Positivt overrasket...

....kan man åbenbart også blive en "risiko-for-en-zillion-dumme-spørgsmål" event (Kombineret bryllup og barnedåb jeg var til i går).

Der var INGEN der stillede dumme spørgsmål...... I-N-G-E-N.....Det er en personlig rekord, det har jeg aldrig oplevet før. Helt helt utroligt og fantastisk befriende :-) Det var lige før jeg næsten følte mig som mig selv igen....men også kun lige før!

Udebliven af dumme spørsmål hænger måske sammen med at en stor del af gæsterne var klar over at jeg var blevet opereret i underlivet da jeg var nødt til at melde fra polterabend. Eller også var det den empatiske brud/moder som er en af mine gamle veninder der har gødet jorden lidt for mig. Hvad end det var så virkede det ihvertfald.

Men helt smertefrit følelsesmæssigt var det nu ikke. Især ikke under seancen i kirken. Jeg var simpelthen ved at tude stort set hele tiden. Det plejer jeg ellers ikke (altså før jeg blev hvirvlet ind i den her barnløshedstornado). Selv uskyldige linjer fra salmerne vi sang var ved at få mig til at tude. Jeg ku' slet ikke synge med.

Og helt ærligt så er det altså hårdt når alle omkring mig får opfyldt "mit" store ønske så let som at klø sig i r.... Ikke at jeg ikke under dem det bedste for det gør jeg helt bestemt!!! Jeg ønsker ikke infertilitet for min værste fjende (ah ok...... måske en rigtig led fjende :-)). Jeg elsker mine veninder og jeg er sikker på at de vil være en god støtte i den tid der kommer nu. Jeg glæder mig stadig over at jeg har indviet de nærmeste, det gør altså tingene lidt lettere.