Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

tirsdag, august 07, 2007

Udstyrsliste

Hermed få i en liste over hvad jeg har tænkt mig at købe inden fødslen. Listen har jeg mere eller mindre taget fra Tvillingebogen. I må meget gerne komme med gode forslag og kommentarer, f. eks. mht. tvillingevogn; kombi eller almindelig eller? Eller hvad med ammepude, hvor finder man en god en?

Brugt
Barnevogn med 2 lifte (brugt + nye madrasser, ca 5000 kr brugt))

Ikea eller lignende
Barnesenge (2 tremmesenge + ny madras, Ikea 7-800 kr?, købes evt brugt)
Sækkestol (til amning i sengen, Ilva 348 kr))?
Skab/kommode til babytøj (Ikea; 500-1000 kr)
Babydyner (kan vaskes v. 60 grader, Ikea 160 kr, Babysam 4-600 kr)
6 lagner (Ikea ca 200 kr)
4 dynebetræk (Ikea, 4-500 kr)
4 tisseunderlag (Ikea, 80 kr)
2 små tæpper (Ikea, 100 kr)
Puslehynde (Ikea, 50 kr)
Vaskeklude(Ikea, 45 kr, Babysam 150-300 kr, incl badestol)
Badekar (Ikea, 50 kr)

Babysam eller lign
Leje af babyautostole med fast hank som kan bruges som skråstole også (50-100 kr/måned /stk)
Nye madrasser til barnevogn
Ammepude (u-formet, ca 300 kr)
Blespand (lugtfri)+ plastikposer (Babysam 349 kr)
Flasker med sutter (Babysam startsæt 200 kr)
Pusletaske ( en der passer til barnevognsstyr?)
Legetæppe til gulvet (Babysam, 3-400 kr)
Babyalarmer (Babysam Phillips SBC SC477 1500 kr)

Nettet, daglivare- eller tøjbutikker
Ammebluser
Amme BH´er
Brystvorte salve
20 stofbleer
12 bodystockings (ikke todelt tøj)
12 sparkedragter med lange ben/fødder
10 trøjer/bluser med lange/korte ærmer
10 par strømper
6 flonelsvøb
4 tynde djævlehuer
2 flyverdragter
Sutter
Modermælkserstatning
Bleer
Vådservietter uden parfume
Badeolie
Neglesaks
Zinksalve

12 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg har købt en allergivenlig tvillingeammepude på filabel.dk - kan af gode grunde ikke anbefale den endnu:-) Men ellers lyder det meget som det vi har købt. Vi har dog ikke 12 sparkedragter endnu... håber at få lidt barselsgaver også. Vi har også kun købt én seng til den første tid. Og så har vi fået en gammel kommode, der er blevet malet og lånt et Brio puslebord (til at hænge på væggen) Sådan har vi sparet lidt..
Søs

tirsdag, august 07, 2007 1:39:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Hej Mira

Her kommer mine kommentarer til din liste:

Barnevogn: Vi er meget glade for vores brugte barnevogn (en trille twin med langt liggemål (97 cm tror jeg) + skillevæg til når de ikke kan sove i liftene mere). Mine sover stadig til middag i deres uden problemer (nu 14 mdr.). Skal de sove ude og skal du en del rundt på ture uden bil er en god barnevogn et must. Skal de primært sove inde om dagen kan en kombivogn være en god løsning. Vi havde indtil fornyeligt en Emmaljunga tvillingecombivogn (vi fik gratis). Den var nem at ha med i bilen, men efter de blev et år duede den ikke til at sove lur i, da de kunne nå hinanden.

Seng mm.: Ikeas billige tremmeseng scorede meget højt i Tænk&Test. Ikea har vist nok deres egne mål på seng, madrasser, sengetøj. Vi har aldrig haft eller har haft behov for tisseunderlag, måske en rullemadras er et bedre køb? Vi brugte også en del på dyner, da jeg selv er vil med dundyner og ikke synes mine børn skulle ha dårligere dyner.

Autostole: Måske kan det godt betale sig at købe dem brugt. Du skal alligevel købe støttepuden selvom du lejer dem og du får brug for autostolene i ca. et år. Jeg ville lige tjekke op på det i hvert fald.

Ammepude: Køb for guds skyld ikke en u-formet tvillingeammepude i Babysam. Jeg hadede min ammepude og ville absolut købe en anden hvis jeg kunne gøre det om. Har hørt om en med skaller i, men ved ikke om man kan købe den som tvillingeammepude. Ellers må du gerne få min lorteammepude(helt gratis og med udsmidningsret), bare får at du kan afprøve hvor dårlig den er inden du investere i din egen.

Pusletaske: Jeg brugte de første måneder en fjäldræven rygsæk. Det var smart at kunne have den på ryggen, når man skulle have en lift i hver hånd. Jeg har også en gaia&co som jeg synes er superflot, men ærligtalt ikke så praktisk, når børnene bliver lidt større og man skal ha’ mad, tøj, legetøj til to. Jeg tror jeg ville investere i en tvillingepuslerygsæk eller bare holde mig til en almindelig rygsæk med god plads og lidt ruminddeling.

Ammebluser – sådanne nogle ejede jeg ikke, men en ammekjole kan være en god ting.
Amme BH´er – uundværlige. Jeg havde en dyr + to billige fra Bilka + to ammetoppe fra Libero (50 kr/stk., gode at have på om natten)
Brystvorte salve – ømh, hvorfor det? Hvis du ikke har problemer? Jeg har ALDRIG haft noget nær ondt i vorter eller bryster (udover spændte).
20 stofbleer – tror du ikke du skal dobbelt op?
12 bodystockings (ikke todelt tøj). Vi brugte faktisk en del med lange ærmer i starten. Selvfølgelig smag og behag, men en langærmet boby med en sparkedragt over sidder bare fantatisk på sådan en lille størrelse.
10 par strømper – det er i hvert fald rigeligt, der er jo også sokker i natdragter/sparkedragter
Modermælkserstatning – vent med at købe det til du ved om det er nødvendigt.
Neglesaks – husk du ikke må klippe deres negle de første par uger/måneder, men skal nulre neglespidserne af i starten.

Hvad med nattøj? Har overvejet uldbodyer/huer? Er det ikke vinter når babyerne kommer. Hvad med voksiposer eller lignende (vi har sleebeeposer fra Bilka til 600 kr. på tilbud og er blandt vores top ti favorit køb) Vores bruger ikke sut men har sutteklude – bare så I ved der er alternativer til sutten.

Knus Monja

tirsdag, august 07, 2007 2:17:00 PM

 
Blogger Mira said...

Tak for det :-) Lige et par spørgsmål:

Søs:
den der tvillingeammepude hvordan ser den ud? Jeg kunne ikke lige finde et billede på hjemmesiden.

Monja:
Tvillingepuslerygsæk hvor har du set den?

Hvad bruger du voksiposerne til, jeg troede egentlig de var et alternativ til lifte?

mvh Mira

tirsdag, august 07, 2007 8:46:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Du kan se et billede af ammepuden her: http://www.sumzum.dk/index.asp?id=690
;-) Søs

onsdag, august 08, 2007 8:37:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

PS: Vi har ikke købt voksiposer, da vores lifte kan laves om til køreposer...
Søs

onsdag, august 08, 2007 8:39:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Hej Mira

Angående puslerygsæk, så kan jeg altså ikke huske hvor jeg har set den. På nettet et eller andet sted. Jeg husker måske lidt galt så det ikke decideret var til tvillinger, men bare at den var god rummelig. Men den var dyr, vist ca. 1000 kr.

Voksiposerne er meget mere en bare et alternativ til lifte. Mine blev jo født i maj, så poserne var for det meste for varme hen over sommeren, men det var så supersmart at pakke dem ind i poserne og så ligge dem i barnevognen uden at skulle give dem ekstra tøj på, selv i de koldeste dage om vinteren fik de bare en uldhue på og vupsi var de klar til lur. Desværre blev jeg nød til at have liftene også, da det var varmt, men ellers havde jeg gerne undværet dem. Jeg vil også bruge dem til vinter, hvis de kan vænne sig til dem igen. Liftene bruger du jo kun 3-5 mdr, så er de for små, mens voksiposerne (måske) kan bruges så længe de sover middagslur i barnevognen.

Knus Monja

onsdag, august 08, 2007 10:22:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Hmm.. så skal vi måske også overveje voksiposer.. kan de bruges i en kombivogn?
Søs

onsdag, august 08, 2007 12:15:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Puha, sikke en masse! Kan I slet ikke arve noget af det? I bliver jo ruinerede!

Min eneste kommentar er på brystvortesalven - alle anbefalinger siger at man ikke skal bruge det. Det virker ikke, og kan faktisk gøre det værre (låser fugtigheden inde og giver grobund for svamp). Meget bedre at bruge lidt modermælk og lade dem lufttørre. (selvom det ser sjovt ud).
De lejer Rømer-autostole (god i test!) ud til 35 kr om måneden til små bebser i Babysam. Hende vi talte med sagde at de kunne bruges i ca. 9 måneder og derefter kan det bedre betale sig at købe selv.

Og så skal du nok også investere i uld-ammeindlæg, hvis du ikke bare strikker nogle selv :-) De skal holdes varme om vinteren for at undgå brystbetændelse. Jeg har også hørt om en som syede et stykke bomuld og et stykke fleece sammen og var vældig tilfreds.

God shopping!

onsdag, august 08, 2007 12:18:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Hej Søs: Vi brugte vores sleebee poser (supergodt alternativt til de dyre originale voksiposer som snildt koster 2000+ med plade, sommer- og vinterdyne. Vi gav som sagt 600 kr inkl. to dyner) i vores kombivogn, men bundpladerne var for brede så dem tog vi ud ellers kan man lige save dem lidt smallere.

Monja

onsdag, august 08, 2007 1:38:00 PM

 
Blogger Solsikke said...

Hej Mira

Jeg har da også et par kommentarer:

Vi er rigtig glade for Ikeas barneseng + madras. Vi har købt en topmadras til, som kan vaskes nemt.

Tisseunderlag brugte vi aldrig. Han lå og svedte på dem. Tror det er bedre med topmadras.

Kan man bruge en babyautostol som skråstol? Fraråder man ikke at de sidder for længe i autostole?

Køb eller ønsk jer et rigtig godt stort legetæppe. Det er guld værd! De fleste er ikke så forede igen, så hvis de skal ligge direkte på gulvet, når de er små, så læg et tæppe under.

20 stofbleer ?? Det tror jeg ikke er nok. Vi endte med ca. 40 men brugte dem også både til underlag på puslepladsen og til gylpaftørring.

Jeg ville mene at du ikke får brugt trøjer/bluser med lange/korte ærmer særlig meget. Vi brugte stort set kun bodyer, natdragter/sparkedragter og nogle gange nogle tynde bukser til en langærmet body. Det var det. Alt det fine søde tøj fik vi slet ikke brugt. Babyer hader at få ting over hovedet, så køb så vidt muligt dragter som kan knappes igennem, og som man lægger dem ned i.

Mht 6 flonelsvøb så tror jeg aldrig at vi har svøbt Junior i noget. Men han er også stor og tyk og varm, så jeg skal ikke kunne sige om andre bruger det.

Vent evt med at købe flyverdragter. Vi har slet ikke brugt det i starten. Det var bedre at give ham en varm trøje + huer + vanter på når han sov ude. Det blev alt for varmt med foret tøj på benene.

Modermælkserstatning - jeg kan anbefale blå allomin. Det er vist den de fleste sundhedsplejersker anbefaler. Køb den som pulver, så den ikke pludselig bliver for gammel.

Bleer - jeps og mange.

Vådservietter uden parfume - natusan er helt fri for alt. Pampers er også ok.

Badeolie - vi har kun brugt den en enkelt gang tror jeg. Jeg synes det bliver noget fedtet stads.

Zinksalve, synes jeg også du skal vente med. Vi har ikke haft brug for det. De gange Junior har været en smule rød har vi smurt ham med vaseline, fordi det sørger for at der ikke kommer mere fugt ind. Det vigtigste mht rød numse er forebyggelse. Tør dem grundigt efter hver skiftning, og lad dem ligge lidt bare, så tror jeg slet ikke at du får brug for salve osv.

Vi har været glade for et babyhåndklæde, da han var helt lille. Det er så nemt at svøbe dem efter badet, når der er huen i klædet.

fredag, august 10, 2007 11:30:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg er enig i meget af det, de andre skriver, specielt hvad angår trøjer/bobystockings med lange ærmer. Daniel brugte udelukkende bodystockings, sparkedragter og lange morfar underbukser den første tid. Hvis han skulle have en trøje på, var det altid en der kunne knappes på maven.

Jeg tænker: hvad med pyjamas? Jeg ved godt at de kan sove i det samme tøj som de har på i løbet af dagen, men det kan være smart at markere overgangen til nat (og nu skal vi sove og ikke mere pjat for i dag) med at tage pyjamas på. Senere kommer der flere ritualer ind i billedet som tandbørstning, godnathistorie osv. Man kan ikke starte for tidligt med at etablere en god natterutine... Jeg har altid hadet pyjamas med fødder i, men der er vi vist meget forskellige. Prøv dig frem hvad der dur på dine børn.

Jeg er ikke enig med Solsikke om overflødigheden af en flyverdragt. Det kommer nu lidt an på hvornår du føder (har ikke helt styr på det). Jeg bragte Daniel hjem i 10 graders frost og snevejr, så flyverdragten var et absolut must.

Hvd med vanter og uldfutter? Hvis du overvejer at købe vil jeg klart anbefale det man kan få i aniel.dk

Det er ikke til at vide om du får brug for modermælkserstatning, men her vil jeg nu råde dig til at have en enkelt pakke stående. Hvis du ikke får brug for den med det samme, kan du senere bruge den når du skal igang med at koge grød til de små. Jeg sværgede til NAN og det skyldes at det kan opløses i koldt vand og varmes op til brugstemperatur, hvorimod Allomin skal opløses i varmt vand (er det ca 50 grader?) og så køles ned. Det er ikke skide sjovt at bøvle med at køle en flaske ned, når man har et sultent barn på armen, der vil have mad NU! De nyeste anvisninger er, at man ikke må gemme på mælken, så den skal anvendes umiddelbart efter tilberedning.

Hvad med en microbølgesterilisator? Den sparer en for en masse tid og bøvl. Du kan evt købe den senere. Hvis du får behov for en brystpumpe vil jeg klart anbefale dig at leje en hos Falck.

Har du overvejet noget at bære ungerne i? Bæresele, slynge ol?

Babydyner kan du selv lave billigt af en god voksendyne. Du kan få 4 babydyner ud af en enkelt. Du tager og zik-zakker to baner tæt ved siden af hinanden og klipper derefter dynen op. Så sætter du blødt kantebånd på og vupit har du 4 dyner. Jeg har selv haft mange dyner til Daniel, for pludseligt kaster de op på dynen og den må i vaskemaskinen, og så gad jeg nu heller ikke rende og dynen den fra sengen til barnevognen. Han bruger dem stadig som hyggedyner.

Jeg syede og selv betræk og lagner ud af gamle voksenbetræk. Det tager et splitsekeund at sy fire baner og sætte nogen trykknapper i. Du kan spare mange penge på den måde. Og så ved du at tøjet er vasket en trillion gange og er blødt og lækkert.

Daniel er helt vildt glad for sit stikkede tæppe fra IKEA (det stribede i mange farver). Det er simpelthen såblødt og hyggeligt og han sover gerne med det her om sommeren. Som svøb klippede jeg bare nogen små tæpper i fleeze. Det kan gøres helt billigt. Vi brugte iøvrigt svøb rigtigt meget, og havde jeg hørt om bogen om at svøbe sine børn, havde jeg klart læst den og gjort mere ud af det.

Sengerand, så de små fingre og tæer ikke kommer i klemme? Ikeas er helt fin og vi bruger den stadig. Den holder sutterne indenfor i sengen.

Pusletaske? Jeg hader den der fulgte med min Emmaljunga. En god rygsæk er langt bedre.

Jeg bruger iøvrigt kun vådservietter på tur. Ellers har jeg en spand (med låg) stående med fugtige engangsvaskeklude (de billig fra netto). Jeg klipper dem over i fire, så passer de i størrelsen, så en tur ind under vandhanen, vrides og så er de klar. Det er en lagt billigere, men også mere skånsom metode.

Ud med badeolien og ind med babyolien. Den skal du bruge hvis de får arp. Vi bruge den også meget efter badet, da Daniel havde meget tør hud. Hvis du gerne vil have noget i vandet, kan du lige så godt bruge en dråbe olivenolie.

Det er også godt at have de små pipetter med sterilt saltvand hjemme. Det kan kurrere en stoppet næse og fjerne snask fra øjenkrogen.

Jeg har iøvrigt som de andre heller aldrig haft behov for tisseunderlag, men måske de kan komme i brug når bleen skal smides (men der er nu længe til).

Endeligt hvad med lidt at kikke på, når de små ligger og hygger sig? En sød uro? Du kan selv lave den.

Er der flere ting? Jeg vender tilbage hvis jeg kommer på det...

fredag, august 10, 2007 10:19:00 PM

 
Blogger Amor said...

uuuj... jeg er jo helt ude af trit!


Men jeg husker at vi lejede en autostol.... men vi brugte den længere end vi havde beregnet og kom af med næsten 800 i leje .... og en ny kostede (dengang) mellem 3-500
sååååå... det var ikke en genial forretning
evt. kan du købe nogle gode brugte, eller en ny...
du kan jo sælge den når de vokser fra dem ;o)

Hold da op.... tiden nærmer sig med hastige skridt!
spændende!!!

fredag, august 17, 2007 10:08:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home