeg har lige fået at vide at min søn render rundt hjemme hos hans far med bar numse fordi faren ingen bleer har. Han har heller ingen sut, så jeg er altså nødt til at tage mig af det.

S: Nååååh men han (faren) kan vel finde en klud og binde om numsen på knægten, det gjorde man da i gamle dage. Du er nødt til at vente på at det her er færdigt ellers kan du få en infektion.

UP blev ved med at gentage historien flere gange og efter lidt tid kom hendes "chauffør" som hun førte en meget "intelligent" samtale med. Jeg vil ikke gå i detaljer her.

Jeg sagde ingenting, men KOGTE indvendig. Hvad fanden sker der, ku' faren ikke bare sende en af bøvsevennerne ned i supermarkedet efter en pakke bleer? Der er fandme ingen retfærdighed til når folk der er så uinteresserede kan få en unge og der er en masse "almindeligt" begavede mennesker som ikke kan.

Guds vilje MIN BARE RØV. Hvis jeg er forkert på den og det virkelig ER Guds vilje så er han fandme den ondeste MF jeg er stødt på. Det kan simpelthen ikke passe. Det MÅ være tilfældighedernes ondskab.

Rundstyk - det var ik' Guds vanillie*


Lige en sidebemærkning: Det pisser mig også af at hendes tilfælde åbenbart var mere akut end mit for hun kom til prompte. Nå, ja smut du da bare foran i køen jeg sidder her med en stor klump i maven som kan sprænges når som helst, men det skal du ikke tage dig. Det er jo vigtigt for dig at komme hjem når faren ikke kan finde ud af at passe jeres unge. (Bitter, hvem mig.....neeeeeej). Helt ærligt en bette udskrabning ku'da for helvede vente til i morgen, men hun råbte nok højere end jeg.

*Omskrevet replik udtalt af Peter Frödin i et satireprogram (vistnok Lex og klatten, han var bla. udklædt som Hitler imens han udtalte replikken): Rundstyk- det var ik' med vanillie (undskyld det var ikke med vilje).

3 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

Som - i bedste fald - agnostiker, skal jeg nok ikke udtale mig om Guds vilje. Jeg tror nok mere på grum genitik, forpestende foruerening, manipuleret mad, ledt thalatlegetøj og sidst men ikke mindst - sort f..... uheld. Men jeg kan godt følge dig. Verden er ond, uretfærdig og ikke i orden.....

søndag, januar 15, 2006 9:33:00 PM

 
Blogger GitteK said...

*GRRRRRRRRRRRRRRRRRRR*!!!!!

Stakkels dreng med numsen bar og ingen sutter!
FOR HELVED DA OS´!!!!

mandag, januar 16, 2006 12:13:00 PM

 
Blogger soesterlystig said...

Jeg tror heller ikke på den der med Guds vilje og det pisser mig helt vildt af, når nogen stiller op med den teori. For hvorfor skulle Gud dog have travlt med at gøre mit liv surt? Nej vel! Jeg har en teori om, at folk der bruger den med Guds vilje, føler sig så højt hævet over andre mennesker, så de føler sig "specielt udvalgt".... det har jeg intet tilovers for!

mandag, januar 16, 2006 1:20:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home