En ubrugelig erfaring rigere
Kender i det? At gøre sig erfaringer man ikke kan bruge til en skid. Jeg har været inde på noget af det samme i et tidligere indlæg.
Altså det med altid at have været den søde pige og fulgt de velmenende råd fra studievejledere, forældre og lærere; at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, at have klaret alle uddannelser med flotte resultater, at tage en PhD fordi jeg fik at vide at det er den bedste måde at sikre job muligheder, at have taget hele sin uddannelse før man begyndte at tænke på børn.....find selv på flere der er helt sikkert nogen.
Og hvad har jeg fået ud af det kan man så spørge......1) En usikker jobsituation med tidsbegrænsede ansættelser hvor jeg selv skal søge penge til lønnen. 2) At jeg ikke kan få børn sikkert bl.a. fordi jeg har ventet for længe.
Nu lyder det somom alt er dårligt, det er det selvfølgelig ikke, men det posten her handler om er erfaringer man IKKE kan bruge til noget.
Derfor ønsker jeg tit at jeg havde været lidt mere oprørsk, lidt mere selvstændig og at jeg havde tænkt lidt mere over mine valg fremfor blindt at følge mine rådgiveres anvisninger. Men det råd er svært at give videre til nogen.
Hvorfor spørger i så? 1) fordi jeg ikke har fortalt nogen om min infertilitetssituation, 2) netop fordi jeg ikke har nogen børn som jeg kan pådutte mine erfaringer :-)
Det irriterer mig derfor grusomt når en af de lidt ældre damer på mit arbejde som har en datter der er knap 10 år yngre end mig brokker sig over at hun ikke kan tage sig sammen til at starte på en universitetsuddannelse. Datteren har allerede fået et barn og er blevet gift. Det irriterer mig at jeg ikke kan fortælle fuldstændig åbent om mine erfaringer. At det måske ikke er så tosset at gøre det på den måde som datteren har gjort. Jeg er godt klar over at det sikkert heller ikke er uden omkostninger, men et eller andet sted synes jeg det er sejt at hun tør i så ung en alder, at hun har sin egen mening. At hun selv tager beslutningerne som ikke nødvendigvis stemmer overens med hvad folk siger hun skal. Hun er jo ikke gået helt i hundene af den grund, verden er ikke gået under....
Der er flere måder at leve sit liv på og det at følge den lige tilsyneladende "perfekte" lige vej er ikke nødvendigvis svaret på alle problemer.
posted by Mira at 9:10 AM
5 Comments:
Hej Mira
Jeg er ofte forbi din side, og jeg synes, du skriver godt og tankevækkende om din situation. Vi har infertiliteten til fælles, men jeg er ikke kommet så langt i forløbet som dig, da vi endnu kun er i gang med udredning.
Jeg fik lyst til at reagere på din post, fordi jeg tror, jeg forstår dine følelser og tankegang.
Jeg har oplevet, at det at vi ikke lige har kunnet få børn, da vi bestemte os for det og nu befinder os i dette mærkelige infertilitetstomrum, har gjort mig bevidst om, at jeg i mange år har opereret med en 'tjekliste' inde i mit hoved, som jeg følte mig meget ansvarlig for at få udfyldt. Uddannelse, job, børn og gerne uden alt for mange svinkeærinder såsom barsel på et uhensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til eksamen og jobsøgning. Jeg har været faktisk været stresset over at opfylde disse ting, kan jeg se nu, fordi det var mit ansvar og mine (vores) valg, der afgjorde, om tingene ligesom gik op. Det var som om, der var en 'fortælling', jeg skulle have til at passe.
Derfor var det et chok for mig, da det ikke ville lykkes for os at blive gravide, og månederne gik. Men langsomt begyndte det at gå op for mig, at det er en mærkelig måde at se sit liv på som en tjekliste, og jeg arbejder nu meget med mig selv for virkeligt at være glad for det, jeg har. En dejlig kæreste, en god uddannelse, en god hverdag. Selvfølgelig glæder vi os til den dag, vi forhåbentligt får barn, men jeg er meget opmærksom på at have et godt liv i løbet af ventetiden. Altså, der er selvfølgelig nogle dage, hvor jeg bare er ked af det og synes, verden er uretfærdig, og hvor jeg er vildt bange for, at vi aldrig får børn. Men jeg prøver...
Så på en eller anden sær bagvendt måde har denne sorg i mit liv, som infertiliteten udgør, også gjort mig gladere. Jeg har ligesom kastet ansvaret af mig, for jeg kan alligevel ikke bestemme over alting i mit liv.
Det er slet ikke sikkert, at mine tanker svarer til dine, men jeg vil blot sige, at det vel ikke er helt rigtigt, at du er en ubrugelig erfaring rigere. Du har vel netop gjort en erfaring om, at det er vigtigt at lytte til dig selv og måske i mindre grad til vejledere omkring dig? Er der mulighed for at bruge den erfaring til noget nu, fx ved at prøve at ændre på din usikre jobsituation?
Ja, det var en længere smøre, men din post rørte mig bare sådan, fordi jeg følte, det er nogle af de samme tanker, jeg går og bakser med.
Håbet det bedste for dig.
Lisa
torsdag, juli 28, 2005 12:15:00 PM
Hej Lisa
Tusind tak for din lange kommentar. Det er altid rart at høre at man ikke er den eneste der går og tumler med nogen bestemte problemstillinger. Lige præcis det med tjek-listen kender jeg rigtig godt. Det er en god måde at beskrive det på.
Du har ret i at erfaringen ikke er ubrugelig, hvis man ser den i et lidt bredere perspektiv. Det har jeg faktisk også tænkt over efter jeg skrev posten igår. Så på den måde vokser man selvfølgelig som menneske når man støder ind i problemer på livets vej og man lærer altid et eller andet man kan bruge.
Hvis man ser på det i forbindelse med den konkrete infertilitetssituation er erfaringen "ubrugelig" på den måde at mine superfertile år (hvis der da har været sådan nogen :-) ) kommer ikke igen og det kan jeg ikke gøre om. Og jeg synes faktisk det er ret vigtigt at fortælle unge piger at de også skal tænke det med at få børn ind i deres fremtidsplaner hvis de ikke vil risikere at blive for gamle.
Som dig prøver jeg virkelig også på at være glad for det jeg har, men som du også skriver kan det være svært at holde gejsten oppe ind i mellem.
Mht min jobsituation så har jeg heldigvis stadigvæk 3 år tilbage af mine lønmidler. Jeg holder løbende øje med opslag for faste stillinger, men dem er der desværre ikke mange af i min branche og de går desværre ofte til folk der har fået mindst et barn (for så har de jo overstået mindst en "besværlig" barselsperiode set med arbejdsgiverens øjne)......Så på en måde er det at jeg ikke kan få nogen børn også en lille hindring for mit videre karriereforløb. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig....Og hvis drømmejobbet popper op i databaserne så søger jeg det helt klart!!!
Jeg ønsker dig al held og lykke med dit videre forløb i infertilitetens verden. Du er altid velkommen her på siden :-)
torsdag, juli 28, 2005 1:22:00 PM
Hej igen Mira
Du har virkeligt ret i, at det er vigtigt for os piger at tænke vores alder ind i børneplanlægningen og ikke nødvendigvis prioritere uddannelse og karriere først. Det er bare nogle gange svært at bevare fokus, når der samtidigt bliver hylet op om, at vi skal skynde os at tage den uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.
Derefter vil jeg sige, at jeg godt kan se, det er en lidt træls situation for dig. Det er svært at få til at gå op med jobsøgning og fremtidig barsel. Og jeg kan blive noget så edderspændt rasende over, at en som dig, der har knoklet for tingene og gerne vil yde en indsats i dit fag, i din fremtidige jobsøgning skal straffes for, at du endnu ikke har fået børn. Det problem har mændene bare ikke! Det er nu engang os kvinder, der skal føde og amme børnene, og det kan vores dejlige mænd jo ikke gøre for, men forskellige forhold i samfundet gør altså ikke tingene bedre - som fx at nogle kommuner (som min) har svært ved at opfylde deres pasningsgaranti, så barslen tit kommer til at vare længere tid, end man egentligt ønsker. Eller at det som hovedregel er kvinderne, der tager barslen, på grund af lønforskel. Osv. - nå, jeg har faktisk ikke lige tid til at svinge mig op på den kæphest, så jeg vil slutte her :-)
Ha' det godt.
Lisa
torsdag, juli 28, 2005 1:50:00 PM
Jeg kan meget identificiere med dte Lisa skriver om - jeg har været mega controlfreak omkring mit liv. Der var en bestemt måde tingene skulle gøres på og hvad tid ting tog. For blot et par år siden, ville det have synes utopisk for mig, ikke at tage bachloren på nomeret tid - men efter at infertiliteten landede i mit liv og jeg blev lært på den hårde måde, at nogle ting kan man ikke slev kontrollere... ja så synes det pludseligt ret irrelevant at det tog mig 4 år at få bacheloren i hus, og at måske kommer til at tage mig 3 år at få kandidatgraden i hus...
Så på en måde har denne lærestreg - hård som den er - fået mine øjne op for, at der findes vigtigere ting i livet end at kunne sætte flueben ud for endnu en ting fuldført på rette tid!
Amocca
lørdag, juli 30, 2005 2:28:00 PM
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
lørdag, juli 30, 2005 2:28:00 PM
Send en kommentar
<< Home