Gravide og kvinder med børn i flok - et subjektivt pseudovidenskabeligt socialpsykometodologisk studie

En meget ambitiøs overskrift kan i nok se....
Efter weekendens strabadser med gravide og kvinder med børn kom jeg til at tænke på om der ligger et eller andet gruppepsykologisk og lurer et eller andet sted. I må gerne kalde mig skør eller lettere skru(k)p-forvirret, kommentarer modtages med kyshånd.

Lad os se på fænomenet gravide og kvinder med børn (forkortet GKMB) i flok. Som i nok har bemærket går der sådan ca et splitsekund efter en gruppe kvinder er samlet til at snakken om graviditet, børn eller fødsel starter. Og lad mig lige understrege at dette er en grov generalisering over gennemsnittet. I hvilken aldersgruppe (laveste vs højeste) dette fænomen hyppigst optræder er omvendt proportionalt med graden af uddannelse og andre faktorer der spiller ind på hvornår man bliver gravid. Dvs. jo mere uddannelse jo højere aldersgruppe før fænomenet indtræder. Men fænomener som graviditetsepidemier optræder også relativt hyppigt og resulterer i et hele grupper af kvinder med fælles socialt netværk bliver gravide indenfor kort tid uafhængigt af alder og uddannelse.

I min psykologiske laboratorium (dvs. det jeg kalder mit liv) er dette fænomen først indtrådt relativt sent ganske som forudsagt udfra graden af uddannelse. Så for nogen af jer kan det godt være at emnet her er old news, men for mig er det ret nyt og jeg
er faktisk lidt målløs......

Som jeg har skrevet før synes jeg der er en tendens til at folk der får børn danner deres eget lille fælleskab som man ikke kan kvalificere sig til at være en del af før man selv får børn. Faktisk bliver man næsten betragtet som teenager eller næsten værre en stakkels desperat person i transit (på vej mod det at få børn). Der er ikke noget som kan få mig til at have det værre end hvis andre folk synes det er synd for mig!!!!

Derudover synes jeg det er møgirriterende at folk som lige har fået børn kan relatere selv de uskyldigste ting til det at få børn og dermed dreje samtale over på børn. Her kommer et konstrueret eksempel, men det kunne være foregået i virkeligheden, det lover jeg :-)
Mira: Sikken et dejligt vejr idag....
Kvinde med barn: Ja når du en gang selv får børn så vil du se vejret og solskin på en helt anden måde.....
Bare fordi jeg ikke har nogen børn og dermed ikke har opnået "Nirvana" kan jeg da for helvede godt nyde det gode vejr. Eksemplet er ikke virkeligt, men jeg har oplevet lignende situationer hvor man taler om noget fuldstænding ikke-børne-relateret (som vejret) og i løbet af nul-komma-dut er det drejet i den retning. Nogen gange kan man have en mistanke om at GKMB prøver på at få en til at føle sig underlegen på den konto...(Somom man ikke gør det i forvejen....)

Det samme synes jeg gør sig gældende ved større forsamlinger af GKMB i en procentdel >60% af den samlede mængde personer. Det kan da ikke passe at det ikke er interessant at snakke om andet end børn i mange timer.....Nogen gange har man lidt fornemmelsen af at GKMB en lille smule nyder at der sidder nogen som ikke kan (tør) snakke med. Især fordi der kommer en del udtalelser á la "bare vent til du får børn" osv. Er det fedt at være den voksne kloge-Aage på andres bekostning......jeg ved noget du ikke ved....?

Jeg har ved mine undersøgelser ikke rigtigt kunne afgøre om det er et fænomen som hører vores generation til eller om det altid har været sådan. Som jeg husker det var de barnløse i mine forældres omgangskreds da ikke udenfor og blev ikke betragtet som underlige eller mindre værd. Men det var selvfølgelig også set fra et barns synsvinkel....Jeg kan jo ikke vide hvordan de i virkeligheden har følt det.
Er det fordi at det at få børn i den grad er blevet et projekt, hvorimod det før i tiden mere var en naturlig del af livet. Var børnene før i tiden mere i baggrunden????

Jeg håber virkelig ikke at jeg selv er sådan i i andre situationer hvor jeg er "klogest" eller har prøvet mere??? Jeg vil virkelig prøve at lægge mærke til det fremover. Og gud forbyde at jeg selv kommer til at være sådan hvis jeg skulle være så heldig at få børn en gang.

Undskyld til Sille, Gitte og andre evt gravide eller med børn her i blog-land....I er helt sikkert ikke en af dem jeg skriver om!!!!

En frådende Mira signer af med galdesaften sjasket ud over tastaturet (jeg er nødt til at tørre op nu :-)) Nogen gange er det godt bare at få luft, så i må bære over med den lange post :-)

Ps. Ingen fysiske bivirkninger af pergotimen endnu :-) Måske er det de psykiske (som jeg ellers ikke har mærket) der gav anledning til denne post, hvem ved?