Syn ind i fremtiden

Jeg har lige siddet og set Søren Ryges julegave på DR1. Han besøger en gammel dame som pynter sit hus til jul med 1000 engle og nisser. Et hyggeligt og sødt program. Den sædvanlige af Søren Ryges historier med "anderledes" mennesker af den lidt ældre generation. Pludselig var der noget der slog mig.

Damen han besøgte i dag havde ingen børn og mon ikke det er sådan for de fleste af de andre "særlige" mennesker han har besøgt og lavet programmer om, f. eks. Anders og Julius?

Selvom det overhovedet ikke er pointen med programmerne, så ligger der alligevel under overfladen et budskab som måske er med til at skabe stereotypen om den "underlige barnløse".

Så måske en dag når jeg bliver gammel kommer der en Søren Ryge efterkommer og vil lave et program om mig og mine 1000 katte, påskekyllinger eller hvad ved jeg? Aaaaaaaaaargh.

God help me - jeg håber ikke det bliver sådan. Jeg vil bare så gerne være normal og have nogen børn til min egen lille kernefamilie, er det for meget forlangt?

PS. Jeg vil gerne sige tak til Familien Maach for at give et godt modstykke til denne stereotyp med et nydeligt program om "moderne" barnløse. Jeg tror det hjælper mange til at forstå vores situation. Det var virkelig modigt af jer at stå frem. Gid jeg var så modig.