"Det Gode Liv" som ikke var helt som forventet?
Lidt i forlængelse af diskussionen om "samfundsproblemet" med kvinder på 30 der ingen børn har på Søs' blog kommer her nogen tanker jeg har gjort mig.
Med fare for at lyde somom jeg har frygtelig ondt af mig selv.....here goes...
Det startede sådan set for lang tid siden hvor jeg begyndte at tænke lidt over hvorfor jeg ikke synes at min liv kørte 100% på skinner. Jeg havde jo gjort alt det rigtige som jeg er blevet anbefalet af diverse velmenende lærere, studievejledere, forældre, venner osv. for at få det bedst mulige liv; "Det Gode Liv" som er blevet så berømt. Hvorfor var jeg så ikke tilfreds, hvorfor følte jeg at det var ligesom der var en irriterende sten i skoen? Nu havde jeg jo den der lange fine uddannelse. Jeg havde købt både hus og bil. Jeg var blevet gift. For mit vedkommende har "stenen i skoen" måske noget at gøre med min jobsituation som er meget usikker; ingen fastansættelse, aflønning vha. fondsmidler osv. Derudover arbejder jeg også i et miljø som på trods af kvindefrigørelse osv stadig er domineret af mænd og især...domineret af traditioner defineret af mænd. Derfor er det f. eks. ikke populært hvis man bliver gravid og skal på barsel. Disse ting har nok været medvirkende årsag til at jeg har udskudt det med at prøve at få børn. Nu er det så jeg begynder at spekulere på om det i virkeligeheden ikke er min egen skyld at jeg nu har svært ved at få børn = nr. 2 sten i skoen. Jeg ku' jo bare have været ligeglad med hvad folk siger jeg skal og ikke skal gøre....En anden fristende konklusion kunne være at det er de velmenende rådgiveres skyld.......
Nå men de tanker har jeg i lang tid haft i baghovedet og har hørt lignende overvejelser hos mine veninder. Uden at vi dog rigtig har kunnet eller villet sætte fingeren på "problemerne".
Jeg har for nylig fundet en amerikansk selvhjælpsbog som jeg synes var ret interessant. Den hedder "Midlife crisis at 30 - How the stakes have changed for a new generation - And what to do about it" af Lia Macko og Kerry Rubin. Nu er titlen nok en anelse dramatisk og lover mere end jeg synes den kan holde, men bogen beskriver alligevel ret godt en række fænomener som jeg ser hos mig selv og hos mine veninder på min alder, som jeg tror er meget typisk ihvertfald for en del vores generation af kvinder. Her er et uddrag bagsiden på bogen: "Many of todays twenty- and thirty-something women struggle with the well-intentioned "you can be anything" empowerment message of their youth and now feel a "you should be everything" brand of guilt. As Macko and Rubin reveal in their critically acclaimed investigation, millions of Gen-X/Y women are hitting the same roadblocks at the same time, just as they are making critical decisions about marriage, motherhood and earning power." Se uddrag af bogen her.
Selvom bogen efter min mening ikke giver de helt store og gode løsningsforslag synes jeg den var interessant fordi jeg kunne genkende mange af beskrivelserne. Det er jo altid rart at vide at man ikke er alene om sine tanker og måske endda har givet mig lidt indsigt hvorfor den der sten i skoen er der. Måske vil nogen karakterisere disse "problemer" som luksusproblemer, og det er måske også rigtigt......man kan jo altid finde nogen der har det værre.....
posted by Mira at 9:06 AM
6 Comments:
Jeg har haft det nøjagtigt lige sådan. Hele mit liv har jeg rendt efter lykken rundt om hjørnet. Først skal uddannelsen i hus, tag dig bare god tid om den og fjumer rundt og spild tiden, de gode år kommer aldrig igen. Og det var da nogen fede år, men jeg ville gerne have ofret dem for en familie i dag. Efter mange, mange år på skolebænken skal der så gang i karrieren. Og hus og bil må der også til. Manden har jeg heldigvis ikke skullet lede efter. Men hele tiden har jeg bare følt at der manglede noget. Aldrig var jeg rigtigt glad. For det at stifte familie er jo noget af det allermest basale i ethvert menneskes liv. Her gælder det jo ikke om intelektuelle overvejelser, men primitive følelser.
Det kan godt være at vores mødres generation syntes at de skulle kæmpe for deres plads på arbejdsmarkedet, men vi er kommet til at kæmpe mindst lige så hårdt for vores plads som mødre.
Vores opgave må blive at få vores egne døtre til at lade midt imellem.
Kh Rikke
PS. velkommen til forresten
tirsdag, marts 22, 2005 8:18:00 PM
Det er præcis den der skyldfølelse jeg gerne vil til livs. Og vi gør det hele tiden allesammen "jeg skulle ikke have ventet" "det er et luksusproblem"... Nu får I altså lige en lille opsang: 1)Mændene venter også - de har bare ikke det her lille biologiske ur der tikker. Men deres venten har altså konsekvenser for kvinderne i deres li. Men det er jo meget bekvemt at klandre kvinderne for, at vi har ventet. Vi KAN ikke gøre det her alene, derfor bør vi heller ikke bære skylden alene. Vi skal holde op med, at snakke med i den diskurs.
2)I dag forventes der utrolig meget af kvinder. Vi skal både skabe karriere og er, som indlægget antyder, blevet stopfodret med, at man kan hvad man vil. Oveni det skal vi stadig være primus motor i familien. Det vil altså sige, at vi føler dobbelt skyld, hvis det ene eller begge projekter ikke lykkes. Hvor er mændende i det her? jeg vil nødig lyde, som en rødstrømpe.... arh og så alligevel, for måske er der brug for at vi er lidt rødstrømper her. Hvorfor er det kvinderne der spilder tiden, når de tager sig en god uddannelse? Hvorfor spilder mændene ikke tiden? Og det er så pisseprovokerende, at vi så efter endt uddannelse kommer ud til et arbejdsmarked, som ikke vil have kvinder i den alder - fordi det er et problem, at vi får børn!!! Kan i se det? Det er jo lige før man må slå sig på lårene af grin. Vi skal jo føle os skyldige hvis vi får børn, hvis vi ikke får børn, hvis vi tager en uddannelse, hvis vi ikke tager os en uddannelse og sidst men ikke mindst skal vi også være fandens gode til at regne ud, hvornår i livet vi gør tingene for ellers får vi røvfuld....
Jeg har fået skæld ud for det hele og nu er jeg sgu holdt op med at lytte.
Jeg har meget mere at sige, men det kommer nok i bidder på min blog - undskyld, at jeg fylder så meget her Mira:-)
Kh Søs
onsdag, marts 23, 2005 7:58:00 AM
Hej Søs
Det er helt ok :-) Jeg kan kun sige jeg er fuldstændigt enig, en af løsningerne på problemet er netop at gøre sig fri af den omtalte skyldfølelse!!! Men det er ikke så nemt da vi jo er opdraget til at vi kan det hele hvis bare vi tager ansvaret og dermed skylden selv. Man kan få tilbagefald ind imellem. Derfor er det godt at andre (ja jer.....:-)) bekræfter en i at man ikke er helt tosset.
Og mht til det med kvinder og meninger om hvornår de skal have børn så kender jeg det kun alt for godt, uhauha.....Kan være jeg skriver et indlæg om det på et tidspunkt :-) Og mht til rødstrømper er jeg fuldstændig enig...de (undskyld vi...) skal sgu snart på banen igen. For som du siger føler man sig ærligt talt lidt til grin når man har brugt mange år af sit liv på en uddannelse for så at komme ud i det virkelige liv og opdage at man ikke er attraktiv arbejdskraft fordi man er i den såkaldt "fødedygtige" alder (ironisk ikke). Klamt udtryk i øvrigt, det lyder somom man er et landbrugsdyr.....
onsdag, marts 23, 2005 9:33:00 AM
Jeg ved godt at jeg allerede har skrevet en hel masse. Jeg håber at det er ok, vi bruger din blog til at fremlægge vores holdninger, Mira?
Jeg synes faktisk at det ville være rigtigt interessant hvis vi fik dannet et samfund, hvor der var plads til det hele: uddannelse og børn og for den sags skyld gerne samtidigt, så vi heller ikke gik hen og blev sådan nogen halvgamle nogen inden vi kom igang med børnedelen. Jeg ved godt at det ikke kan redes for os tøser, for vores tid er gået, men for de kommende generationer. Hvis rødstrømperne skal på banen, skal det være for at kæmpe for en masse hjælp til at være studerende og mor/far samtidigt! Her mener jeg ikke kun økonomisk men reel politisk opbakning.
Der var sgu ikke nogen der opmuntrede mig til at blive mor mens jeg læste. Tværtimod sagde alle, at så ville jeg aldrig blive færdig. Sådan var holdningen. Skulle vi ikke lave om på det?
Og så er der lige den med arbejdsgiverne og kvinder i den fødedygtige alder. Hyklere! De fleste af dem (mænd) har også en sød kone derhjemme og et par unger. Vi er jo fælles om det her problem og fordi man er blevet 10 år ældre kan man ikke tillade sig at lade som om det ikke længere vedkommer en. Deres koner burde give dem en rigtig opsang. At sikre den næste generation er en samfundsmæssig opgave og vi er alle fælles om det! Mænd, kvinder, gamle, unge, fødedygtige eller ej.
onsdag, marts 23, 2005 10:21:00 AM
Hej Rikke
Det er helt ok. Det glæder mig at indlægget kan skabe lidt debat og at jeg ikke er helt alene med mine meninger. Ret forfriskende, da jeg tit hvis jeg forsøger at fremføre mine synspunkter bliver mødt med undren og vantro. Mange jeg møder(også piger) mener at vi altså har ligestilling i det her land og at der overhovedet ingen problemer er med konstellationen kvinder, uddannelse, børn og arbejde....Eller også mener de at kvinderne bare må tage sig sammen....
onsdag, marts 23, 2005 11:38:00 AM
Jeg må sige at jeg er utolig enig med jer andre, så derfor vil jeg ikke skrive nøjagtig det samme en gang til...
Jeg må dog sige at hos mig er det ikke en skyldfølelse der plager, men at jeg føler mig snydt!
De har fortalt mig hele livet at jeg kunne få det hele, og nu viser det sig at det slet ikke er så let som de lovede mig det skulle være!
Jeg tog orlov fra min uddannelse fordi jeg regnede med at jeg skulle være mor sidste år. Men det gik jo ikke som det skulle, da jeg så fandt ud af at jeg skulle i behandling valgte jeg at tage orloven alligevel... Min mor er overbevist om at jeg aldrig bliver færdig...
Men som jeg ser det så løber Handelshøjskolen ingen vegne... til gengæld har jeg bedre odds få længe jeg er på den grønne side af tredive (så længe det varer)...
Amocca
fredag, marts 25, 2005 7:40:00 PM
Send en kommentar
<< Home