Beslutning - nu med endnu et drama!
Jeg vil starte med at sige tusind tak til alle jer der har givet jeres input til mit dilemma. Det betyder meget og det er rart at høre andres mening om en svær situation.
Jeg har taget den beslutning at jeg bider tænderne sammen og prøver at klare det på bedste beskub. Som sagt er der de geografiske/praktiske grunde som jeg ikke vil gå i detaljer med her da det vil kunne afsløre min identitet hvis nogen jeg kender læser med her. Og det er de grunde der gør at jeg har besluttet at det er ok at den gravide veninde + mand kommer dagen før barnedåben. Jeg har undersøgt hvilke muligheder de ville have med offentlig transport osv. og det er praktisk taget umuligt hvis de ikke overnatter hos os. Og der er ikke andre veninder her i området som kunne "tage over".
Derudover har veninden selv været i en svær situation for år tilbage som jeg heller ikke vil gå i detaljer med, og da tog hun alligevel imod os med åben arme. Så på den måde synes jeg også at jeg skylder hende at være lidt storsindet.
Jeg overvejer lige nu om vi skal sætte dem ind i situationen når de kommer. Måske er det ved at være på tide at jeg indvier mine nærmeste veninder i min situation på infertilitetsfronten. Det kunne måske være rart at nogen i "det virkelige liv" ved noget så jeg kan tale med dem om det. Jeg tror min gravide veninde vil kunne forstå det og jeg tror ikke hun ville være fordømmende eller noget i den retning. Det kunne måske også afværge at det hele går op i baby- og graviditets-snak.
Nu til noget helt andet. Jeg har hertil morgen taget endnu en graviditetstest og den er stadig ligeså positiv som den hele tiden har været, hvilket bekymrer mig lidt. Den burde da gå i 0 ret hurtigt ikke? Jeg håber dælme ikke det bliver nødvendigt med en udskrabning eller noget i den retning. Jeg er stort set holdt op med at bløde igen bortset fra lidt pletten. Derfor har jeg ringet til min praktiserende læge og ENDELIG har han indvilget i at tage en blodprøve og lave en GU. Det er vel heller ikke mere end rimeligt at serum-hCG'en bliver monitoreret indtil den er nul og at jeg bliver checket for at det hele er "skyllet ud" og sådan? Så der skal jeg ned i dag.
Der kommer nok ikke nogen update før onsdag, da jeg igen skal ud at rejse. Det er sgudda også utroligt at alle mine rejser ligger ligenu. Det er skideupraktisk når man hele tiden skal ringe til lægen og alt det der.
Update: Så kom der lige en update alligevel......Jeg var hos lægen og fik lavet en GU, men ingen blodprøve. Blodprøven nåede vi ikke da han ved GU fandt en "masse" i højre side. Han mente det måske kunne være en graviditet udenfor livmoderen og ville derfor sende mig ud på Akut Gyn. afd. på det nærmeste sygehus med det samme for at blive checket inden jeg skulle ud at rejse. Som sagt så gjort. Jeg blev sendt afsted i en taxa og kom efter lidt ventetid ind til en læge på sygehuset. Her fik jeg endnu en GU og en skanning. efter GU'en sagde denne læge at han også kunne mærke noget i højre side, men at det var alt for stort til at være en graviditet, når det ikke var længere siden at jeg blev insemineret (for 3 uger siden). Han skannede mig efterfølgende og kunne se at det højst sandsynligt var det gule legeme og at jeg nok havde været en lille smule overstimuleret da mine æggestokke var ret store pga. mange follikler/gule legemer. Det passer også med at jeg havde en meget stor follikel i højre side lige for inseminationen. Derudover kunne han se rester af en graviditet i livmoderen og sagde at jeg nok skulle forvente at det ville begynde at bløde lidt igen. Han mente at han med 99% sandsynlighed kunne sige at det ikke kunne være en graviditet udenfor livmoderen. Så han ville ikke have nogen betænkninger ved at sende mig ud at rejse..................Pyyyyyyyyyh, så en lettet Mira sætter sig om nogen få timer på en flyver ud i verden og kommer hjem onsdag. Hold da kæft det fik sgu godt nok lige adrenalinet op at køre!!!!! Jesus fucking christ, er der drama i mit liv lige for tiden eller hvad?
På fredag skal jeg se den samme læge på sygehuset, da jeg skal til forundersøgelse/udredning for endometriose, så der bliver jeg nok checket en gang til.

10 Comments:
Kære Mira
Jeg er ikke i din situation, men jeg har en veninde, der har været igennem en lang kamp, inden det lykkedes at få ønskebarnet ved reagensglasmetoden.
Min veninde har lige fra start af åbent fortalt os andre om sine behandlinger og deres kamp. Jeg har været meget glad for hendes åbenhed og tillid til os. Hele venindekredsen har støttet og bakket op om hende, og jeg har aldrig mødt nogle der kom med nedsættende bemærkninger hverken til hende eller om hende.
Vi var lykkelige på hendes vegne da det endelig lykkedes, og i går blev hendes dejlige lille dreng døbt:-) Barnedåb er altid glade begivheder, men jeg synes festen i går havde en ekstra dimension af glæde, netop fordi vi alle vidste hvad der var gået forud.
Jeg håber at du vælger at fortælle din gode veninde om din situation. Både fordi det kan være en lettelse for dig, men især for at undgå misforståelser - ellers kan hun jo få den tanke, at du ikke bryder dig om hende. Små misforståelser kan hurtigt vokse sig store, og en dag bliver de uoprettelige!
Bare nogle tanker fra mig
Mvh. PS
mandag, november 14, 2005 10:08:00 AM
Kære Mira
Det første lange tid bla. da vi var gennem den 6 måneders lange udredning, havde jeg brug for at fortælle om vores situation til alle.
Det havde manden heldigvis ikke, og derfor delte vi det ikke med andre.
Hvis ikke han havde haft det sådan, havde jeg vist også fortalt det til kassedamen i netto:-)
Da vi så kom igang med første forsøg, vendte det for mig.
Jeg havde slet ikke brug for at dele det med nogen.
Vi skulle på sommerferie med et nært vennepar, og dem valgte vi at dele det med i første omgang af praktiske grunde.
Deres reaktion var overvældende, de blev så glad på vores vegne og råbte juhu, fordi der var kommet skub i tingene.
Idag er jeg glad for at kun meget få ved det, men også at vi har det vennerpar at tale med det om.
De forstår os, og de gør så meget for os også i den sammenhæng.
Jeg er ret overbevist om, at Jeres vennepar også vil reagere positivt og prøve at forstå Jeres situation.
Held og lykke med dit valg.
Knus og kærlige tanker M
mandag, november 14, 2005 5:14:00 PM
Kære Mira...
For bare et år siden vidste jeg absolut intet om infertilitet. Ikke udover at det for nogle var svært at få børn og så kunne de få hjælp at sygehuset, eller adoptere hvis hjælpen ikke var til nogen nytte. Siden er jeg blevet klogere, jeg kan læse på diverse blogs at det er en kæmpebelastning at være barnløs i behandling. Jeg bliver ofte berørt, både når det går godt og skidt med hormoner, ægoplægning, osv.
så det vil sige at jeg som komplet udenforstående er blevet klar over for forfærdeligt det er at være ufrivilligt barnløs og et cirkus uden lige at være i behandling. jeg har ofte haft lyst til at agere rugemor eller give min fertilitet væk, hvis jeg kunne. Jeg føler med andre ord med dig og andre infertile.
Nå, det så er sagt så synes jeg også at jeg vil fortælle at jeg af og til har tænkt at nu kammer det da vist over. Ikke her hos dig, men hos et par andre blogs, der også tilhører infertile. Jeg har tænkt at par gange at det blev for meget når jeg nærmest oplevede infertile bebrejde fertile for den infertiles situation og tale fuldstændigt urimeligt om andre gravide eller mødre. Jeg er klar over at hormoner spiller et puds her , men jeg har en del gange haft lyst til at sige at verden jo stadig drejer rundt og at ligeså lidt som den infertile kan gøre for at hun/han er infertil lige så lidt kan den fertile. Alle mennesker har problemer, tro mig, det har de. Intet er som det ser ud på overfladen.
Det jeg egentligt bare vil sige er at jeg synes du klarer den her pressede situation godt og især set i lyset af at der lige et kort øjeblik var håb. Det er der endnu og jeg krydser alt hvad jeg kan.
Derudover tror jeg det vil være en kæmpe fordel for dig at fortælle din veninde åbent og ærligt om jeres situation, det tror jeg du vinder rigtigt meget ved, følelsesmæssigt.
Mange tanker fra Lene :-)
mandag, november 14, 2005 6:32:00 PM
Pu ha Mira blev helt forskrækket. Håber alt ser ok ud på fredag. Men mener nu stadig de skal følge HCG til 0 med blodprøver.
Det med at indvie veninder kan jeg kun anbefale. Det er altså rart at de ved hvorfor man ind imellem ikke er sig selv.
Knus
mandag, november 14, 2005 6:42:00 PM
Undskyld, men nu bliver jeg altså en kende provokeret... Og det er virkelig ikke for at starte en debat på din blog Mira.. så sorry! :-)
Lene - det er muligt, at det til tider kammer over for nogle af os og at verden stadig drejer rundt. Det kan jeg bare ikke bruge til så meget, når min verden kammer over så kammer den over - og selv om verden stadig drejer rundt for andre er det ikke sikkert den gør det for mig! Det her er MIN verden, hvor jeg flipper ud, når jeg har brug for det - det er jo ikke ensbetydende med, at jeg flipper ud i den virkelige verden. Jeg bruger - ligesom du - min blog som et afløb for de tanker, som er svære at dele med andre.
Jeg er glad for, at du har forståelse for vores situation, men det har du jo bare alligevel ikke 100% og det er der heller ingen der forlanger. Men (og jeg ved den ikke er direkte rettet mod mig - eller også er den - ligemeget:-)) jeg må indrømme, at det gør sgu ondt på mig (kald mig bare nærtagende) når du siger, at "nogle" kammer over. Det er svært at gøre andet i perioder - det ved alle der har gået i infertile sko. Jeg håber, at du tager dette som svar på tiltale - for det er det eneste det er. Jeg ved godt, at jeg ikke er den, der har det værst i hele verden - men i perioder er det sådan det føles - efter tre mislykkede ivf forsøg og en ufrivillig abort har jeg sgu brug for et sted at kamme over uden at blive dømt på det!
mandag, november 14, 2005 8:39:00 PM
ok - det blev vidst lidt rodet, men skal tilbage til Robinson:-)
mandag, november 14, 2005 8:40:00 PM
Det er da fuldstændigt ok Søs, jeg beskrev bare hvordan jeg ser verden. Som jeg skrev, så synes jeg grundlæggende at de blogs jeg læser med hos, af infertiles er skrevet af super stærke kvinder, der alle har en beundringsværdig evne til at samle sig selv sammen. Jeg har aldrig sagt noget negativt til noget af det jeg har læst fordi jeg godt er klar over at presset er stort. Desuden er jeg nok en af dem der mener at de negative kommentarer er ligegyldige, det er er støtte og opbakning de fleste af os har brug. sådan er det her og sådan er det i virkeligheden.
Min pointe var egentligt bare at den infertiles situation kan være MEGET svær at sætte sig ind i, hvis man ikke aner noget om det. Og for veninder kan det måske betyde nogle misforståelser.
Herunder så håber jeg virkeligt også at de veninder man måtte vælge at indvie tager imod med åbne arme og alverdens forståelse.
tirsdag, november 15, 2005 10:22:00 AM
Hej igen Lene, (jeg lover jeg stopper med at spamme din blog efter denne her Mira:-))!
Jeg opfattede ikke din kommentar som en decideret negativ kommentar - den gik bare lige i min mave, fordi det er den slags kommentarer jeg, som barnløs ofte møder "verden drejer satdig rundt" og "nu kammer du vidst over" - så jeg måtte bare lige svare. Jeg har det fint med at du og andre udtrykker jeres mening også selvom den er negativ eller uforstående. Det giver mig mulighed for at forklare, hvordan det står til i min (vores) verden....:-)
tirsdag, november 15, 2005 11:26:00 AM
Åh nej!
sikke en tur at skulle igennem...
Skal vi lave en demonstration sammen???
"Nedlæg rutchebanerne NU!!!"
tanker og knus til dig!
P.S ny blog til GItten
onsdag, november 16, 2005 3:01:00 PM
Hej Mira
Det bliver aldrig så godt og gennemstruktureret, så man skriver som en kommentar på en andens blog. Derfor har jeg skrevet hele smøren hos mig selv. Jeg nåede bare aldrig at skrive her hos dig, da jeg blev overvundet af en pludselig træthed...
Jeg håber at du får en god dag med din veninde. Hvem ved, måske bliver du overrasket. Hvis ikke, så ved du hvor du kan afreagere bagefter. Jeg håber at du beslutter at indvie inderkredsen i jeres situation. Det vil alt andet lige gøre det en del lettere for dig.
Kærlige knus
torsdag, november 17, 2005 2:51:00 PM
Send en kommentar
<< Home