Dilemmaer

Dilemma 1:
I august måned har jeg en mulighed for at tage på en arbejdsrelateret rejse til USA. Jeg er så meget i tvivl om jeg skal tage med. Fordele: spændende mulighed for at lære noget og skabe nye kontakter, ser godt ud på CV'et. Ulemper: det kommer måske til at ramle sammen med ÆL eller næste IUI forsøg. Derudover er det selvfølgelig ikke den rene ferie, det er hårdt at rejse så langt og være væk fra manden og jeg har allerede rejst en del rundt i år.
Skal jeg tage med eller skal jeg ikke? That is the question.

Dilemma 2:
Har lige modtaget mail fra en af mine gravide veninder vedr. en veninde-komsammen her engang i sommeren. Af de piger som skal med er præcis 50% gravide og jeg er delt
i to. På den ene side vil jeg gerne holde kontakten ved lige med mine veninder som jeg har kendt i laaaaaaang tid. På den anden side ved jeg at jeg vil have det skidt med at høre om deres graviditeter. Skal jeg vælge eneboer rollen eller bide det i mig og holde kontakten? Jeg kan vel ligeså godt vænne mig til at være hende den infertile? Man kan jo ikke gemme sig bag joggingbusken resten af livet?

Dilemma 3:
Hvis jeg så beslutter mig for at være med til ovennævnte veninde-ræs, skal jeg så fortælle dem om vores forsøg på at få et barn? En del af mig har lyst til at fortælle dem om det for det ville måske gøre nogen ting lettere og det ville måske gøre at de bedre kunne forstå hvorfor jeg ikke er altid så deltagende. Og hvorfor jeg synes det er irriterende hele tiden at blive spurgt om hvornår vi skal have børn. På den anden side er jeg bange for at de (måske ved et uheld) fortæller det videre til andre (såsom familien) som jeg ikke har lyst til skal vide noget endnu. Jeg er bange for at de ikke forstår mine problemer og måske ikke synes at det er så slemt som jeg selv synes.
Hvad er jeres erfaringer; forstår folk det? Kan de holde tæt? Hjælper det overhovedet noget at fortælle om det? Spørger folk meget til det hvis de har fået det at vide?