Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, juni 11, 2007

NF skanning

NF skanningen gik i princippet fint.

Den ene fik målt CRL til 7.1 cm (tvilling A1 som ligger til venstre og længst nede mod livmoderhalsen) og den anden 6.4 cm (tvilling B2 som ligger til højre og længst oppe i livmoderen). Jeg tror dog den sidste blev målt lidt for kort da det så ud til at den lå mere sammenbøjet end den anden lige i målingsøjeblikket. Det skulle svare til at jeg er 13+1 i dag (beregnet ud fra den største). Hoveddiametrene var imellem omkring 2.1-2.3 cm tror jeg nok.

Begge var meget livlige og spjættede og hoppede rundt og vi så mavesække og blærer hvilket tyder på at synkerefleks (vistnok) fungerer som det skal. Livmoderhalsen blev også målt og den var fint lang og lukket som den skal være. Blødningen kan måske stamme fra den nederste moderkage som sidder tæt på livmoderhalsen. Iflg. jordemoderen vil den efter al sandsynlighed flytte sig op i takt med at livmoderen vokser.

Nakkefolderne blev målt til 2.1 og 2.2 mm hvilket jeg synes lyder lidt højt.....Risikoen for den ene var 1:947 ......men jeg fik kun det ene tal (jeg tror det andet måske var ca. 1:3000). Skanningsjordemoderen var ikke så meget for at fortælle det fordi hun ikke kunne lide at folk sammenligner tal......hvad vi jo også gør.... Jeg var lidt for rundt på gulvet til at spørge mere, dels pga. at blødningen stadig er der og dels fordi jeg synes tallet ikke var helt så lavt som jeg havde håbet. Vi så dog et fint næseben på dem begge som yderligere skulle indikere at risikoen for kromosomfejl er lav.

Så alt i alt er humøret ikke helt så højt som jeg havde håbet på efter denne skanning. Dels pga blødningen og dels pga. at jeg synes tallene ikke er helt så gode som jeg havde håbet. Jeg havde virkelig håbet at jeg efter denne milepæl kunne begynde at tro mere på at alting er ok nu, men helt ærligt sådan har jeg det ikke lige nu. Og jeg har ikke lyst til at fortælle det på arbejdet endnu, jeg følger mig simpelthen for sårbar og lidt ked af det......Håber snart jeg er klar til det for det er ved at være lidt svært at skjule det. Måske er jeg bare overpylret, hormonel og utaknemlig....jeg ved det ikke rigtigt

Måske ændrer det sig snart.....det håber jeg!!!!

6 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kære Mira

Jeg kan godt forstå det stadig er svært at overgive dig helt til glæden. Det er da også satans at du skal bløde. Jeg synes nu ikke dine tal lyder så dårlige. En promille og en trediedel promille risiko - det er ikke særligt meget! Nu kan jeg ikke huske hvor gammel du er, men husk at alderen også spiller ind på risikotallet. Ud fra min alder alene vurderede de risikoen til ca. 1:400!! Så hvis du bare er nogenlunde ligeså gammel som mig (33), så må man da sige at scanningen trækker i den anden retning.
Og så flot store som de er! Jeg er helt misundelig!
Jeg ville ønske jeg kunne skrive noget, som kunne gør dig gladere og mere sikker på det. Jeg håber det snart kommer lige så stille.
Jeg tror det kommer til at gå fint og at du får to raske børn til vinter. Og blodet skal bare holde sig væk nu! Ikke flere chok til dig.

Stort kram

mandag, juni 11, 2007 6:55:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Tillykke med scaninngen Mira:-)
Jeg tror ikke du har noget at være bange for - det er jo nogle ordentlige krabater du bærer rundt på og det plejer at være et rigtig godt tegn, når der er tale om tvillinger. Og så har jeg kun ét ord til dig: HORMONER!!! Du har rigtig mange af dem i kroppen, når du er gravid og endnu flere når du venter tvillinger. Du kan derfor ikke rigtig regne med dig selv det næste halve års tid:-) Så sent som i morges havde jeg en lille tudetur over, at det var varmt og at jeg ikke må støvsuge og jeg føler mig som en stor doven flodhest... og..og..og.. Nu en times tid efter er jeg rigtig glad - for solen skinner jo og jeg har fået taget opvasken og hvorfor skulle jeg dog ikke være lykkelig med to dejlige unger på vej og..og..og..
Så søde Mira - alt er fint... Jeg tror jeg kom over min angst for abort ca i uge 15-26 stykker... Nu er jeg bange for at føde for tidligt. Det er vidst bare en rutsjebanetur at være gravid.
Kram fra Søs

tirsdag, juni 12, 2007 8:03:00 AM

 
Blogger Solsikke said...

Kære Mira

Jeg vil give de andre ret. Scanningen gik fint. Dine basser er store og flotte og nakkefolden er også flot. Bare fordi der er enkelte der får nogle helt vilde risikovurderinger på 1:12000 og lignende er 1:1000 absolut ikke dårligt.

Du er akademiker så jeg vil ikke belære dig om sandsynlighedsregning, blot minde dig om at du har 99,9 procent chance for at dine børn er helt sunde og raske. (Faktisk er chancerne endnu større fordi du har set næseben.)

I øvrigt fik jeg at vide at vand i blæren er tegn på at nyrerne virker som de skal.

Men tag en snak med din jordemoder om dine bekyringer - eller måske din læge hvis du er glad for ham/hende. Jeg kan forsikre dig om at det er helt normalt. Jeg bekymrede mig om alt mellem himmel og jord. Var faktisk helt til det sidste bange for om Junior skulle lide af medfødte sygdomme - ja selv efter han er født har jeg tænkt på om han nu pludselig kan stoppe med at trække vejret... Fra det øjeblik vi beslutter os for at få børn har vi faktisk ikke fred fra bekymringer - men til gengæld får man en ekstra, fantastisk dimension på sit liv.

Nå, det blev en længere smøre. Ville bare berolige dig, og samtidig fortælle dig at du er helt normal. Håber at du kommer gennem de varme dage - jeg led i hvert fald meget sidste år, puha.

Stort knus,
Solsikke

tirsdag, juni 12, 2007 2:06:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Åh, Mira. Hvorfor skal det også være så svært at være glad? Det værste er at du har en forventning om at være det. Øv for pokker! Stort kram herfra.

Jeg skal ikke vade meget mere rundt i risikoberegningerne, blot stemme i om at risikoen er meget lavere når der er set næseben, så jeg tror godt at du kan føle dig sikker på den konto.

Noget helt andet er, at jeg også havde "the blues" da jeg var gravid og det gav bagslag da jeg først havde født. Jeg kom faktisk først rigtigt ovenpå da Daniel var ca 6 måneder. Jeg ville ønske at jeg havde gjort noget ved det under graviteten, snakket mere med en jordmoder evt hyret en privat, haft nogen timer med en psykolog en coach eller hvad der nu kan hjælpe. Hvis det er et chok at man ikke bliver lykkelig af at være gravid, så er det omend større når man får barnet i hænderne. Og så er der hverken tid eller kræfter til at gøre noget ved det.

tirsdag, juni 12, 2007 9:09:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

Jeg synes det lyder som en fiin skanning. Tilykke!! Prøv at glæde dig, selvom det kan være svært. Jeg forstår så godt, at du bekymrer dig fortsat, det ville jeg nok også gøre. På den anden side må jeg sige, at jeg nok ville give nærmest hvad som helst for at stå med en melding om, at jeg med 99,9 sandsynlighed står med to raske børn i favnen inden længe. Prøver ikke at give dig dårlig samvittighed, du har til fulde fortjent den lykke, men måske bare et indspark om, at det faktisk ser rigtig rigtig rigtig godt ud for dig Mira.

onsdag, juni 13, 2007 12:05:00 PM

 
Blogger Frøkenhat said...

De andre har jo sagt det hele. Vil nøjes med at ønske for dig, at du snart får lov at give dig hen og tro på det...

onsdag, juni 13, 2007 8:41:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home