Beretning fra helvede
Lad mig sige det med det samme jeg skulle nok have fulgt rådene fra flere af jer her på bloggen; at blive hjemme fra føromtalte fest. Her kommer beretningen......
Der var del piger hvoraf 77% (nøje udregnet :-)) enten var gravide og/eller havde et eller flere børn. Så i kan nok gætte hvad snakken hovedsagligt gik om; børn, graviditet og fødsel. Ikke specielt morsomt når man står på tærsklen til at skulle i behandling for barnløshed. For at det ikke skulle være løgn fik jeg som forudsagt selvfølgelig pletblødning som opstart til mens (som er startet rigtigt i dag) midt i det hele og er dermed et skridt nærmere behandling. Det gav selvfølgelig humøret et velplaceret spark lige i mellemgulvet.
Det meste af dagen holdt jeg mig i baggrunden og sagde ikke så meget og var believe or not flere gange nødt til at kæmpe for at holde tårene tilbage. Jeg har aldrig troet at jeg ville være i stand til at reagere på den måde. Jeg har indtil for et par år eller 3 siden været meget tvivlende med hensyn til om jeg nogensinde skulle have børn og det kommer i den grad bag på mig hvor stærke følelserne omkring det kan være. Altså nu hvor jeg gerne vil have børn og ikke kan få nogen. Som Søs siger det ville jeg også gerne have at der var en knap man kunne trykke på for at få den følelse til at forsvinde. Det ville gøre en hel del ting meget lettere. Jeg skammer mig næsten lidt føler mig ret hysterisk fordi jeg kan have sådan. Det er fandme uhyggeligt du.....
Ikke nok med at jeg blev ked af at høre på de andres beretninger, så fik jeg også en meget grim følelse af at være lukket ude fra fællesskabet. Hvis man ikke har nogen børn kan man ikke være med, så bliver man næsten behandlet som et barn selv. Måske er den opfattelse farvet af mine egne følelser, men det er det eneste udgangspunkt jeg har. Jeg har før haft den fornemmelse, men aldrig så stærkt før og aldrig i grupper hvor hovedparten af deltagerne er på min egen alder. Jeg føler mig meget alene med min situation og jeg tror at bloggen her vil blive min livline i det næste lange stykke tid fremover.
Her kommer de værste eksempler på udtalelser fra dagen:
En af pigerne som har to børn og er ved at blive skilt og som er igang med en uddannelse startede med at udtale at hun godt nok var glad for at hun havde fået sine børn for det ville jo ikke være sjovt at stå der efter endt uddannelse og være helt desperat efter at få børn, den lader jeg lige stå et øjeblik..... Mira - en desperat stakkel.....
En af de gravide betroede mig at hun var blevet gravid i første forsøg !!!! Og hun er endda ligeså gammel som mig. Hendes største problem var at det godtnok ville blive træls at skulle vælge tøj til sommerens bryllupper og fester!!!! Hvad jeg ikke ville give for at være i hendes sko, så ville jeg sgu være ligeglad om jeg skulle have en gammel sæk på. Hun fornemmede måske at jeg blev lidt stille (hun er en gammel veninde som kender mig ret godt) og begyndte at fortælle eksempler om venner fra hende omgangskreds som var blevet gravide efter både 1 og 2 år. Som hun sagde; man jo bare skulle være tålmodig og at det jo ikke er alle der bliver så hurtigt gravide som hende. Næh tak det er jeg sgu godt klar over!!!!! Det er den gode gamle med at man skal bare slappe af så kommer det...... Det er selvfølgelig sagt i den bedste mening men hold da op hvor kan man altså bare ikke bruge det til noget.
Heldigvis var min mand blevet syg og kunne ikke komme med så havde jeg da en god undskyldning for at tage tidligt hjem!!!!
Så da jeg langt om længe kom hjem blev der lukket op for sluserne og min hårdt prøvede mand måtte lægge øre til beretningen fra en grædende Mira. Hold da op hvor jeg føler mig ynkelig!!!!
Manden og jeg er blevet enige om at vi starter op med behandling nu da vi ellers nok ville få svært ved at få det passet ind før i august. Så forsøg 2 bliver måske til august. Så i morgen ringer jeg til fertilitetsklinikken og hører om vi kan komme med inseminationsbehandling i denne runde. Hvis jeg kommer med skal jeg igang med Pergotime, Gonal-F injektioner og skanning efter 10 dage...... Let the fun begin!!!!

4 Comments:
Min skulder er også lige her - kom du bare og græd ud - ud med det.
Nogengange må man undre sig over hvor følsom man er. Jeg tuder rask væk ved enhver lejlighed, enhver dårlig kærlighedsfilm osv. Tænker at hvis jeg tuder der er risikoen mindre ude i verden.
Og så prøver jeg altid at huske mit skjold... I morgen skal jeg have det ekstra stærke med på arbejde, en kollega skal vise barn nummer to frem! Barn nummer et blev vist frem da jeg lige var startet med forsøgene på at blive gravid.
Og trods skjoldene så sker der uventede angreb... Og dem lever vi med, som en del af den kamp vi kæmper.
Jeg håber at din kamp ikke bliver meget længere, at bekymringerne om forsøg i august bliver helt unødvendige. Held og lykke!
PUK
søndag, april 17, 2005 9:14:00 PM
Uuuh hvor jeg kender det Mira. Især tænker jeg ofte over det med at være udenfor.
Der er en naturlig rækkefølge i et menneskeliv, som vi alle følger i mere eller mindre grad. Og for at blive rigtigt voksen, bliver du nødt til at flytte op i næste kategori: børn! Og kan du ikke det, ja så er du sådan lidt fanget i evig teenagehelvede...
Ikke fordi vi fysisk er teenagere, (det er der vist desværre ingen af os der længere kan prale af) men vi er heller ikke rigtigt voksne før vi har et par unger eller i det mindste en stor mave - og kan tale med om sovevaner, gylpemønstre og lortebleer. eller tager jeg fejl? Sådan synes jeg nogengange jeg bliver set på.
Jeg har een gang i en diskussion om et eller andet fået at vide at "jeg kunne vende tilbage når jeg selv havde et barn" auch! den sved! Og vedkommende vidste vi var på vej i behandlig på det tidspunkt....
Det er trist når man må erkende, at behandling er den eneste vej. Herhjemme var det dog også en lettelse på en bizar måde. Det lettede ihvertfald vores sexliv, at det ikke længere behøved at være NU fordi der var ægløsning.
Jeg håber at et enkelt inseminationsforsøg er alt hvad i har brug for.
Undskyld jeg optog så meget plads, til denne lange post. Og held og lykke med det hele.
Amocca - som ligeså stille synger for sig selv: "Vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn, vi er både og og hverken enten eller..."
mandag, april 18, 2005 10:20:00 AM
Øv Mira... der har jeg også stået op til flere gange og kæmpet med tårerne. Sidst jeg var til fødeselsdag var der en vores bekendte (som sad lige ved siden af os) der råbte op om at han glædede sig til hans kæreste skulle føde, fordi ALLE har jo børn nu! Han har kendt sin kæreste i et år og hun er i 5. måned, han går på druk hver weekend 2-3 dage af gangen, for han skal jo lige presse citronen, før han bliver far - meget modent! Han ved i øvrigt alt om, hvad vi kæmeper med. Så der sad vi som to tosser uden børn... vi talte åbenbart ikke med under kategorien "ALLE"...
Jeg håber du fremover siger fra over for disse arrangementer, når du ikke har overskud til det. Det er du i din gode ret til!
Mange hilsner Søs
mandag, april 18, 2005 11:44:00 AM
Den der med teenage helvedet kender jeg godt.... Udover det at jeg ikke kan få børn skal jeg f. eks. måske snart have togskinner på tænderne...rigtig sjovt!!!!
Den der med at man først kan snakke med når man selv får børn kender jeg kun alt for godt. Har fået den skudt i skoene flere gange....Også i samtaler som ikke direkte handlede om børn. Folk der har børn har en tendens til at mene at alt i deres liv er blevet bedre/dårligere pga børnene. Og hvis man ikke har nogen forstår man ikke noget som helst fordi man har det jo så nemt.......Dagens vittighed :-)
mandag, april 18, 2005 2:52:00 PM
Send en kommentar
<< Home