Kamp.....

.....for at holde hovedet oven vande. Her er hvad der sker lige nu i mit infertile liv.

Jeg har "kvindet" mig op og sagt nej til et arrangement denne weekend som ville involvere endeløse forklaringer af min fysiske situation. Det var en polterabend med en del fysiske udfoldelser som jeg ikke ville udsætte mig selv for endnu. Så har jeg også lidt ro til at finde den mentale energi frem til bryllup i næste weekend. Plus at jeg slipper for at høre på babysnak fra alle de deltagende piger, en heller ikke uvæsentlig bonus i min situation.

Måtte i denne uge på arbejdet igen verfe en masse nysgerrige mennesker af. Hold da op som folk synes det er interessant jeg har været indlagt igen....og jaja jeg ved det godt det kan jo også bare være almindelig høflighed at vise lidt interesse. Men i min situation vil jeg faktisk foretrække at folk glemmer det så hurtigt som muligt.

Og somom det ikke skulle være nok så fik jeg for én million'te gang spørgsmålet om mit biologiske ur da ikke snart begynder at tikke. Hallooooo, hvad er det for et spørgsmål at stille til en kvinde som har været indlagt 2 gange indenfor usandsynligt kort tid pga. underlivsproblemer? (og det vidste spørgeren udmærket)
Gav vedkommende et lille verbalt svirp og så var den sag lukket. Hvis jeg selv skal sige det var jeg min situation taget i betragtning totalt cooooool.
Grrrrrrr, nogen gange skal folk altså virkelig lære at styre deres nysgerrighed. Det burde være almindelig pli ikke at spørge om en kvindes alder, vægt og biologiske ur!!!

Emma Gad hvor er du henne?