Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

torsdag, august 02, 2007

Spooked - indkøb

Hmmm, jeg laver lige en hurtig spørgerunde hos jer piger i blogland.

Hvornår (dvs hvilken graviditets uge) begyndte i at købe babyudstyr?

Jeg blev lidt spooked igår fordi min mand talte i telefon med tre forskellige som alle sagde noget i retning af: Vil i allerede til at købe udstyr nu? Det er da lidt tidligt....
Den ene var bl.a. svigerfar som sagde at de intet købte før babyen (min mand) kom.....Det er så også en del år siden, men alligevel. Og de havde selvsagt ikke været igennem IVF eller haft besvær med det overhovedet.

Min mand synes at det er noget pjat og at vi bare skal gå igang med at købe fordi man ved jo aldrig med tvillinger. De kan jo finde på at komme før tid. Jeg er lidt gået i et overtroisk mode....

Hvad synes i? Hvornår kan eller bør man starte med at købe ind?

7 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kærste Mira. Fra nu af og i al evighed vil der være nogen som har meninger om hvad I skal gøre i forhold til jeres børn. Jeg tror det bedste råd jeg kan give dig, er at følge dit eget hjerte og skide højt og flot på hvad andre mener. Det er dine børn og dit liv, og du ved bedst.

Når det er sagt, så synes jeg at det lyder fuldstændigt fjollet at vente til efter fødslen, når man har muligheden for at forberede sig. Selvfølgeligt kan det lade sig gøre at vente, men hvorfor bruge de første intense dage med de små børn på at suse rundt og købe ind, når man kan bruge tiden langt bedre på at lære børnene at kende? Ikke at det ikke kan lade sig gøre at vente, men hvad skulle formålet være?

Kh Rikke
PS. Jeg starede vist mine indkøb omkring uge 22, hvor vi købte en barnevogn (på udsalg)

fredag, august 03, 2007 7:26:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Kære Mira

Det er netop overtro - ikke at turde købe noget, for hvad nu hvis... Men altså, hvis det utænkelige skulle ske, så er det mindste problem da at man har investeret i udstyr!
Vi har købt en barnevogn her i august og ellers har jeg syet og hæklet babyting lang tid før det lykkedes!
Helt enig med Rikke iøvrigt, skid på hvad andre mener, inkl. mig ;-)

fredag, august 03, 2007 9:14:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Mira, for guds skyld begynd, når du har lyst og er parat, men bare det er snart!!!! Jeg kan ikke sige det tydeligt nok. Det sidste du har brug for er at købe babyudstyr når tvillingerne er født. Er i overtroiske kan i helt sikkert få en del udstyr opbevaret i forretningen indtil fødslen. Du bliver tung og træt i slutningen af graviditeten, må sikkert ikke bære noget, og du risikere at føde for tidligt (hvilket jeg selvfølgelig ikke håber). Følg dit redebyggerinstinkt, nyd at du har det dejligt i din graviditet, at maven vokser og begynd du bare at kigge og shoppe babyudstyr. Alternativt må du få et katalog og så krydse af hvad i kunne tænke jer og så få manden eller en anden til at købe det hvis det bliver nødvendigt.

Jeg købte selv barnevogn i uge 20 tror jeg, men det meste købte jeg først da jeg fik en sygemelding i uge 30 (ikke særlig smart og jeg har fortrudt at jeg ikke shoppede noget før).

Ved du hvilken barnevogn i skal ha’?

Knus Monja

fredag, august 03, 2007 10:29:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Begynd NU!! mine svigerforældre var også stædigt irriterende og satte sig meget imod, at barnevognen skulle indkøbes før fødslen.. Men det var heldigt, at vi gjorde det tidligt for bestillingstiden var lang og det var lige før det ikke kunne nås!! Med tvillinger skal der købes MEGET og det er dyrt, derfor vil jeg anbefale jer at gøre det lidt hen ad vejen - ellers kan udgiften hurtig blive for meget.... Lad være med at lytte alt for meget til omgivelserne (kun til os herinde:-)) og følg din intuition...
Søs

fredag, august 03, 2007 12:50:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Og i øvrigt - det er svært at shoppe til sidst fordi det er svært at komme for meget omkring.. ligesom Monja ville jeg også ønske, at jeg havde haft mulighed for at nyde det noget mere... nu må jeg bare sende manden afsted til de større butikker... Jeg ville godt have været rundt i de små spændende butikker noget mere.
Søs

fredag, august 03, 2007 12:52:00 PM

 
Blogger Mira said...

heh, da jeg lige havde skrevet indlægget kom jeg netop til at tænke på at det her jo er et af de tilfælde hvor alle folk omkring én har en mening (fordi det har med børn at gøre). Så i har sikkert ret i at jeg bare skal gøre som jeg synes. Men trods alt er det med at starte på indkøb lidt en hurdle at skulle over.....ihvertfald for mig. Der skal ikke så meget til at vælte min tro på hele projektet af pinden...selvom den efterhånden hurtigere og hurtigere kommer tilbage igen :-) Det er jo nok også en af "bivirkningerne" ved at have været i behandling.

I øvrigt er det da også utroligt så mange "freak-agtige" historier alle folk kan om tvillinger de kendte da Ruder Konge var knægt, Jesus Christ...og hvor mange "dumme" spørgsmål folk kan have......Det burde da være rimelig almindeligt med tvillinger nu om dage. Jeg tror en post er på vej om det emne.... :-)

fredag, august 03, 2007 3:25:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Vi reserverede for 12000 midt i juni, der var jeg vel i 16-17.uge. Og jeg havde da også købt nogle småting.
Efter den privat købte gennemscanning i 18+0 er jeg gået shop amok, det er da ikke for tidligt. Jeg har det da bedst med at have så meget som muligt klar. Men barnevogn kommer IKKE hjem før jeg har født, og autostolen hentes nok også først efter

Kh HBT

fredag, august 03, 2007 7:43:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home