Tilbage igen

Hej derude

Så er jeg tilbage igen. Har haft en forrygende ferie, selvom der dog var en del familieræs. Det kan sgu godt være lidt stressende når man er infertil. Altså pga. frygt for diverse "hvornår skal i have børn" spørgsmål fra diverse onkler og tanter. Derudover føler jeg mig som verden dårligste svigerdatter. Jeg ved at min svigermor meget gerne vil være farmor (selvom hun ALDRIG kunne finde på at nævne det, hun er utroligt sød og rar) og jeg vil SÅ gerne være den der kan give hende det. Men det vil bare IKKE ske.

På infertilitetsfronten kan jeg fortælle at min mens igen har vist sit grimme ansigt, så ingen gevinst denne gang heller. Jeg var ellers lige ved at være en lille smule optimistisk da min ÆL kom allerede på dag 16, det tidligste nogensinde i en naturlig cyklus. Underligt at cyklus kan blive ved med at ændre sig. De sidste 4 gange er den blevet kortere, dvs. at den follikulære fase (altså den før ÆL) er blevet en hel del kortere mens den luteale fase (efter ÆL) er blevet en anelse længere. Er det mon et godt tegn? Lige er jeg nede på en ca 30 dages cyklus imod 36 dage før.

Vi kan ikke tilmelde os til næste IUI denne gang heller, da der er lukket for tilmeldinger til og med 24/7, så det bliver først i næste cyklus. Forudsat altså at der er plads, man kunne jo forstille sig at der var et ekstra pres her efter sommerferien.

Jeg begynder at være mindre og mindre optimistisk med hensyn til vores chancer for selv at kunne lave en baby. Det er ikke til at fatte når lægerne nu siger at der ikke er noget galt med os? Kan de have overset noget? Har nogen af jer prøvet at få en "second opinion" evt. i det private?

I øvrigt har jeg en tilståelse.... Jeg er begyndt at ryge igen. Jeg faldt i da den første IUI ikke lykkedes. Og ja jeg ved godt at det er dumt og usundt og absolut ikke godt for fertiliteten!!!! Men hvordan holder jeg op FOR GOOD? Gode råd modtages meget gerne!!!

En lidt rodet post....Det er hvad der er i mit hovede lige nu.