Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

lørdag, april 21, 2007

Tanker og atter tanker

Det går stadigvæk ok, ihvertfald hvis man tager det ikke at bløde som et godt tegn. Jeg har ikke skyggen af graviditetssymptomer (kun lidt niv og jag ind imellem) hvilket faktisk bekymrer mig lidt og får mig til at spekulere på om det virkelig kan være rigtigt at jeg er gravid. Er det normalt ikke at mærke noget her ved ca 5+3? (er det rigtig regnet ud med ægudtagning 28/3 og oplægning 30/3?)

Det har triggeret en ny "hobby" - at tænke på hvad der mon kan være galt siden jeg ikke har symptomer..... Kan det være en missed abortion, eller er der mon noget galt med fostret osv osv osv.......Jeg håber virkelig snart jeg kan få lidt ro. Der er uendelig lang tid til skanningen som forhåbentlig kan give lidt vished, selvom den jo heller ikke giver svaret på alt.

Jeg er en værre pivskid, jeg ved det....Jeg burde være glad.....

8 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg kan sagtens forstå at du har det sådan efter de ting, du har været igennem. Selvom jeg ikke har prøvet biokemisk eller graviditet udenfor livmoderen før, tænker jeg også meget på om der kan være noget galt, og det må være endnu værre, når symptomerne er så vage.
Hvordan fanden skal vi få tiden til at gå?
Jeg har ondt i underlivet i dag og bekymrer mig om det nu er en graviditet udenfor livmoderen eller noget andet rædselsfuldt. Suk. Der er alt for lang tid til.

lørdag, april 21, 2007 9:43:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg havde absolut INGEN symptomer ved min første graviditet - før jeg var omkring 9 uger henne.

MEGET irriterende. Jeg gik konstant og troede det var indbildt graviditet, graviditet udenfor livmoderen, MA og andre afskygninger. Faktisk var mine symtomer fra 9. uge heller ikke særligt stærke. Og for at det ikke skal være løgn var maven også længe om at vokse, så det først da jeg mærkede liv jeg for alvor begyndte at tro på det!

MEN: den var altså god nok, jeg var gravid, og alt var normalt og på terminsdatoen fik jeg en 100% sund og rask dreng på 3,5 kg :-)

kh Anne (der ikke før har kommenteret, men læst med et godt stykke tid)

søndag, april 22, 2007 11:35:00 AM

 
Blogger Frøkenhat said...

Niv og jag er da graviditets-symptomer, søde.

Måske skulle du købe en hel stak tisse-tests og så forlyste dig med at tælle streger frem til næste scanning?! ;-)

Og ja, du burde være glad og lettet og lykkelig. Men i så fald vil du vel næsten være den første af os infertile, der formår at være det i begyndelsen af graviditeten. Tror de fleste af os har været lige så forvirrede og bekymrede og bange, som du er. Og egentlig er det vel meget naturligt, er det ikke?!

søndag, april 22, 2007 12:52:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg kan anbefale, at du læser lidt tilbage på min blog... jeg skrev præcis det samme som du, da jeg var omtrent lige så langt som du er nu. En uge efter satte kvalmen ind og den stoppede ikke før jeg var ca. 13 uger henne...Så tag det roligt;-)
Søs

søndag, april 22, 2007 1:18:00 PM

 
Blogger Vibstjert said...

Heller ingen gravid-symptomer her før omkring 8 uge, bortset fra ondt i den ene af æggestokkene, og niv og jag i underlivet, men så brød kvalme-helvedet ud..

søndag, april 22, 2007 8:37:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Du er desværre helt normal.... både mht ingen symptomer at have, være skide bange og ikke kunne slippe tøjlerne og glæde sig.

Men det kommer, det lover jeg dig. På et eller andet tidpunkt vil du ikke længere være spor i tvivl.

I mellemtiden kan jeg kun anbefale at du tager een dag ad gangen, og husker på at du ER gravid og for hver dag der går bliver odds bedre og bedre.

mandag, april 23, 2007 7:58:00 AM

 
Blogger Spirren said...

Kæreste Mira

Jeg tror, at vi alle har været der, ikke at kunne være glad og bekymringsfri, når nu blodprøven var bragende(i dit tilfælde:-), høj.

Du er gravid søde menneske, og jeg er sikker på at MiniM har det skønt inde i din mave.
Men jeg ved også, hvor svært det er at komme om på den anden side. Jeg tror heller ikke, at man kan bekæmpe angsten, for den fylder, og den vil fylde overvejende meget lang tid endnu. Men bare rolig det er jo en del af spillet.
Giv dig selv lov til at bekymre dig og at have svært ved at være lykkelig og glad! Det er jo der du er nu, og glæden skal nok overmande dig en dag, det lover jeg.

Mange tanker og et kæmpekram

mandag, april 23, 2007 10:20:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Prøv evt. at læse dine egne poster fra november 2005. Der havde du slet ikke så "gode symptomer" som nu, men alle symptomer på grav. udenfor: blødning, uklare tests osv.
Du er smaddergravid nu! :-)

mandag, april 23, 2007 10:18:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home