Ventetid
Nå men nu går jeg så rundt og venter på at mens (ikke?) skal komme. Og ventetiden bliver brugt med så fornøjelige ting som at gå på arbejde, mødes med veninder og lave køkkenhave. Det med at mødes med veninderne er nu ikke særlig fornøjeligt i de her dage....Igår mødtes jeg med en veninde som fik barn for 3/4 år siden. Jeg fortalte om en begivenhed min mand og jeg skal til her i weekenden. Og på en eller anden måde kom vi til at snakke om hvem der skulle køre hjem (mig)......Så siger veninden: "det giver måske sig selv....er du gravid?" Mira: (med svag stemme og blikket slået ned): nej..... Selvsamme veninde har jeg mange talt med om hvor træls det er at folk hele tiden spørger til det. Man kan snart ikke gøre noget som helst uden at folk tror man er gravid. Så noget af ventetiden vil jeg bruge på at liste dumme kommentarer jeg har fået i tidens løb.
Har du købt hus....nå er det fordi du er gravid?
Er du blevet gift.....er du en eller to?
Drikker du te.....er du gravid?
Har du fået ny frisure...nå er det fordi du er gravid?
Find selv på flere......
I weekenden skal jeg til føromtalte komsammen med alle de gravide + en del der har børn. Så der kommer uden tvivl også en del spørgsmål. Helst ville jeg blive væk, men jeg synes ikke rigtig jeg kan være det bekendt at flere årsager jeg ikke vil komme ind på her. Så alt i alt, weekenden fra helvede venter.......Det skal sgu nok passe at min mens kommer lige præcis når jeg sidder imellem alle de gravide damer, det skal nok give humøret et spark.....
Sortseer kan man vel altid være. Den galgenhumoristiske linje flere af jer kører er jeg desværre ikke blevet helt god til endnu, men jeg håber på at det kommer...... For det er faktisk ret opløftende at læse jer gøre grin med de svære ting, tak for det!!!!

2 Comments:
ÅH!
kender godt folks dumme kommentarer!
Jeg har døjet med det i et par år, men til sidst blev folk vidst trætte af at spørge! (og gudskelov for det!)
Selvom jeg ikke ved hvad der ligger bag at du ikke kan melde fra...kunne du måske overveje det.
ved det er svært, fordi man af en eller anden grund ikke synes det er grund "nok".... men du kan vel blive syg???!?
Det er en rigtig æv-situation...jeg har også en der ligger og lurer her i nærmeste fremtid! huha!
Mange knus!
tirsdag, april 12, 2005 7:21:00 PM
Nu kender jeg selvfølgelig heller ikke dine overvejelse for at du bliver nød til at deltage i weekendens arrangement.
Men måske skulle du overvejde det en ekstra gang, hvis du allerede nu føler, at det bliver et helvede.
Måske er det også en mulighed kun at dukke op i et par timer !
Knus M.S
onsdag, april 13, 2005 10:33:00 AM
Send en kommentar
<< Home