Dilemma nr. 117
Grrrrlllls I need your input once again. Mira er stødt på endnu et dilemma........Here goes.....
Næste weekend skal jeg til barnedåb hos en af mine hyperfertile veninder, her kommer der også 2 andre hyperfertile veninder hvor den ene er gravid og den anden lige har fået barn.
Imens jeg har været væk på arbejdsrejser har min mand talt med den gravide veninde i telefon. Hun vil gerne komme dagen før barnedåben sammen med manden til aftensmad og overnatte og min mand har halvvejs sagt ja til det. Det er af "praktisk/geografiske" grunde at de gerne vil overnatte her og køre med os derhen, bl.a. da de ikke har nogen bil.
Af indlysende grunde synes jeg ikke lige det er så mega fucking sjovt at skulle tilbringe aftenen før barnedåben med den gravide veninde. Jeg synes ligesom jeg har nok at gøre med at skulle mobilisere kræfter til barnedåben dagen efter som er højrisiko zone for all-time dumme spørgsmål til infertile + hvad der ellers hører til når man som infertil skal ud i en sådan situation, if you know what I mean?
På den anden side synes jeg ikke rigtigt jeg kan "tillade" mig at sige nej, da der jo er de såkaldte "geografiske/praktiske" grunde som jeg ikke vil gå i detaljer med her. Derudover er det en gammel kær veninde som jeg ikke har lyst til at såre uanset hvor gravid hun er :-/Derudover er jeg vel bare den værste veninde nogensinde når jeg er så smålig at jeg ikke kan "se igennem" det faktum at hun er gravid og jeg ikke er.
Hvad hulen gør jeg?
Skal jeg finde på en lille hvid løgn og sige at det ikke kan lade sig gøre og så leve med den sorte samvittighed bagefter?
eller
Skal jeg bide tænderne sammen og være en god infertil veninde og gøre "det rigtige"?
posted by Mira at 9:00 PM
9 Comments:
Personligt ville jeg nok bide tænderne sammen de 2 dage.
Netop pga problemet med afstand mv.
Knus
fredag, november 11, 2005 11:50:00 PM
Mira husk nu "det rigtige" i denne sammenhæng, er at gøre det, du har brug for.
Det er kun dig (og din mand), der kan passe på dig selv.
Hvad ville du vælge, hvis du frit kunne vælge ud i den blå luft?
lørdag, november 12, 2005 11:15:00 AM
Eller måske spille med åbne kort og fortælle, hvad du har været igennem?
lørdag, november 12, 2005 11:32:00 AM
Det kommer sgu meget an på, hvor skidt du har det med udsigten til at tilbringe aftenen sammen med en gravid mave. Hvis det føles helt uoverskueligt, så synes jeg du skal være ærlig og sige, at du er lidt presset af din egen situation, at det ikke har noget med hende at gøre, men at du ikke har overskuddet. Jeg kan jo ikke nærke, hvordan du har det, men jeg "plejer" at fortælle mig selv, at jeg er stærk og at vore to situationer ikke har noget med hinanden at gøre. Så klarer jeg den uden at blive alt for smadret. Men jeg er heller ikke slemt plaget at graviditets-fobi, selvom jeg ikke synes det er udpræget sjovt, at blive mindet om, hvor ugravid jeg selv er.
lørdag, november 12, 2005 5:01:00 PM
Jeg har lige sagt til en veninde, at jeg ikke kan se hende foreløbigt af de samme grunde, som du nævner. Jeg forklarede hende, hvordan mine følelser er fuldstændig fucked i øjeblikket og at det ikke har noget med hende at gøre - men at jeg må prioritere at passe på mig selv. Hun var meget forstående og der er absolut ingen hard feelings mellem os... Så det kan lade sig gøre at sige fra og beskytte sig selv uden at folk bliver såret...
lørdag, november 12, 2005 7:38:00 PM
Du må tone rent flag overfor din veninde og forklare at selve barnedåben er mere end nok. Der må være andre veninder hun kan overnatte hos -?
lørdag, november 12, 2005 8:33:00 PM
Du skal bide tænderne sammen, synes jeg. Også af rent egoistiske årsager - når du bliver gravid, så vil du gerne have, at der er nogen af de gamle, kære veninder tilbage at trække på. Det er altså ikke sikkert, at de er der, hvis de har følt sig svigtet af dig, da de selv var gravide. Der er faktisk næsten ikke noget så nærtagende som en gravid, hormonplaget kvinde (det skulle da lige være en kvinde på nedregulering!). Jeg har oplevet hvordan en eks-barnløs pige i omgangskredsen er blevet lagt på is af sine gamle veninder, fordi hun ikke magtede at se dem, da de var gravide eller at se deres nyfødte babyer. De blev pisse sårede, og da hun så blev gravid og fødte, kunne de simpelthen ikke mønstre den store begejstring...
søndag, november 13, 2005 11:17:00 AM
Til den anonyme: Det lyder som om der har været rigtig dårlig kommunikation mellem din eks-barnløse veninde og veninderne. Det behøver slet ikke ende sådan hvis bare man har respekt for hinandens følelser og får talt fornuftigt om tingene.
Mira, jeg synes stadig at det er bedst at tone rent flag, men pas på at du ikke isolerer dig
søndag, november 13, 2005 2:42:00 PM
Det kan godt være, at der ikke er noget så nærtagende som en kvinde der er gravid... men det er faktisk præcist lige så sårbart at være ufrivilligt barnløs. Hvis man lægger sine veninder på is fordi de har det svært i en periode og melder klart ud om deres sårbarhed... Ja, så vil jeg ikke mene de er rigtige veninder. Mine veninder har stor forståelse for min situation og med kærlig og klar kommunikation er det lykkedes os at varetage alles følelser. Der er ingen tvivl i mit sind om, at mine veninder alle vil være jublende lykkelige på mine vegne, hvis jeg skulle være så heldig at komme i lykkelige omstændigheder.
Vi oplever alle at stå i sårbare situationer, hvor der er noget vi ikke magter. Hvis man ikke kan regne med sine nærmestes forståelse, hvem pokker kan man så regne med. Respekt for hinandens følelser kan man kommer rigtig langt med, mener jeg:-)
søndag, november 13, 2005 3:34:00 PM
Send en kommentar
<< Home