Så er påskefreden forbi

Nå, men jeg var lige nået at komme mig over at en veninde annoncerede sin graviditet for en måned siden. Så hører jeg at en anden veninde også er gravid.......
Kapow....ned i et sort hul igen.......Åndenød og det sortner for øjnene......Hvorfor er det ikke mig? Dårlig samvittighed over at man ikke bare kan glæde sig bare andres vegne.....Det er en mærkelig ting, jeg burde jo bare være glad på deres vegne, men det er bare megasvært. Fortryder nu at vi ikke besluttede os for at gå igang med behandlingen i denne cyklus. Men det er alligevel en barriere som skal brydes et eller andet sted...altså endegyldigt at kaste håndklædet i ringen og sige vi er sgu nødt til at have hjælp til det her. Pis pis pis, hvor er jeg træt af det....mega fucking træls for at sige det mildt.
Er jeg et dårligt menneske? Eller kan det forklares med at det bare er "human nature"?
Nedtællingen til næste ægløsning er startet. Desværre har jeg en uuholdeligt lang cyklus (hvilket nok er en del af problemet), så det er først om ca 14 dage....
Kan nogen fortælle mig:
Hvordan gør i for at holde ventetiden ud?
Hvad gør i hvis folk spørger til børnesituationen: dvs. hvornår skal i have børn? nu er det snart jeres tur? osv.?
Hvordan klarer i det med veninderne der bliver gravide? Jeg har ikke indviet nogen af dem i vores situation men måske har de efterhånden gættet det.....Jeg vil gerne være glad på deres vegne, hvilket jeg jo selvfølgelig er, det overskygges bare til tider af min egen situation.......
Hjææææælp.........