Egentlig går det ok....

Jeg har det bedre og bedre psykisk, selvom der stadig er endnu en sort sky der truer i horisonten i form af endnu en operation. Jeg prøver at glæde mig over de ting vi kan gøre fordi vi ingen børn har.

Jeg forsøger at nyde weekenderne med fred og ro. Tid til at læse avisen og sidde i havestuen og se ud på sneen og fuglene.

Jeg forsøger at nyde at det går godt på mit arbejde på trods af at jeg jo har været fraværende en del. At nyde at jeg kan blive længe og sige ja til flere ting end hvis jeg hvade børn.

Jeg forsøger at nyde at vi kan tage til koncerter osv når det passer os. At jeg kan shoppe og bruge penge når jeg vil (Dog med tanke på opsparingen til hvis nu....det ikke lykkes med de tre offentlige forsøg).

Det går helt godt, men ind imellem er den der alligevel......smerten......den slipper jeg nok aldrig af med. Det er stadig værst når jeg bliver mindet om min egen uduelighed som kvinde i form af andres graviditeter og børn.