Jeg er her endnu...
...jeg har bare holdt ferie. I sidste uge var vi i sommerhus og i denne uge er vi bare hjemme. Vi har rigtig nydt det selvom vejret ikke har været supergodt.
Jeg talte for ca et par uger siden med firmaet hvor jeg har søgt job og det lyder til at jeg stadig er i gamet!!!! Meget mærkeligt, jeg havde ellers forventet at få beskeden om at de var ved at ansætte en anden. De siger at beslutningen er udskudt pga af ting som jeg ikke vil komme ind på her af frygt for at nogen vil kunne genkende situationen. Såeh jeg venter stadig på besked, det er ved at være lidt træls, det er over 4 måneder siden jeg sendte ansøgningen. Jeg var ellers ved at indstille mig på snart at skulle starte med IVF igen og så lige pludselig får jeg at vide at jeg stadig har en rigtig god chance for at få jobbet. Desværre kunne de ikke rigtig sige helt bestemt hvornår jeg kan få besked, så nu er jeg igen fanget i et dilemma!
For skal jeg satse og tage en IVF runde nu eller skal jeg vente til jeg ved besked med jobbet?
Jeg kan jo risikere at komme i en situation hvor jeg midt i IVF runden skal tage stilling til om jeg vil have jobbet. Derudover kunne jeg forestille mig at de udskyder startdato for jobbet til efter jul og der er jo ligesom lidt lang tid til.
Samtidig er der med det job jeg har nu det problem at jeg helst skal blive gravid inden marts hvis jeg skal kunne få løn under barsel da jeg er i en tidsbegrænset stilling.
Aaaaaarggh, jeg gider ikke det her pis! Det er bare SÅ besværligt.
Derudover er jeg også lidt i tvivl mht jobskifte fordi jeg jo egentlig er glad nok for det job jeg har bortset fra at det er tidsbegrænset, men der ved jeg ligesom hvad jeg har. Bla. har jeg meget stor frihed hvilket gør det lettere at smutte lidt here og der under behandlingerne. Derudover er der en rimelig change for at jeg godt kan finde flere penge til min egen løn i det job jeg har, men man ved jo aldrig....
Mht evt nyt job ved jeg jo ikke hvor "strenge" de er med at smutte en time her og der. Men derimod er karriere mulighederne meget bedre det nye sted og med bedre muligheder for efteruddannelse, bedre løn og andre ting.
Måske er det egentlig et luksusproblem for det er to gode jobs jeg måske kan vælge imellem......Men det gør det altså ikke lettere når man har SÅ lang tid at spekulere over det i.
Jeg modtager gerne input; Ville i gå igang med IVF nu eller vente til beskeden om jobbet er kommet? Hvordan ser i på det med jobsikkerhed og tidsbegrænsede stillinger, er i ligeglade eller hvad foretrækker i?
PS. Så i den udsendelse der var i sidste uge med Lene Gammelgaard som fortalte om sine fertilitetsproblemer og adoption som nu var blevet "aflyst" pga. at Kina lukker for adoption af større børn. Eller det vil sige Kineserne havde sagt at de 10 på venteliste (deriblandt Lene Gammelgaard) til større børn godt kunne få, men den danske regering sagde nej!!! Det var hun meget forståeligt helt vildt oprørt over. Jeg blev sgu godt nok lidt panikken da jeg så det, for hvis nu man bliver for gammel til at adoptere også, fordi der går for lang tid med behandlingerne.....AAAARGH endnu et dilemma!!!

4 Comments:
Hej Mira
Godt at høre fra dig igen!
For at springe lige ud i dit spørgsmål så ville jeg personligt ikke kunne vente. Jeg har også nærmest stået i situationen, og jeg valgte at prioritere at blive gravid (forsøge) over jobbet. Samtidig valgte jeg at søge nogle spændende jobs, da jeg ikke ville fanges i et tomrum mens livet fløj forbi mig og jeg måske alligevel ikke blev gravid.
Så mit svar er at du skal gøre det du har allermest lyst til. Resten skal nok ordne sig henad vejen. Tænk på hvad det værste der kan ske er: Du bliver gravid. Men det har jo været en af dine største drømme længe, og selv hvis din arbejdsplads skulle være oldnordisk og fyre dig, vil du så fortryde det?
Jeg ved at jeg ville fortryde ventetiden mere.
Hvis du er bekymret for at være nygravid samtidig med nyt job, så tror jeg nok at du skal klare den. Det er er meget forskelligt hvor plaget man bliver, og man behøver ikke at kaste op i stride strømme. Men jeg er også heldig og har haft det nemt. Men det er da selvfølgelig noget at have i baghovedet, om du er klar til to så store omvæltninger samtidig.
Nej, jeg så ikke programmet, men det lyder da fuldkommen bizart. Stakkels mennesker.
Stort knus og held og lykke med beslutningen!
Solsikke
mandag, august 28, 2006 2:48:00 PM
Jeg er ikke i tvivl om mit svar, tag en IVFrunde, det er jo lige der du er nu.
jobbet ved du jo ikke meget om lige her og nu, det kan jo gå begge veje.
Stol på din egen intuition og tag en ting ad gangen.
Det hele kan forandre sig så hurtigt, så planerne man prøver at lægge over lægere tid måske alligevel aldrig blev, som man havde tænkt dem!!!
Held og lykke med beslutningen..
tirsdag, august 29, 2006 2:31:00 PM
Velkommen tilbage :)
Synes at Solsikke siger nogle kloge ting. Du skal gøre det du allermest har lyst til = at blive gravid.
Jeg var lidt i den samme situation her i foråret, søgte et job for at få nye udfordringer. Men kunne lige pludseligt se hvor godt jeg har det i nuværende stilling. Og jeg synes også det er dejligt at møde forståelse og have frihed. Så jeg valgte at blive, men jeg sidder også i fast stilling.
Hvad er dine muligheder for at blive fastansat hvor du er?
tirsdag, august 29, 2006 3:00:00 PM
Puhhh - dilemma!
Jeg stemmer også for IVF. Bla pga de samme argumenter som Solsikke nævner.
Samtidig tænker jeg, at det at blive mor er så uendeligt meget større end et hvilket som helst job. Og jeg er endda sådan en, som lægger en stor del af min identitet i netop mit job.
Lidt forenklet, så må vi vel forvente, at der kommer flere jobchancer i løbet af vores liv. Du har vel 30-40 år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg kan simpelthen ikke tro, at du forpasser alle muligheder, hvis du pludselig bliver gravid.
Det er selvfølgelig helt i orden at udsætte projektet, hvis du har lyst og behov for det. Men du skal ikke gøre det af hensyn til et job, som du måske/måske ikke får. Synes jeg.
Så ind til videre ville jeg heppe på begge heste.
tirsdag, august 29, 2006 6:58:00 PM
Send en kommentar
<< Home