I tror det er løgn.......
......efterhånden skulle man tro at min blog indeholder løgnehistorier som jeg finder på for at gøre mig selv interessant. Men tro mig kære læsere, det er sandheden i får serveret. Det der sker lige nu er simpelthen for usandsynligt, jeg må konstant knibe mig i armen for at overbevise mig selv om at det er virkelighed og ikke et mareridt. Jeg vil bare gerne have et barn og så sker alt det her LORT.
Jeg har været til kontrol. Konklusionen er desværre at cysten jeg blev opereret for anden gang var en endometriose cyste. Så det der skal ske nu er at jeg skal være på nedregulerende hormoner i ca 12 uger med ambulant kontrol et par gange. Dvs. kunstig overgangsalder og hvad der til hører.....rigtig rigtig usjovt!!!! Og som kronen på værket skal jeg kikkertopereres igen efter de ca 12 uger for at få fjernet hvad der måtte være af endometriose rundt omkring.
Det er kraftedeme det værste PISSE-LORTE-MØG. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal udtrykke det. Der findes ikke eder og forbandelser som er kraftige nok. Jeg er gal, ked af det og opgivende. Får vi nogensinde det barn vi ønsker så højt?
Det betyder at IVF er udsat, dvs. at vi nok tidligst kommer igang efter sommerferien.
Jeg må virkelig have gjort noget meget meget slemt i et tidligere liv. Gudernes hævn er over mig!!!!
År 2006 er startet og det tegner lige nu ikke godt!!!!
Hermed en lille sangtekst af Blicher som passer til min sindsstemning og datoen idag som er kyndelmisse:
Det er hvidt herude
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård
hvidt forneden hvidt foroven
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård
Det er tyst herude
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit
Der er ingen fugl, der synger
finken kun på kvisten gynger
ser sig om og hvipper lidt
Det er koldt herude
ravne skrige, ugler tude
søge føde, søge læ
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden
skeler til det tamme kræ
Hanen sig opsvinger
på en snemand sine vinger
klaskende han sammenslår
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger
kom med dine tågevinger
kom og løs den bundne jord!

11 Comments:
Det er jeg fandme bare så ked af at høre Mira! Hvordan kan det være du skal igennem alt det? Jeg har nemlig også en cyste, som ligner endo... men den ignorerer lægerne bare!
torsdag, februar 02, 2006 11:47:00 AM
Det ser desværre ud til at den form for endo jeg har resulterer i nogen utroligt store cyster (den de fjernede sidste gang var 10 cm i diameter!!!!). Derfor forsøges der at få kontrol over situationen på denne her måde. Lægerne der hvor jeg bliver fertilitetsbehandlet er også af den opfattelse at det er bedst at fjernet endo'en så meget som muligt inden IVF opstartes, da de mener den kan influere negativt på resultatet. Især når det sidder på æggestokken.
torsdag, februar 02, 2006 12:09:00 PM
Og ved den sidste operation kunne de ikke fjerne hele cysten uden at beskadige æggestokken for meget. Ved nedreguleringen "skrumpes" æggestokken og det skulle gøre det lettere at fjerne endocyster uden at beskadige æggestokken alt for meget.
Derudover er jeg begge gange blevet opereret akutte situationer og derfor er jeg ikke blevet prepararet i form af tarmudtøming osv og der var masser af blod/inflammation i bughulen. Det gør at oversigten er dårligere og man derfor kun kan tage sig af det der er mest presserende
torsdag, februar 02, 2006 12:15:00 PM
Øv Mira hvor uretfærdigt, har du en emailadresse?
M
torsdag, februar 02, 2006 12:18:00 PM
Min e-mail adresse er mirablog@hotmail.com
torsdag, februar 02, 2006 12:57:00 PM
Ja, det burde være løgn, Mira! Er virkeligt ked af det på dine vegne...
Lisa
torsdag, februar 02, 2006 12:57:00 PM
For fanden det stinker, pige... Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget - du er sgu' en stærk cigar... Først kom de syv magre år, så kom de syv fede! Vi har mange fede år foran os...
tanker
torsdag, februar 02, 2006 4:29:00 PM
Sådan noget P** Mira - det er jeg s** ked af at høre. ØV hvor er det surt at der skal blive ved med at komme ting i vejen for ønskebarnet.
TRØSTEKRAM TIL DIG
torsdag, februar 02, 2006 7:14:00 PM
Det er så urimeligt som noget kan være ... masser af trøstekram i din retning Mira.
torsdag, februar 02, 2006 11:01:00 PM
Lortepis!
Hold op hvor er det træls!!! ÆV
Mange mange knus til dig!
fredag, februar 03, 2006 2:14:00 PM
Hold da op hvor er det uretfærdigt! trøsteknus herfra
lørdag, februar 04, 2006 2:37:00 PM
Send en kommentar
<< Home