Beretning fra et sygehusophold

Jeg ankom onsdag morgen kl. 8 til sygehuset hvor jeg blev installeret på en 2-sengs stue. Derefter kravlede jeg i sygehustøjet og lagde mig i sengen for at vente. Jeg var blevet lovet at jeg skulle opereres 9.30 og det kom til at holde stik for kl. 9.20 blev jeg hentet af portøren.
Der var dog lidt forvirring da jeg kom over på OP-gangen. det var fordi "min" læge havde lavet om på rækkefølgen i sidste øjeblik så jeg kunne komme til først. Rart for en gangs skyld at være først i køen. De to andre gange var jeg den sidste på operationsbordet kl. 10-11 stykker om aftenen. Jeg kom ind og blev bedøvet og fandt derefter mig selv på opvågningsstuen hvor min søde mand kom og hilste på mig. Efter 1-2 timer blev jeg kørt op på stuen igen. Jeg var tilbage på stuen ved 13 tiden, så operationen kan ikke have været lang.
Ellers gik resten af den dag med at prøve at komme op af sengen, at overleve kvalmen og den modbydelige tissetrang man altid har efter at have haft et kateter oppe. Om aftenen kom min mand igen på besøg og så var det sovetid.
Næste morgen kom lægen der havde opereret mig for at fortælle mig om forløbet. Han sagde at alt var gået som det skulle og at de nu har fjernet endometriosen så godt de kunne. Jeg får antibiotika forebyggende for ikke at komme ud i det samme som sidste gang. Pga. dels infektionerne fra sidste gang og endo'en var der igen kommet en masse sammenvoksninger som blev løsnet. Jeg skal fortsætte med at være nedreguleret i 6 uger og så kan jeg starte på IVF. Derefter begyndte han at snakke om at når jeg havde født (!!!!) skulle jeg bruge hormonspiral vistnok fordi det bedst holder endo'en nede. Jeg er dog ikke helt sikker på at det var det han sagde for det var ligesom jeg fuldstændigt lukkede af da han sagde "når du har født". Jeg kan stadig ikke tro på at mit lasede underliv kan producere et barn, det ville simpelthen være FOR fantastisk. Han sagde så at jeg kunne komme hjem samme dag, helt vildt dejligt. Kl 14 blev jeg hentet af min mand som også lavede en fantastisk omgang spaghetti med kødsauce til aften. Lækkert at spise hjemme i lidt mere vante omgivelser.
At være på et sygehus er bare overhovedet ikke mig. Jeg har virkelig svært ved at spise noget i de omgivelser; altså imens stuekammeraten sidder og brækker sig/får skiftet sin urinpose eller lignende. Det er bare så klamt, min appetit forsvinder fuldstændigt og jeg er ved at brække mig ved synet og lugten af mad!!! Det har selvfølgelig også noget med narkosen og alt det andet man får at gøre, men omgivelserne gør det ikke bedre!!!
Nu sidder jeg herhjemme i stuen og slapper af med den bærbare. Min mave ligner mest af alt et gult rumskib fordi jeg stadig har noget af den gule iod tilbage på huden og fordi den er fuldstændig udspilet af den gele de hælder ind for at modvirke sammenvoksninger. Lækkert ikke?Jeg er stadig øm, men er kommet noget hurtigere på benene end de to andre gange. Min mand påstod at han allerede kunne se at jeg havde det meget bedre end de to andre gange da jeg vågnede fra narkosen.
Jeg HÅBER HÅBER HÅBER og beder til at det nu kan begynde at gå bare lidt op ad bakke......