Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

søndag, september 16, 2007

Status 27+0

Det er næsten ikke til at forstå det; Jeg er gravid 27+0, tænk at jeg er nået så langt!!!!

Jeg har det stadig fint. De værste gener er at jeg er meget træt om aftenen, at det er blevet lidt mere svært at sove pga halsbrand og maven og at jeg ikke må lave så meget fysisk. Jeg er normalt ret aktiv når jeg er hjemme med at lave alle mulige ting i hus og have, så jeg skal virkelig lægge bånd på mig selv for at slappe af. Men jeg prøver at nyde det i stedet for at være træt af det. Jeg havde i går lidt dårlig mave, jeg ved ikke om det er pga noget jeg har spist eller pga de syreneutraliserende piller jeg tager mod halsbranden. Tror i jeg skal være bekymret over det? Det er vel ikke så smart at få madforgiftning mens man er gravid?

Jeg mærker meget liv og det er bare SÅ hyggeligt. Især når jeg sidder stille i sofaen, men f.eks. også hvis der er larm omkring mig. I fredags var vi til et arrangement med live musik og der hoppede tvillingerne rundt i maven, det var lidt skægt at mærke :-) Selvom jeg selvfølgelig ikke ved om det var fordi de nød det eller fordi de ikke kunne lide det. Manden mærker også tit spark uden på maven og man kan også tit se at maven bevæger sig når de sparker.

På indkøbsfronten går det også fremad; igår fik jeg købt dyner, dynebetræk og lagner til de små :-)

Ellers synes jeg der er ved at være lidt langt imellem de check man får som tvillingegravid. Lige nu er det ca hver 4. uge jeg skal afsted. Jeg troede faktisk at det ville føles som meget ofte, men det gør det slet ikke og jeg kan nogen gange godt føle mig meget usikker på om alting er ok, selvom der ikke umiddelbart er nogen faretegn. Det er især angsten for at føde alt for tidligt som er værst lige nu. Det er bare min største skræk. Jeg ville allerhelst have checket min livmoderhals hver uge hvis jeg kunne. Det er faktisk også ret få almindelige jordemoder konsultationer man får, jeg har ikke talt med en jordemoder siden uge 16. Jeg venter også på at få besked om hvornår vi skal starte til fødselsforberedelse, der er et specielt tilbud til tvillingegravide på mit sygehus, så det har vi tænkt os at tage imod.
Nå men næste gang vi skal til skanning er d. 26/9, så der er 10 dage til....

6 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg går på Riget og også venter tvillinger, og følger derfor dit forløb tæt. Er pt. i uge 18 (i morgen 19 :) Første jordemoder check var uge 16 og næste er uge 20 samtidig med gennemscanningen, så det lyder da også som noget af en pause. Har du spurgt, om det kan være en fejl?

søndag, september 16, 2007 1:37:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg går på Riget og venter også tvillinger, og følger derfor dit forløb tæt. Er pt. i uge 18 (i morgen 19 :) Første jordemoder check var uge 16 og næste er uge 20 samtidig med gennemscanningen, så det lyder da også som noget af en pause. Har du spurgt, om det kan være en fejl?

søndag, september 16, 2007 1:39:00 PM

 
Blogger Mira said...

Jeg har også været afsted i uge 20 også til MD skanning + læge og uge 24 til skanning af livmoderhals. Det er ikke en fejl at der ikke er flere almindelige jordemoder konsultationer iflg det program jeg har fået udleveret, men måske kan jeg bare bede om flere....

søndag, september 16, 2007 3:42:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg ringede til fødegangen forleden i en anden forbindelse, og der sagde den JM, som jeg talte med, at man altid kunne kontakte dem mhp. en ekstra konsultation. Har i øvrigt selv gode erfaringer med at tage en privat konsultation hos MAIA Fødeklinik på Østerbro, da man får grundige svar på sine spm. i rolige omgivelser.

søndag, september 16, 2007 4:55:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Det er så dejligt at det går så godt med dig og de to små!

mandag, september 17, 2007 10:25:00 AM

 
Blogger Frøkenhat said...

Hold op, hvor går det hurtigt - synes lige, du er blevet gravid...

mandag, september 17, 2007 7:19:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home