Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

onsdag, december 07, 2005

Tristesse og december-laparoskopi blues

Fysisk er jeg ved at være næsten helt normal igen bortset fra sårene på maven. Stingene er væk, så jeg mærker kun til det hvis jeg strækker mig lidt for langt.

Psykisk fylder det stadig en hel del. Jeg synes i bund og grund at verden er døduretfærdig og jeg fatter ikke hvordan man kan være så forbandet uheldig som mig. På den klinik jeg bliver behandlet på opstår der ved 1 ud af 400 IUI'er en graviditet udenfor livmoderen....talk about beating the odds...... Hvorfor kan jeg ikke slå oddsene i en positiv retning?

Jeg har fortalt endnu en gammel veninde om situationen. Hun lyttede til mig og kom ikke med dumme kommentarer og forslag. Men på en eller anden måde synes jeg ikke det virkede som om hun var særligt engageret eller oprigtig i sin medfølelse..... Måske er det bare svært for almindelige (læs, superfertile) folk at forstå..... På den anden side kan jeg jo også godt forstå at folk føler med mig, men de føler ikke det samme som mig.....Derfor vil jeg vel altid føle mig alene med det, der er ingen normale mennesker som 100% kan "være med"?

Jeg mangler stadig at fortælle det til en af mine rigtig gode veninder, men efter oplevelsen beskrevet ovenfor er jeg lidt tilbageholdende. Men det er selvfølgelig ikke til at vide hvordan hun vil reagere. Jeg er nok nødt til at tage mig sammen snart.....

Derudover er jeg begyndt at spekulere lidt på nytårsaften. Den plejer vi at tilbringe i gode venners selskab, men eftersom de allesammen lige har fået en baby, såeeh ved jeg ikke rigtig hvad der sker. Det er ikke fordi jeg har lyst til den store vilde drukfest....og så alligevel har jeg heller ikke lyst til at sidde blandt fortravlede nybagte forældre og deres børn.....Men det bliver nok heller ikke noget problem for vi har ikke fået nogen invitationer endnu....plejer altid at have fået mindst 2 invitationer by now.......Palle alene i verden....

Hvor er jeg bare ynkelig !!!

Undskyld folkens, jeg var bare nødt til at få det ud....

Nå, men løsningen bliver måske at manden og jeg tager til "de varme lande" imellem jul og nytår. Vi skal lige have talt knapper....

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Mira, jeg tror simpelthen ikke at vi kan forvente at almindeligt fertile mennesker kan forstå - sådan rent følelsesmæssigt. Din veninde har gjort sit bedste og har i det mindste ikke såret dig. Hvis man ikke selv forklarer at ens verden er knust i 1000 stykker, er det måske ikke åbentlyst for dem.

Så jeg synes ikke at du skal holde dig tilbage overfor din gode veninde - måske du bliver positivt overrasket. Jeg har i hvert fald mødt støtte og forståelse fra steder jeg ikke havde regnet med.

Om nytårsaften - hvis knapperne nu ikke rækker til de varme lande, kunne I jo også bare lave en totalt romantisk aften i tosomhed.

onsdag, december 07, 2005 10:36:00 AM

 
Blogger Spirren said...

Måske sagde hun ikke så meget tilbage, fordi hun ikke ved, hvad hun skal sige- Du kan jo spørger hende, hvis tankerne om hendes tilbagemelding bliver ved med at jage dig!

Knus M

onsdag, december 07, 2005 3:22:00 PM

 
Blogger Amocca said...

nej "almindelige" mennesker vil aldrig forstå det 100% og det bliver vi nødt til at acceptere - andet kan vi simpelthen ikke gøre...

Vi må tage det fra veninder, mødre, søstre osv. som vi kan bruge og så ellers bruge vores BIB-medsøstre til de ting der bare skal ud men som ingen andre vil forstå...

Det er ihvertfald den måde den virker for mig...

Kram til dig - det er helt ok at være ynkelig ind imellem ;)

onsdag, december 07, 2005 3:54:00 PM

 
Blogger Unknown said...

De varme lande kan hjælpe på mange ting - håber i finder knapper nok, eller at julemanden kigger forbi med lidt hjælp til jer.
Tænker på dig.
PUK

lørdag, december 10, 2005 12:00:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

Lyder sgu godt med en tur til palmerne. Det lyder også som om du trænger til det. Vi overvejer faktisk det samme - bare til januar. Hvis vi nogen sinde har trængt til ferie, så er det nu. Infertility blues - vi kender alle følelsen.

søndag, december 11, 2005 9:22:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home