Status 28+0
En uge til er gået og jeg har det stadig fint. Jeg arbejder ca 20-25 timer om ugen og resten af tiden er jeg herhjemme hvor jeg enten arbejder eller ligger på sofaen. En gang i mellem bliver det også til lidt baby shopping enten på nettet eller i de nærliggende butikker. Min mand tager sig af størstedelen af husarbejdet, hvilket han ikke altid synes er lige sjovt. Det koster nogen skænderier ind i mellem. Derudover har vi med hjælp af venner og familie fået sat vores kælder i stand så vi kan gøre et værelse fri ovenpå til tvillingerne. Rummet er nu klar til at blive indrettet så nu skal vi snart ud at købe senge, en kommode til tøjet osv.
Jeg har stadig monster-halsbrand og lidt plukkeveer som de værste gener. Trætheden slipper jeg nok heller ikke af med lige foreløbig. Derudover er brysterne ind i mellem lidt ømme, underligt at det først kommer nu. De har længe været i gang med at lave lidt råmælk især om natten. Men det bedste er stadig at mærke de to små sparke :-) Det bliver jeg ikke træt af lige foreløbig :-) (Selvom de stadig sparker mig i blæren ind i mellem.
På indkøbssiden har jeg fået købt en tvillingeammepude (fra filabel.dk med Fossfill, anbefalet af Søs). Jeg bruger den allerede som rygstøtte i sofaen og som en kæmpehovedpude når jeg sover. Samme sted har jeg også købt uldvanter til de små og et par uldammeindlæg.
Næste punkt på dagsordenen er skanning d. 26/9. Jeg har fået besked om tvillingefødselsforberedelse også, det starter d. 16/10, det er 1.5 time om ugen og går 4 uger frem, lidt sent synes jeg, men forhåbentlig kan jeg holde basserne indenbords så længe.

3 Comments:
Det lyder til det går godt! - trods skænderierne. I kan jo overveje at få en rengøringshjælp af og til, hvis det er et stort problem. Det vil sikkert under alle omstændigheder være skønt at have, når de to basser kommer ud og vælter hele huset!
søndag, september 23, 2007 5:34:00 PM
Vi er igang med at prøve at finde rengøringshjælp for det har vi bestemt os for at få på plads inden tvillingerne komer (forhåbentlig).
søndag, september 23, 2007 6:12:00 PM
Hvis der bliver mere brok med ham manden, så siger du bare til - så laver vi offentlig irettesættelse her på bloggen. ;-)
Hjemme hos os, var sloganet: jeg laver baby, Manden laver alt det andet...
søndag, september 23, 2007 7:49:00 PM
Send en kommentar
<< Home