Smerten ved ikke at være...

...blevet mor endnu trænger sig på denne solskinsrige sommerweekend. Har lige observeret at nabo-konen er gravid igen med nr 3. De fik nr 2 for 1 1/2 år siden. Så nu kan jeg gå og "nyde" synet af hendes gravide mave hele sommeren. Har lige gødet alle buskene over imod dem så de kan vokse lidt hurtigere så udsynet ikke er så stort :-)

Vi havde igår besøg af min bror, hans kone og deres lille søn på 1 1/2 år. Et besøg som både var fyldt med stor glæde og stor smerte. Glæde over den lille purk som er som snydt ud af næsen på min bror og som simpelthen er noget af det sødeste. Når vi har ham på besøg er det virkelig jeg bliver mindet om hvad det er jeg går glip af. Et lille barnehånd der kommer og tager din og vil have dig med ud at gå en tur i haven. Verdens sødeste lille knægt der begejstres vildt over synet af myrer, humlebier, frøer, helikoptere, ild i grillen og gule blomster. En lille unge der bliver begejstret over en lille pose slik og som ihærdigt prøver at lære at sige dit navn imens han griner over hele femøren. Men det er også her smerten kommer ind. For på en eller anden måde er smerten ved ikke at være mor større når det er et barn man er i familie med og som man føler sig forbundet med. En mærkværdig blanding af smerte og glæde.....

Bare bare bare det snart bliver vores tur!!!! Mit hjerte bløder..... Savnet føles som et stort tomt hul der giver en sugende fornemmelse i mellemgulvet...Mit lille barn hvor er du?