Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

søndag, februar 05, 2006

I tror det er løgn----part III

Er igen hjemme på aftenorlov. Skal derud igen i aften og have antibiotika. Får måske lov til at sove herhjemme. Det bad jeg selv om da de vil flytte mig fra en 2-sengs stue til en 4-sengs stue, ikke særligt sjovt når man er rigtig ked af det og har det skidt. Det startede ellers ret godt med at jeg var på en en-sengs stue.

Det har simpelthen været en horribel dag. Jeg er pisseked af det og fatter ikke hvordan alt det her kan overgå mig. Jeg er stadig meget øm i underlivet og det i sig selv er jo ret bekymrende for hvem ved hvad det betyder for fertiliteten?

Havde et mindre clash med en læge som jeg ikke vil beskrive i detaljer her. Men bottom line må være at de enten er meget stressede derude eller også er de trætte af en besværlig patient som mig. En patient som ødelægger deres statistikker for hvor godt det går deres patienter efter operation.

Lægerne derude har ved flere lejligheder antydet at det jo godt bare kan være en almindelig influenza kombineret med endo-menstruationssmerter. Men helt ærligt jeg ved sgu godt hvordan både en influenza og mine mens-smerter plejer at føles og det er ikke sådan her! Det at de behandler mig med intravenøs antibiotika må jo også betyde at de mener at det med stor sandsynlighed er en infektion i underlivet. Selvom de tilsyneladende gerne vil finde på undskyldninger for at skjule at de har fucket mit underliv up big time. Det gør mig pissegal og frustreret. Det er virkelig svært at være stærk og banke i bordet og sige noget igen.

Derudover har jeg på fornemmelsen at nogen har mærket min journal med "besværlig", for hver gang jeg stiller det mindste spørgsmål bliver de pisseirriterede og siger at jeg ikke skal tænke så meget over det. Grrrrrrrr, hvis nogen havde lyttet til mig MEGET før er der en ret god sandsynlighed for at jeg ikke havde siddet i lort til halsen lige nu.

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kære Mira

Det gør mig så ondt at høre at du skal kæmpe sådan. De kan sku ikke være den behandling bekendt. Du skal sku stille spørgsmål og de skal svare uden at du som patient skal føle dig til besvær. Møg sygehus.

God bedring

søndag, februar 05, 2006 7:18:00 PM

 
Blogger Freudika said...

Det gør mig ondt at læse, hvor meget du skal slås.

Jeg tror du har opbrugt din kvote af uheld for de næste mange år ...

søndag, februar 05, 2006 9:32:00 PM

 
Blogger Spirren said...

Kære Mira

Hvor er det synd for dig øv. Du er med i min aftenbøn.

Rigtig god bedring til dig.

Kærlige tanker fra M.S

mandag, februar 06, 2006 11:59:00 AM

 
Blogger Solsikke said...

Kære Mira

Øv øv øv, hvor kan verden være dum, besværlig og OND. Jeg håber, at du snart kan slippe ud af hospitalets klør og blive ordentlig rask.

Rigtig god bedring, søde.

Kærlig hilsen
Solsikke

mandag, februar 06, 2006 12:05:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

Altså jeg ved snart ik hvad jeg skal sige mere. Det er bare alt for meget...

onsdag, februar 08, 2006 8:01:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home