Er der tvillinger i familien?
Det er det spørgsmål man ofte får når man venter tvillinger i dagens Danmark.
Paranoid som jeg er er jeg sikker på at folk ikke spørger fordi de uskyldigt uvidende ikke ved at over halvdelen af alle tvillinger er undfanget ved IVF eller IUI. Jeg tror det er fordi de håber på at få hele den blodig historie...og da det ofte er perifere bekendtskaber der spørger; fordi de håber på at få en god sladderhistorie.
Ok, hvis vi kigger lidt på factsene:
* 2.3% af alle fødsler i Danmark er tvillingefødsler, over halvdelen er som sagt undfanget ved IVF/IUI
* 1/3 er enæggede og 2/3 er tveæggede
* At få enæggede tvillinger er ikke arveligt (det er tilfældigt eller et resultat af hormonstimulering ved IVF/IUI som af en eller anden grund svagt stimulerer deling af embryonet)
* At få tveæggede tvillinger er til en vis grad arveligt fra moderens side da tendens til at løsne to æg af gangen kan være arveligt
* Dvs. arveligheden af tendens til tvillinger IKKE er fra faderens som det ellers er en udbredt myte (potente fædre, "rigtige mænd får tvillinger" osv)
* Der er en stigende forekomst af tveæggede tvillinger pga. IVF/IUI, øget alder af moderen (ældre kvinder har størres sandsynlighed for at løsne flere æg) og moderens overvægt (igen øget tendens til at løsne flere æg)
*Derfor baseret på disse facts er det et minimum af tvillinger der undfanges pga. arvelighedsfaktorer.
Derfor vil jeg mene at folk enten er håbløst uvidende eller bare uden pli og standard høflighed hvis de spørger til tvillingernes tilblivelse. Ofte er det også folk man ikke kender så godt og som man normalt ikke deler den slags intime informationer med der spørger. Selv sagt ved de fleste i den tætteste omgangskreds jo også hvordan de er blevet til.
Spørgmålet kan stilles på mange måder, men jeg har oplevet at standard spørgsmålet er; "Er der tvillinger i familien?" Eller "Er de naturlige". Helt ærligt synes jeg det svarer til at spørge til ens sexliv eller noget andet intimt. Og det bliver nok bare værre når vi engang (forhåbentlig) skal ud at trille med tvillingebarnevognen. Man spørger sgudda ikke folk med enkeltbørn om deres tilblivelse.
Jeg faldt over flg. blogindlæg fra "herveryown" som også venter tvillinger som behandler emnet med en sarkastisk og humoristisk tilgang, læs det her.
Hvad synes i, er folk bare uskyldigt uvidendene eller er de ude på at snage?
PS. jeg tog forsigtigt hul på babyshopping igår og købte to uldbodyer. One small step...
posted by Mira at 8:53 AM
15 Comments:
Hej Mira
Mit korte svar til spørgsmålet om tvillinger i familien er ”ja, der er endda flere tvillingepar i familien” Hæhæ, man har jo lov at være heldig ikk’? At det så er på mandens side er jo så en anden sag, men han er faktisk selv tvilling, og riiigtig mange tager det faktisk for givet at det er derfor vi har fået tvillinger. De fleste danskere er totalt uvidende om arvelighed og reproduktion (udover det der foregår i dobbeltsengen).
Spørgsmålet om de er naturlige eller økologiske for den sags skyld synes jeg er usmagelig. Jeg har aldrig selv fået et sådan spørgsmål, og heldigvis for det. Så heller spørge direkte om man har været i behandling eller diskret komme ind på tvillinger og behandling, så det kan være op til forældrene selv at tale om det hvis de vil.
Jeg har været ret åben omkring vores tvillingers tilblivelse. Ikke så meget under graviditeten, da alt behandlingsræset stadig påvirkede mig meget og jeg ikke havde lyst til at tale med gud og hvermand om det. Men nu siger jeg det som det er. Derfor ved min sundhedsplejerske og pædagogerne i vuggestuen det godt, ligesom hele familien, næsten alle vores venner og min arbejdsplads og mødregruppen. Mine tvillinger er ikke andenrangs bare fordi de ikke blev lavet i dobbeltsengen, og jeg skammer mig ikke over at vi skulle i behandling for at få dem. Og helt ærlig har netop vi ikke mere end andre fortjent at få tvillinger? Selvom vi alle ved at børn ikke kommer efter retfærdighedsprincippet, så synes jeg alligevel at tvillingerne er et plaster på såret.
Angående dit spørgsmål om folk snager, så ja da. Det er jeg ikke i tvivl om at de fleste gør. De vil gerne have en god historie, og hvad er bedre en lidelsesberetning der ender godt. Du må altså bære over med folk, og så bare finde dine egne grænser for hvad folk skal vide. Du kan jo øve nogle standardsvar på de klassiske spørgsmål (se evt min blog eller på www.min-mave.dk). Du kommer til at tiltrække mange menneskers opmærksomhed når du først har bebserne i en tvillingevogn. Men man kan møde folk åbne eller undgå øjenkontakt. Og helt ærligt så elsker mødre altså at folk kommer hen og siger ” nej, hvor er de søde”.
Til sidst tillykke med indledningen på babyshoppingen. Se nu bare at komme i gang :-)
Knus fra Monja
onsdag, august 22, 2007 11:11:00 AM
Hmmmmm...snage eller uvidenhed. Mest det sidste tror jeg - så kan du kalde hovedparten af den danske befolkning håbløst uvidende, men jeg tror faktisk, at folk tror, det løber i familien. Min egen familie har for eksempel ved hver eneste graviditet blandt kusinerne nævnt, at min mormor jo fik tvillinger, så det løber jo i familien...
Der er formentlig også nogle, der snager. Men hvis det ikke er om det - så finder de jo bare noget andet.
Jeg fortæller i øvrigt glad og gerne gud og hvermand, at min bøllehat er blevet til med hjælp. Og faktisk har jeg endnu ikke mødt overdreven nyfigenhed eller hævede øjenbryn. Tværtimod - de fleste kender nogen, som har været det samme igennem og kommenterer, at det må have været hårdt. For mig er det en måde at afmystificere fertilitetsbehandlingen...
onsdag, august 22, 2007 8:08:00 PM
og 50% af de tveæggede er dreng/pige mens den sidste halvdel er af samme køn. Så er der endnu en faktore der spiller ind, som er antallet af fødsler jo flere jo støre chancer er der for tvillinger.
Så bare lige en indskydelse til, så er der undersøgelser, der har påvist, at mænd, der selv er tvilling, kan give anlægget, videre for selv at få tvillinger, til sine drengebørn.
Og forresten viste du, at i Negeria får de ritig mange tvillinger. Man mener noget i maden har indflydelse på det :-) Det skulle man måske begynde at spise lidt mere af:-)
Når men jeg tror egentlig, det er en norm (noget at fylde samtalen ud med), når folk spørger om de er biologiske. Men jeg giver dig ret, det er grænseoverskridende og et lidt dumt spørgsmål. Jeg mener, hvor er forskellen lige????
Men jeg tror, det er et af lodende desværre som tvillingegravid at blive lidt et offentligt eje.
Bare vent til du måske glæder dine børn ens på en dag, så vil du for alvor møde opmærksomhed og spørgsmål fra omverden, og ikke mindst interessen for, hvordan de blev til :-)
Spiren
onsdag, august 22, 2007 8:28:00 PM
Ooorrk... jeg har fået alle spørgsmål i bogen: "er der tvillinger i familien" er en af de hyppigste og det værste er, at når vi blot siger nej, så kigger de undrende på én og forventer at man så forklarer, hvordan man blev gravid med tvillinger... Jeg kigger bare tilbage:-) Desuden ved vi ikke om der er tvillinger i familien, da min mand jo er adopteret. Der er rigtig, rigtig mange der har spurgt mig ligeud om "vi selv har lavet dem" eller om "vi har fået hjælp". Selvom jeg egentlig synes, at det ikke vedkommer andre end os og er dybt uhøfligt at spørge - jeg spørger jo heller ikke om hvordan de har lavet deres børn - så plejer jeg at være ærlig. Jeg vil gerne ligesom Monja stå ved det og bryde tabuer. Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle fordomme endnu - folk reagerer som regel med glæde på, at det endelig er lykkedes os efter så mange år. Dog bliver jeg noget provokeret når de ikke kan lade det ligge og vil have alle detaljer om, hvorfor vi skulle have hjælp etc. Jeg plejer at orme mig lidt udenom - men har for nylig opdaget, at hvis jeg fortæller ALLE de klamme detaljer, så bliver de fleste frygteligt utilpasse og sidder uroligt på stolen - så bliver det alligevel for personligt:-) Men de kan sgu da bare lade være med at snage så meget så!! Det provokerer mig især, når det er vildt fremmede der spørger... Næste gang vil jeg prøve at spørge ind til detaljerne omkring den aften de undfangede deres børn... det bliver sjovt... elsker at drille:-)
Søs
torsdag, august 23, 2007 10:30:00 AM
For nylig så jeg et indslag i tv om en kvinde, der havde fået enæggede femlinger - hun havde bedt speakeren om at understrege, at de ikke havde modtaget fertilitetsbehandling... DUH - for det første var de jo enæggede, så det var måske lidt overflødigt at nævne - for det andet OG HVAD SÅ??? Tillykke med, at du kunne klare det selv - du er en ægte pricewinner!!
Søs:-)
torsdag, august 23, 2007 10:33:00 AM
Jeg ville egentlig også gerne være en rollemodel og fortælle alle sandheden, for nej sgu (!!!) der er ikke noget forkert ved at undfange børn på den her måde. Men helt ærligt så synes jeg stadig behandlingsforløbet og især den mentale smerte er for tæt på. Jeg bliver let ked af det hvis jeg skal fortælle om det.
Da jeg er leder har jeg det heller ikke så godt med at fortælle intime detaljer til mine medarbejdere f. eks. Jeg er nok tilhænger af at der er lidt afstand, det er svært nok i forvejen at manifestere sig som kvindelige leder.
Men jo jeg har også prøvet at fortælle klamme detaljer til nogen af mine veninder som ikke rigtig kunne forstå alvoren i det hele med behandling, og det virker....:-)
Måske en dag når jeg er ude på den anden side og har fået bearbejdet det hele lidt mere har jeg overskuddet til at stå frem og slå et slag for normaliteten i fertilitetsbehandling.
torsdag, august 23, 2007 11:28:00 AM
Og jo jeg har faktisk også ved nærmere eftertanke konstateret at der er tvillinger i både min og min mands familie, så det tror jeg helt klart jeg vil bruge fremover; "jojo der er masser er tvillinger" :-) Det er helt klart en nem måde at feje folk af på. For et nej afføder nemlig lidt undring og forventninger om en forklaring. Det har jeg erfaret, inden jeg havde tænkt nærmere over det og de første spurgte.
torsdag, august 23, 2007 11:59:00 AM
Jeg synes helt klart, at folk der spørger, hvordan undfangelsen er foregået snager og går for vidt. Det er dårlig opførsel. Til det kan man jo altid foreslå dem at give en indføring i blomsten og bien?! Mht. hvad der er biologiske fakta omkring chancen for tvillingegraviditet, så synes jeg, at det er lidt voldsomt, at kalde folk for uvidende. Man kan så skyde skylden på skolernes biologitimer, men det er i virkeligheden måske et spørgsmål om interesse for området. Det er nok tit sådan, at hvis noget ikke er aktuelt for én selv, så finder man ikke så meget interesse i det.
Det er synd for tvillingegravide, og ikke mindst deres børn, hvis de skal mødes med spørgsmålstegn af den art. Men det er så nok den eneste bagside ved, at der er blevet mere fokus på infertilitet.
Selv var jeg ikke klar over de facts, du nævner. F.eks. har min mormor enæggede tvillingesønner, så mine søstre og jeg har altid joket med, at én af os ville få tvillinger. Det kan jeg så forstå ikke nødvendigvis sker ;-) Jeg kan sagtens forstå, at det er et omtåleligt emne, men jeg tror desværre ikke, at du/I skal forvente, at fertile forstår den smerte og sorg, I har gennemgået på vejen til jeres børn. Selvfølgelig kan I godt forvente, at folk opfører sig ordentlig, men skal jeg være ærlig, så kunne jeg godt selv have fundet på at spørge, om der er andre tvillinger i familien. For mig er det udelukkende et udtryk for, at jeg ikke lige overvejer, hvordan de er blevet til. Det gælder vel om at mødes på midten?
Hilsen Line, som gerne vil forstå, men også forstås
torsdag, august 23, 2007 3:10:00 PM
Hej Line
Jeg forstår godt, hvad du siger og det er måske heller ikke så meget det, at folk spørger. Det er mere det, at de ikke stiller sig tilfreds med et nej og absolut vil vide mere... Og ja, jeg er måske lidt nærtagende generelt. Men det er bare så irriterende, at det betyder noget om man har fået hjælp eller ej. Det er irriterende, at man skal forklare sig. Og det er noget jeg har følt alle de år der er gået med behandling etc. at jeg har skulle forklare mig. På den anden side er det jo også rart, når interessen er reel. Men man kan som regel mærke, når det bare er snageri. En anden faktor er, at det ikke gør mig noget at blive spurgt. Men hvad nu, når mine tvillinger bliver så gamle, at de hører disse spørgsmål? Jeg synes det er synd, at de skal høre på spørgsmål om hvorvidt de er "naturlige" etc.
Men du har ret - det er vigtigt med gensidighed i denne her diskussion og jeg tror også, som tidligere nævnt, at de fleste spørger i god mening... Det er desværre de få der ikke gør det, der fylder i hverdagen....
:-) Søs
torsdag, august 23, 2007 4:10:00 PM
Line man kan nu også godt selv få tvillinger, selvom det er enæggede tvillinger, der er i familien :-)
torsdag, august 23, 2007 8:04:00 PM
Jeg kan godt forstaa at folk bliver nysgerrige. Det da lidt interessant, maa vi indroemme. Bare taenk paa hvor mange sider vi selv har skrevet om emnet paa nettet.
Men jeg kan altsaa ikke have at man kalder boern for 'naturlige' eller ej. Alle boern er da naturlige. Det er lige saa slemt som at spoerge adoptivmoren om hendes boern er 'hendes egne'. Hvad fanden bilder de sig ind?????
Jeg tror at jeg bare ville svare: De er helt almindelige, af koed og blod, ligesom dig....
Rikke
fredag, august 24, 2007 11:42:00 AM
Nemlig! Jeg hader det udtryk "kunstig befrugtning" - der er sgu ikke noget kunstigt ved det, det foregår bare et andet sted end normalt i IVF. Og "naturlige" bvadr! Er børn født ved kejsersnit så også "kunstige"?
Vi må lave en sprogrevolution!
fredag, august 24, 2007 11:47:00 AM
Altså helt ærligt, JEG spørger om de er lavet på den ene eller anden måde, og det gør jeg fordi, jeg synes at man skal behandle fertilitetsbehandling med åbenhed og anerkendelse, så man gør det nemmere for fremtidige BIB'er at tale SAMMEN med hinanden om deres erfaringer osv. Derfor fortæller jeg uden blusel min egen historie, og spørger uden blusel til andre men selvfølgelig med den indledning at "nu er jeg jo selv "gammel" BIB'er" og tit får jeg en munter snak med andre fhv.behandlede om sjove folk i faget eller folks berøringsangst. Tit hører jeg folk afslutte med "det var hyggeligt at snakke med én, der VED hvad det handler om" og meget sjældent bliver jeg afvist af andre fhv.BIB'ere... Ja det er faktisk aldrig sket...
Men hvad, det ku da være værd for mig at tænke over at nogle faktisk har det som dig og ikke alle har det som mig :-)
Den tager jeg lige lidt tygning på :-)
Tak for tippet ;-)
Kram Stina
mandag, august 27, 2007 3:59:00 PM
Jeg er så også en af dem der spørger lige ud, når jeg på en eller anden måde møder folk der har tvillinger - Jeg spørger om de er lavet på et laboratorie - eller om de er lavet på den gammeldags måde ...
Måske fordi jeg på en eller anden måde, bedre ville kunne forholde mig til babyerne, hvis de var lavet i et laboratorie ...
Jeg går bevidst uden om vendinger som "på den naturlige måde" ... for hvad pokker er den naturlige måde at lave tvillinger på idag? ... og jeg er nok også en lille smule ved at brække mig over, den tendens der ses, hos folk der har lavet tvillingerne selv derhjemme - at deres børn er "hjemmelavet", "økologiske" eller hvad for en vending der nu vælges til at gøre opmærksom på at de helt selv har lavet ungerne ... (helt ærligt - den slags har vi jo folk til :P)
mandag, august 27, 2007 11:35:00 PM
Tja, man kommer desværre nok ikke udenom en masse kommentarer!
Fornylig blev jeg stoppet af en asiatisk udseende kvinde, mens vi begge var ude og lufte hunde...hun spurgte ligeud, på genbrogent engelsk med kraftig asiatisk accent:"natural or help??"...da jeg umiddelbart ikke havde tænkt mig, at indledningssætningen til en lille konversering over hundenes leg skulle handle om, hvordan Villads og Valdemar fandt deres vej til verden, lod jeg som om, jeg ikke forstod hende...men hun insisterede endnu engang:"natural or help?!"...modvilligt og noget forundret/fortørnet over kvindens mangel på pli svarede jeg hende og forsøgte så ellers hurtigt at slippe af med hende...desværre havdre Dharma, min hund, forelsket sig i hendes lille spirrevip hund, så det var et større projekt at komme væk!
Jeg har erfaret med mig selv, at mens vi var i behandling, var jeg meget åben omkring de ting, vi gik igennem, netop fordi jeg ikke mener, det skal være et tabu at være i behandling. Nu hvor børnene så er kommet til verden, oplever jeg, at jeg ikke længere tør være så åben omkring det, netop fordi folk skelner mellem kunstige og naturlige børn...jeg er nok bange for, at nogle skal møde mine sønner med fordomme om, at de er mindre ægte end andre børn.
ang spørgsmålet om der er tvillinger i familien, er vi så privilligerede, at min mand selv er tvilling...for det første gør det jo intet ved arveligheden, som du selv pointerer, for det andet havde min svigermor taget nogle hormoner i en anden forbindelse, og det er dem, man mener, er årsagen til, at hun fik tvillinger..."natural or help?!"
Bedste hilsner
MariaG
tirsdag, august 28, 2007 1:35:00 PM
Send en kommentar
<< Home