Status
Der sker egentlig ikke så meget. Jeg har ikke rigtig nogen symptomer. Ved ikke rigtig om jeg synes det er godt eller skidt.....
Jeg har dog fået lidt ømme æggestokke igen, som jeg specielt i går nat kunne mærke. Jeg vågnede flere gange pga. smerter, hvis jeg lå "forkert".
Idag har der dog ikke været noget, såeh jeg ved ikke rigtig hvad der sker, måske er jeg lettere overstimuleret som de på klinikken også havde en mistanke om tidligere i forløbet.
Jeg er igen begyndt at spekulere over graviditet (hvis den altså holder) i forhold til arbejdet og rejser og alt det der og den dårlige samvittighed er der stadig fordi jeg kun har været ansat i et halvt år nu. Hvad vil de ikke tænke osv; Synes de nu er jeg er en dårlig medarbejder der ikke prioriterer arbejdet osv osv.

5 Comments:
Ved du hvad - nu kyler du altså alle de der bekymringer i fht arbejdet langt, langt væk. For du kan simpelthen ikke bruge dem til noget. Du ER jo gravid. Og det vil du jo ikke lave om på. Så må du tage tingene derfra. Tænker de ilde om dig på dit arbejde af den grund, så er de sgu nogle hundehoveder. Men mit gæt er, at de smiler og siger tillykke og synes, at det er evigt spændende at følge din voksende mave.
Ja, der er lidt Tante Skrap over mig nu, det ved jeg godt. Men søde ven, det er jo en god ting, der er ved at ske. Og du skal jo passe på dig og det lille gryn i maven...
Og bliver der noget i fht kolleger og chefer, så siger du bare til. Så samler vi lige et tæskehold til at sætte dem på plads!
torsdag, april 19, 2007 5:45:00 PM
Og graviditeten er jo lang, så de har glæde af dig længe endnu. Du når at være der et helt langt år inden de skal undvære dig.
Jeg tror også de vil glæde sig på dine vegne. Evt. kan du fortælle din chef om forløbet, og dermed opnå større forståelse.
Fat mod, Mira. Vi skal have babyer til jul!
torsdag, april 19, 2007 8:37:00 PM
Jeg siger som Frk. Hat. Når de ansætter en kvinde i den fødedygtige alder, må de vide at det er en risiko de løber, og dermed have accepteret det på forhånd. Det er en samfundsmæssig opgave at der skal være plads til kvinder på barsel og det må dit arbejde også tage del i. De vil vel også gerne have at der er nogen borgere til at betale skat, når de selv engang skal på pension?
Så søde, din graviditet har været længe undervejs. Det er jo ikke noget du har 'planlagt'. Måske den kom nu, måske først om 4 år (heldigvis ikke!). Hvad med at fortælle dem historien om den lange og trange vej? Så tror jeg alle forstår din prioritering.
I stedet for at bekymre dig, så vend det hele til det positive. Tænk på det lille liv du bærer under dit hjerte. Hvad helvede betyder arbejdet i forhold til det? Ingenting!
Jeg stiller gerne op på et tæskehold ;-)
fredag, april 20, 2007 9:14:00 AM
Jeg stemmer i med de andre tre - den dårlige skal bare ud til højre - du kan ikke bruge den til noget fornuftigt. Glæd dig inderligt over den gave du har modtaget i form af graviditeten og som de andre også siger, så fortæl evt. om dit forløb - der plejer at være god forståelse.
Og så TILLYKKE, hvor er det dog skønt at du er blevet gravid - endelig!!!!!!! Jeg har fulgt med herinde på din side længe samt hos mange af de andre søde piger, der deler infertilitetens forbandelse - så det er bare så skønt, når nogle melder deres graviditet.
Jeg glæder mig meget til at følge dig fremover og tak for en god og bevægende fortælling.
Mvh. LHM
fredag, april 20, 2007 9:26:00 AM
Jeg nåede kun at være i mit nye job, et halvt år før jeg blev sygemeldt i forhold til min graviditet, og hvis alt forløber godt, kommer de til at undvære mig, alt i alt, i knap 2 år!- Men min leder tog det simpelthen så pænt, og de updaterer mig ca en gang om måneden. Det har været helt overraskende, for hold op hvor var jeg også nervøs for udfaldet.
Så også stor opfordring herfra til at nyde den kommende tid.
fredag, april 20, 2007 9:51:00 AM
Send en kommentar
<< Home