Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

onsdag, januar 18, 2006

Lige over det absolutte nulpunkt....

...er hvor jeg befinder mig nu. Min krop er langsomt ved at finde sig selv igen. Det ser ud til at antibiotikaen virker selvom jeg er plaget af dårlig mave og lettere kvalme hele tiden. Det er desværre en kedelig bivirkning af den store dosis jeg tager. Jeg tager den sidste pille lørdag så der hører det forhåbentlig op. Så kan jeg også tage mig et glas rødvin, det har jeg ikke kunnet indtil nu da en af de antibiotika jeg tager virker som antabus.

Psykisk bevæger jeg mig stadig på og nær ved knivsæggen. Jeg er stadig i en tilstand af vantro over at alt det her lort kan overgå mig. Jeg er meget glad for at jeg har fortalt det til de nærmeste så jeg kan tale med dem om det og alle er søde og forstående og har meget medlidenhed med mig. Jeg har stuen fuld af blomster som folk har sendt til mig.
Jeg vil også gerne sige tak til jer i blogland for jeres søde og medfølende kommentarer. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer. Tusind tak!

Jeg fik også aftenen før den sidste indlæggelse fortalt min bror om situationen. Han var mildest målløs over hvad jeg kunne fortælle og meget ked af det på mine vegne. Han fik hele historien på en gang så det var nok også lidt overvældende.

Jeg håber inderligt at det vender nu og at jeg får lov til at bevæge mig et godt stykke op over nulpunktet så jeg i det mindste kan være mig selv igen, med en nogenlunde normal tilværelse.

Lige nu kan jeg overhovedet ikke overskue hvornår vi skal i gang med IVF, men det kommer nok på et tidspunkt. Det er alt andet lige en streg i regningen at det nu er yderligere udskudt, men jeg er nødt til at være klar til det både fysisk og psykisk.

4 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg er virkelig ked at at du skal igennem så meget. ØV. Håber virkelig du snart er ovenpå igen.

Knus

onsdag, januar 18, 2006 11:52:00 AM

 
Blogger soesterlystig said...

Det er fandengalme også hamrende uretfærdigt Mira... Prøv nu at forkæl dig selv så meget som muligt - det fortjener du!

torsdag, januar 19, 2006 8:36:00 AM

 
Blogger Monja said...

Det har været en rigtig væmmelig omgang du har været igennem. Jeg håber det hele nu er overstået og at du når op i plus grader med foråret komme.

Knus Monja

torsdag, januar 19, 2006 11:44:00 AM

 
Blogger Signe og Jan said...

Forstår!

torsdag, januar 19, 2006 7:44:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home