Jeg er stadig ok

Nå, men der har ikke været nogen dramatiske hændelser endnu. Jeg har haft lidt lette mens lignende smerter og ret kraftig blødning igen, så hvis der har været et eller andet i livmoderen så er jeg næsten sikker på at det er strøget nu.
Håber, håber, håber at hCG'en er faldet lidt i morgen, så vi snart kan se en ende på det her mareridt.

Samtidig med al den dramatik har vi haft besøg af den gravide veninde og hendes mand. Vi indviede dem i situationen. Det synes jeg næsten jeg var nødt for i går aftes var jeg mildest talt ikke i solstrålehumør. De var meget søde og forstående og selvfølgelig bekymrede på mine vegne. Så et eller andet sted var det faktisk rart at fortælle det til nogen.

I dag var vi så til barnedåben og det gik også ok, bortset fra de obligatoriske dumme kommentarer til det eneste vennepar i kredsen (os) som endnu ikke har fået børn. Der er sgu altid nogen der lige skal pirke lidt i det åbne sår. Pisseirriterende, men de kan selvfølgelig ikke vide at det er så ømt et punkt. Nogen gange kan man bare undre sig over at folk ikke har mere pli og da slet ikke med de relativt mange historier der efterhånden er i medierne om infertilitet og deslige.