Long time no see

Det er lang tid siden hva? Faktisk 2 måneder siden mit sidste indlæg.
Jeg er stadig i live og tvillingerne har det bare supergodt. De vokser og vokser og kan begge to snart kravle. De har fået hhv 2 og 5 tænder og er bare ved at være nogen små personligheder. Jeg har lige haft ferie i 3 uger. Det var godt men også hårdt da vi brugte ferien på en masse småprojekter herhjemme. Nu er jeg så på arbejde igen og der er 2 uger til at min mand også starter på arbejde efter sin barsel. Så er bliver det alvor...... med bringe og hente stress osv.

Lige nu må jeg sige at jeg er ret godt tilfreds med mit liv. Jeg har et godt arbejde, en god mand og søde unger. Selvom de faktisk er begyndt at sove ad h. til om natten føler jeg mig stadig relativt overskudsagtigt. Meget mystisk, gad vide hvor længe den form for "high" bliver ved. Ej indrømmet der kan da være dårlige dage, men det er ingenting imod at være i fertilitetsbehandling - ingenting....

Men vi har travlt - hold fast hvor har vi travlt og det bliver ikke bedre om to uger når manden skal på arbejde igen. Og det lider bloggen her under... Jeg har jo heller ikke så meget at klage over lige nu og det er jo mest det jeg har brugt bloggen her til. Et outlet for alle frustrationerne - et sted at søge støtte fra lidelsesfæller - og hold fast hvor har det været godt. Jeg var seriøst gået ned med flaget hvis jeg ikke havde haft denne blog og alle i tøser der har gidet at læse med - tak allesammen. En eller anden dag - engang når overskuddet er der - gad jeg dælme godt se jer IRL og gi' jer en takkeknuser for jeres fantastiske støtte.

Jeg kommer nok en gang imellem og gir lyd fra mig, men det bliver nok ikke så ofte som det var en gang.

PS. jeg læser stadig med hos jer allesammen - selvom jeg ikke kommenterer så meget. I skal vide at jeg tænker på jer der endnu ikke har fået ønskebarnet - gid i snart må få noget medvind.

Busy busy busy

Er startet på arbejde igen for ca to uger siden. Der er selvfølgelig nok at se til med at komme ind i det hele igen + at der har været en masse sociale arbejdsarrangementer jeg som chef er mere eller mindre tvangsindlagt til :-(. Meget er ændret, men meget er også det samme som før. Jeg er blevet taget imod med åben arme somom jeg har været savnet (ihvertfald af de fleste :-)). Manden er nu på barsel i 3 måneder så ingen afleverings- og hentnings-stress endnu.

Tvillingerne har det rigtig godt, de er nu 7 1/2 måned. De er blevet gode til at rulle rundt og er begyndt at pludre i to stavelser. De får stadig to gange skemad og resten amning eller flaske. Den sidste amning er jeg dog snart nødt til at tage væk fordi jeg skal til et møde i et par dage hvor manden skal passe dem sammen med svigermor.

De første dage på arbejdet synes jeg det var hårdt at undvære dem hele dagen på trods af at jeg faktisk i flere uger hvade glædet mig helt vildt til at starte på arbejde. Jeg savnede dem faktisk lidt. Nu er det mere blevet til at jeg selvfølgelig tænker på dem i løbet af dagen. Og det er faktisk også en rar følelse at sidde der foran computeren på sit arbejde og blive helt varm inden i af glæde over at tænke på sine børn :) Det er dog stadig lidt underligt at der ikke er ret meget tid til at være sammen med dem når jeg kommer hjem.

Her går det stadig godt - snart tilbage på arbejde

...vi har det godt og tvillingerne trives. da sundhedsplejersken strejker ved jeg ikke hvad de er kommet op på i vægt, men jeg tror de hhv. er lidt over 6 og 7 kg. De sover begge to rigtig godt om natten nu fra kl. 20 til 5.30, så det er bare dejligt.

Det går rigtig godt med skemaden og vi er oppe på to måltider om dagen. Om morgen får de grød og om aftenen kartoffel/grøntsagsmos. Jeg er begyndt at trappe lidt i amningen og har taget et måltid midt på dagen og erstattet med flaske. Det vi spekulerer på lige nu i forbindelse med maden er hvordan man kan give skemad til tvillinger når man er alene. Indtil videre er det nemlig gået bedst hvis vi er to. Jeg starter på arbejde om lidt over en måned og så skal manden på barsel. Da jeg nogen gange er nødt til at møde tidligt eller komme sent hjem kan det være han er nødt til at stå alene med det en gang i mellem. Har i nogen gode råd?

Ellers er de bare så søde og dejlige og for det meste glade. Lillemanden er dog den som er mest sur for tiden. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er fordi han er i et udviklingsspring eller fordi han måske har lidt ondt i maven af den faste føde (vi giver lidt sveskemos for at hjælpe maven lidt). Det er måske også en kombination. Han kan blive noget så hidsig hvis han ikke kan få ranglen ind i munden eller vende sig rundt eller noget i den retning. Det gør at han er noget opmærksomhedskrævende meget af tiden. Nogen gange kan jeg godt føle at lillepigen så får for lidt opmærksomhed fordi hun bare for det meste ligger sød og glad og leger på legetæppet. Men det er vel en klassisk tvillinge-ting :-)

Jeg er selvfølgelig også begyndt at spekulere over hvordan det nu skal gå når jeg skal tilbage på arbejde. Jeg kan jo slet ikke være så fleksibel som jeg har været før jeg fik børn og der vil jo nok også blive en del med lægebesøg osv. Derudover kan jeg jo ikke bare tage ud at rejse hele tiden eller komme sent hjem hver dag. Det bliver lidt svært også fordi jeg er så vant til at være ultra-pligtopfyldende mht arbejde. I starten regner jeg også med at skulle amme tidlig morgen og sen aften, hvlket jo også tager noget fleksibilitet. Jeg håber min arbejdsplads vil vise forståelse.... Hvad er jeres erfaringer med at komme tilbage på arbejde efter endt barsel? Forstår folk at man nu har et anderledes liv?

Skemad

Vi er så småt begyndt at øve lidt med skemad herhjemme. Indtil videre bare majsgrød med lidt bananmos i. Drengen er bedst til det, når det går godt kan han tage ca 10 skefulde, men han er jo også den største. De får amning eller flaske bagefter. Men det kan ind imellem være svært at få det til at fungere fordi de jo helst skal være udhvilede og glade ellers ender det i et værre skrigeri. Som regel sidder de hos os og får maden, men jeg har også prøvet i skråstolene. Sidstnævnte var ikke den helt store succes, måske dog fordi de var lidt for trætte da maden var klar. Det er jo nok også det med at man har to der skal have noget....

Har i nogen gode råd til hvordan man giver skemad når de ikke er helt gode til det endnu. Hvordan har i gjort det? Hvornår på dagen? Hvor sidder de? osv osv. Eller er det bedre at vente til de kan sidde helt selv?

For et år siden....

....fik jeg lagt to fine fire-cellede æg op, se her. De satte sig fast, voksede og voksede og de er nu mine fine og søde tvillinger :-)

Jeg takker de højere magter og fertilitetsklinikken for det store held der overgik os :-)

Her går det godt!

To Trange spørger hvordan det går. Og jeg må sige at det går forrygende godt. Tvillingerne sover stadig som en drøm og de vokser vistnok fint. De er ikke blevet vejet siden sidst.
De er bare så søde og dejlige og bliver mere og mere bevidste og til at kommunikere med. Det er bare så hyggeligt :-) Vi glæder os over dem hver dag og hygger os så meget. Det er ufatteligt....jeg havde aldrig turdet håbe på at det ville gå så godt allerede nu. Så manden og jeg snakker tit om hvornår glansbilledet mon krakelerer og det begynder at blive hårdt for alvor: når vi starter på arbejde begge to, når de får tænder...eller?

Vi har været på tur til begge par af bedsteforældre her i påsken også med overnatning. Det gik også fint, selvom bettemanden vågnede en del gange i løbet af natten.

Derudover er de også blevet døbt. Vi havde en rigtig hyggelig dag med familien. Det var bare så dejligt og en milepæl jeg har set frem til længe. Dejligt at kunne se tilbage på alle de mere eller mindre horrible barnedåbe og andre fester med meget børnesnak vi var til imens vi var i behandling og tænke aldrig mere skal jeg have det sådan :-)

Hvordan går det - mad og søvn - småbørnsforældres små problemer

Jo tak det går faktisk meget godt. Tvillingerne har det stadig godt og det går ok med at være alene med dem om dagen. De er blevet så bevidste og smiler og pludrer rigtig meget. De er ved at lære at løfte hovedet, men drengen (den største) er stadig bedste til det. De er blevet vaccineret for første gang og også blevet passet af farmor og farfar for første gange (bare 4 timer på vores bryllupsdag hvor vi var ude at spise). Vi er begyndt at lave lidt babygymnastik efter "Leg med din baby" (tak for tippet Søs) og det er rigtig godt og sjovt. Når man er alene med tvillingerne er det godt at have noget at aktivere dem med når de er vågne. De har også sovet ude i barnevognen i vores have for første gang og der sover de rigtig godt, selvom de dog ind imellem vågner og skal vugges lidt i søvn. Vi får snart en barnepige som kan komme og hjælpe hvis jeg skal være alene med dem om aftenen og måske komme og aflaste mig en gang imellem om dagen. På sigt er tanken at hun skal kunne passe dem alene hvis manden og jeg skal ud.

De vokser også og er nu oppe på 4.7 og 5.6 kg. Der er blevet lidt større forskel på dem end da de blev født (700 g forskel mod nu 900 g). Som den hønemor jeg er, er jeg selvfølgelig lidt bekymret for lillepigen som er den mindste og som de sidste tre uger ikke har taget så meget på (ca 140 g om ugen). Sundhedsplejersken synes dog det er fint og siger at hun ikke kan blive ved med at vokse med samme hastighed som hidtil. Jeg tænker at det måske kan være fordi de rent faktisk er begyndt at sove helt vildt godt om natten, det har de gjort de sidste 3-4 uger. De sover fra kl. 20-21 stykker til kl. 4-5 stykker og vi har flyttet dem til deres eget værelse lige ved siden af vores soveværelse. Helt vildt, jeg havde ikke troet det kunne lade sig gøre allerede nu. Men det betyder jo at de får et eller to måltider mindre som de måske bare ikke helt begyndt at kompensere for ved de andre måltider endnu. På den ene side synes jeg også det vil være fjollet at vække dem for at give mad når de nu sover så godt, men måske bør man gøre det?

Hvad synes i, lyder det af lidt at tage på (140 g pr uge) og bør man vække ungerne for at give mad når de stadig er så små?