Graviditeter i farvandet...continued
Jeg fik ret i at der var graviditet i farvandet dog ikke fra den ventede kant som jeg beskrev i går. Det er en af mine nærmeste veninder og den sidste rigtige "main excuse person*" jeg havde tilbage.
Fuuuuuck, jeg burde være glad, men hold da kæft hvor er det bare nedtur!!!!! Endnu et bevis på min uduelighed ud i fertilitetens lyksaligheder.
Hvor er det bare ubehageligt at have det sådan...ikke at kunne glæde sig på andres vegne over en glædelig situation.....
Heldigvis fik jeg besked pr mail, så jeg føler mig ikke forpligtet til at ringe.....endnu. Det er trods alt lettere at lyde glad på skrift.
Jeg må holde op med at sammenligne mig med normalt fertile!!!! Hvordan gør man? Kommer det af sig selv bare der går lang tid nok?
*Main excuse person=udtryk fra tv-serie (vistnok Ally). En person man bruger som undskyldning for sin egen situation, eks. "når hun ikke er gravid endnu er det heller ikke så slemt at jeg ikke er det."
posted by Mira at 9:21 PM
4 Comments:
Åhhhh nej da sikke noget HØ.
Men det er da godt du fik beskeden på mail så kan du jo udtænke det helt rigtigt svar på mail eller finde rette tid og sted samt grimasse hvis du vil ringe til hende.
Håber du kan følge efter hende.
Knus
tirsdag, oktober 04, 2005 11:04:00 AM
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
tirsdag, oktober 04, 2005 12:23:00 PM
Åh Mira den smerte gør bare ondt, og det er så ubehageligt.
Det eneste jeg kan sige til dig er husk at passe på dig selv.
Jeg oplevede det sammen med "no name". Vi var tæt på hinanden, og det lykkedes for dem efter tre måneder.
Min verden ramlede for alvor sammen om ørerne på mig. Jeg kunne ikke sige tillykke, den dag hun fortalte det. Det var dagen efter vi selv var blevet stemplet hos lægen.
Set i bakspejlet kom det aldrig til at lykkedes for os at finde hinanden igen.
En dag endte det meget bræt.
Vi har ikke talt sammen i et halvt år nu.
Der var bare ikke plads til os begge i forholdet mere.
Jeg håber ikke, det bliver det samme for dig.
Det jeg tror, jeg siger til dig er egentlig bare, tal om dine følelser med hende om det, når du får brug for det.
Det er alt for hårdt bare at holde det ud i sig selv hele tiden.
Knus og mange tanker
12:23 PM
tirsdag, oktober 04, 2005 12:24:00 PM
Jeg tror at man skal prøve at lade være med at blive vred på sig selv over de følelser man nu engang har. Det er jo ikke underligt at det gør skide ondt - ikke at veninden er gravid, men at blive påmindet om ens egen uformåen. Det er jo din egen situation, du reagerer over og ikke hendes.
Giv dig selv lov og gå ud og spark og råb af et træ.
PS. Det holder aldrig op - jeg føler stadig sådan på trods af jeg selv er gravid. Det ligger dybt i en.
tirsdag, oktober 04, 2005 4:51:00 PM
Send en kommentar
<< Home