Rutschebane
Torsdag var jeg meget glad - nu er jeg meget ked af det. Det kører op og ned hele tiden og jeg er TRÆT af det. Jeg er træt af at have det sådan her, jeg vil bare være normal igen.
I want my life baaaaack!!!!!!!!!
Det hjælper ikke på det at jeg lige nu er lidt sur på min mand som jeg ikke synes forstår mig særligt godt. Jeg er ved at læse Nina Cederbergs bog om parforhold og barnløshed. Jeg prøvede i morges at tale med ham om noget af det der står i den. Det kørte helt af sporet og det endte med et voldsomt skænderi og jeg er bare SÅ ked af det og føler mig meget alene med det hele lige nu. Det er somom han prøver at "cope" ved at lave andre ting og tænke på noget andet og jeg har vildt meget behov for at snakke om det. Det harmonerer ikke så godt.....
Selvom det gik godt i torsdags er jeg nu også i mit syge lille hovede kommet i tanke om at der sikkert er noget i vejen med mine æggestokke og at de ikke kan danne æg fordi der nu er skåret i begge to under den sidste operation. Det er både godt og skidt at læse og skrive i LFUB's debatforum, det var nemlig der jeg læste om nogle piger der havde fået æggestokke som ikke ville danne æg efter der var blevet opereret på dem.
Aaaaargh, stopper bekymringerne aldrig?

3 Comments:
Jeg kender følelsen af konstant bekymring og ønsket om at få sit gamle jeg tilbage. Det ER alstå på mange måder rigtig slidsomt at være infertil.
Og jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jo, bekymringerne slutter engang. Men det gør de jo ikke nødvendigvis. For du vil altid kunne finde nogle nye. Der vil altid være historie på nettet, som sætter andre bekymrede tanker i gang. Kunsten er nok at forsøge at navigere i det oprørte hav. Acceptere at bekymringerne er der, men undgå at få dem til at fylde det hele. Simpel teori, ja - men svært i praksis.
Sender dig en knuser og håber, rutchebanen snart går opad igen.
søndag, maj 21, 2006 10:07:00 AM
Den del der handler om, hvordan mænd og kvinder håndtere det faktum, at børn er noget, der skal arbejdes hårdt på mange fronter for at få, kan jeg nikke genkendende til i høj grad. Jeg tror - efter lang tids spekuleren - ikke at de kære mænd er ufølsomme og ikke lader sig gå på. De bearbejder bare situationen på en ganske anden måde end os. Ellers ville vi have kunnet finde diverse blogs, der handler om infertile mænd... hvorvidt bekymringerne nogen sinde stopper... tja .... jeg ved det ikke. Måske bliver de afløst af nye bekymringer med tiden. Men jeg er overbevist om, at de med tiden bliver overskygget af gode, positive, glade tanker. Det håber jeg i hvert fald på!
søndag, maj 21, 2006 10:14:00 AM
Kære Mira
Allerførst et stort trøsteknus til dig, de dybe huller i rutchebanen er bare seje. Men hold fast og snart vil turen kører op igen. Det lover jeg dig.
Bekymringerne holder aldrig op, de vil altid være en del af os og i vores liv.
Men de ændre sig også hele tiden, og pludselig kommer de til at fylde minde og på en helt anden måde!
mandag, maj 22, 2006 12:48:00 PM
Send en kommentar
<< Home