Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

torsdag, april 14, 2005

skal - skal ikke?

Venter stadig - har dog fået forkølelsessår som plejer at være et sikkert tegn på at mens er på vej ØVØVØVØV!
Alt imens går jeg og tænker på om det nu er det rigtige at starte op med insemination i næste cyklus. På den ene side er jeg helt vildt utålmodig nu og vil bare gerne have noget hjælp. Det kan kun gå for langsomt med at blive gravid. Og er det ikke også noget med at jo yngre man er jo større er sandsynligheden for at behandlingerne går godt. Min 31 års fødselsdag nærmer sig jo med hastige skridt....
På den anden side kan det jo også være et godt tegn at min ægløsning kom noget før i denne måned, måske er cyklus langt om længe ved at rette sig op og blive bedre efter 10 års p-piller? Og ville det så ikke være smart at prøve lidt mere på egen hånd? Eller var det bare en tilfældig variation, det kan da ikke tage mere end et år at få en normal cyklus efter p-piller eller hvad?
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at hvis vi starter på behandling så er der vel ligesom ikke nogen vej tilbage eller hvad? Når man først er gået igang vil man så ikke bare have mere....og hvad så hvis det ikke lykkes? Har man så bare taget en masse hormoner som laver rav i systemet igen så det bliver endnu sværere at blive gravid på egen hånd, hvis det altså overhovedet kan lade sig gøre?
Skal - skal ikke? Det er spørgsmålet? Manden min siger at han synes det måske er en god ide at prøve lidt mere på egen hånd, men han vil også gerne være med til at starte op nu hvis det er det jeg gerne vil. Men hvad vil jeg?
Der er vel heller ikke nogen der siger at man ikke kan holde pause i behandlingerne? Hvad er jeres erfaringer med det? Kan man holde pause når man først er startet eller bliver det bare ulidelige rum af ventetid hvor man bare er utålmodig efter at starte igen? Og så er der ikke mindst angsten for at det ikke lykkes med behandlig heller, hmmmmmm.... Svær beslutning.

4 Comments:

Blogger Amocca said...

Som du selv siger er chancerne bedre ved behandling desto yngre du er - men det er også nemmere at blive gravid sådan helt naturligt - og have en sund graviditet - desto yngre du er.....

Hvad du evt. kunne gøre var at høre om I kunne få lov at lave lidt "hormonassisteret hjemmerul" Det ved jeg, at der er en del der har gjort med succes.... og det er jo "knap så unaturligt".... og også knap så behandlingsagtigt...

Jeg har ingen ide om hvor lang tid det kan tage kroppen at finde tilbage efter p-piller... Efter 10 år på p-piller fandt min nemlig tilbage efter 26 dage og har været regelmæssig lige siden... desværre er det jo hujende ligegyldigt - eftersom jeg ingen æggeledere har...

Det var vist alt jeg havde at sige til din post :)

Kram og held og lykke med at tage beslutningen....

Man kan iøvrigt sagtens holde pause i et behandlingsforløb, hvis man gerne vil det...

fredag, april 15, 2005 9:30:00 AM

 
Blogger soesterlystig said...

For mig er pauserne et must, hvis jeg skal bevare glæden over livet. Det er ulideligt konstant at gå og vente. Man bliver desuden så meget desto mere klar til at gå i gang igen...
Søs

fredag, april 15, 2005 9:37:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Alle mine læger siger at det med p-pillerne er en skrøne. Kroppen er klar allerede første måned efter man smider dem. Der er ingen belæg for at hormoner i de konkrollerede mængder vi får til fertilitetsbehandling laver rav i noget som helst. Kun ved vedholdende brug af pergotime kan slimhinden blive en anelse tynd og derfor anbefaler man pauser imellem forsøgene.

Hør efter os 'gamle' og hold pauser selvom du bliver utålmodig. Uden pauser går man tilsidst ned med flaget.

Men det er kun dig selv der kan bestemme hvornår tidspunktet er rigtigt :-)

fredag, april 15, 2005 11:01:00 AM

 
Blogger Unknown said...

Jeg har også holdt masser af pauser undervejs. Og er lige nu gået bage til den oprindelige metode - fordi det bare blev for hårdt og opstyltet og stresset hele tiden at skulle tænke på hormoner. Det føltes i starten som et tilbageskridt - men efterhånden er det lykkedes mig selv at overbevise mig om at det er som om jeg aldrig er blevet insemineret med hormoner - så det stadig er en mulighed jeg kan bruge... Meget mærkeligt men sandt! Hvad kroppen dog ikke bliver i stand til i kampen for ønskebarnet. Lyt til din krop og gør det du føler er rigtigt - så kommer der en dag en baby til dig - på den ene eller den anden måde ;)
PUK

fredag, april 15, 2005 10:13:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home